BNP-Vækst: Nu begynder danskernes privatforbrug at skride

Økonomiministeriet ser nu mere positivt på udviklingen i privatforbruget end i marts. Imidlertid ser Nordea og Danske Bank i deres prognoser mere pessimistisk på det. Både seneste data for dankortforbrug og forbrugertillid peger ned ad bakke. Men industrieksporten og energisektoren bidrager positivt i det store regnestykke, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne gennemgang.

Med sin nye prognose for dansk økonomi lægger regeringen via Økonomiministeriet sig i spidsen med det mest optimistiske syn på udviklingen i privatforbruget i år. Mens industrien, eksporten og beskæftigelsen holder samfundsøkonomien på sporet, synes husholdningerne nu for alvor at blive negativt påvirket af højere fødevarepriser, stigende boligrenter og andre prisforhøjelser på eksempelvis benzin og transport.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået en stribe data, hvor udviklingen i privatforbruget entydigt peger nedad. Det er således vanskeligt at forstå regeringens optimisme omkring udviklingen i privatforbruget. Økonomiministeriet skriver da også i sin redegørelse, at ”opbremsningen i dansk økonomi ventes at vise sig mere bredt i løbet af 2023 (…). Udviklingen skal særligt ses i sammenhæng med virkningen af den høje inflation og de højere renter på privatforbrug og investeringer. Således ventes kun svag vækst i det private forbrug og mærkbar tilbagegang i boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringerne i 2023.”

Er polstringen nok?

Regeringen satser i sin prognose på, at der vil være en realvækst (det vil sige renset for inflation) på 0,5 pct. i år, til trods for faldende reallønninger. Den henholder sig til, at husholdningerne er ”velpolstrede” og dermed kan tage penge fra opsparingen for at opretholde og øge det private forbrug.

Virkeligheden synes dog at være en helt anden. Bl.a. viser Danske Banks aktuelle opgørelse over udviklingen i bruget af Dankort og mobilepay, at privatforbruget dykkede 0,9 pct. i april i forhold til samme måned sidste år. ”It is the first month this year, where we are seeing decreasing spending compared to the same month last year,” hedder det. Banken oplyser videre, at justeret for inflation er privatforbruget faldet 5,9 pct. i forhold samme periode sidste år.

Danmarks Statistik tegner samme billede af udviklingen i detailhandelsomsætningen: ”Korrigeres for prisudvikling var det samlede detailsalg 4,6 pct. lavere i marts 2023 end i samme måned i 2022.” For 2023 er billedet, at der var solid plusvækst i januar, mens både februar og marts har vist faldende detailhandelsomsætning i forhold til foregående måned.

Vigende forbrugertillid

Mest opsigtsvækkende er nok, at de månedlige målinger af forbrugertilliden fra Danmarks Statistik har vist bedring de seneste seks måneder, mens den overordnede forbedring er drevet af et mere positivt syn på dansk økonomi, beskæftigelsen og inflationen. Når det gælder vurderingen af ”familiens økonomiske situation lige nu”, har tendensen været vigende de seneste fire måneder, og det samme gælder spørgsmålet til danskerne om, hvorvidt de ”regner med at kunne spare op de kommende tolv måneder.”

Denne udvikling passer godt med, at mange boligejere de seneste måneder er blevet ramt hårdt af højere boligrenter og fortsat stigende priser på fødevarer. De kortere højere boligrenter kommer til at koste danskerne over i mia. kr. i ekstraudgifter alene i år.

I Danmarks Statistiks BNP-indikator for første kvartal pointeres da også, at den moderate vækst i årets første tre måneder især trækkes af øget industriekspert. DST skriver, at ”BNP-indikatoren peger på en afdæmpet stigning i BNP på 0,3 pct. i første kvartal af 2023, når der korrigeres for prisstigninger og sæsonbevægelser. Den positive vækst for kvartalet var bl.a. drevet af fremgang i industrien og forsyningsbrancher, der inkluderer virksomheder beskæftiget inden for el, gas, vand og varme. Modsat bidrog bygge- og anlægsbranchen negativt og var af den grund med til at dæmpe kvartalsvæksten i BNP.”

Morten W. Langer