Novo Nordisks nedtur fredag forstærkede blot en negativ stemning, som allerede havde været undervejs i et stykke tid.
Copenhagen Benchmark (CB) leverede en beskeden stigning på 0,09% i mandags, men derefter gik det nedad bakke. Værst blev det fredag, hvor Novo Nordisk trak tæppet væk under indekset.
Selvom Novo Nordisk ikke indgår i CB’s ”capped” indeks med fuld styrke, så trak aktiens styrtdyk fredag alligevel indekset markant nedad. Et ”capped” indeks betyder, at der er lagt låg på hvor meget enkelte aktier kan indgå i indekset med. På den måde undgår man, at en enkelt meget stor aktie bliver styrende for et indeks.
Det mest markante eksempel herpå så vi i Finland under Nokias storhedstid, hvor udviklingen i det finske børsindeks stort set var identisk med udviklingen i Nokias aktiekurs.
Herhjemme har Novo Nordisk aldrig været helt så dominerende som Nokia var i Finland, men aktien har dog alligevel en størrelse, hvor det giver mening at benytte et ”capped” indeks, hvis man vil have et overordnet billede af børsstemningen.
Men selv om Novo Nordisks nedtur ikke indgår i CB med fuld styrke, ændrer det ikke på billedet af en rigtig dårlig aktieuge. Sidste uges stigning så i første omgang ud til at fortsætte, men det viste sig allerede tirsdag, at det heller ikke skulle være denne gang modstanden ved 1295 blev brudt.
Med denne afvisning var det vanskeligt at fastholde optimismen, og den naturlige reaktion var kursfald. Set i et lidt længere perspektiv kan kursfaldene godt blive ganske betydelige. For hvis ikke der er udsigt til stigninger på aktiemarkedet – bortset fra i enkelte udvalgte aktier – hvorfor så placere sin kapital i dette marked?
Bruno Japp
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40-50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Indekset illustrerer udviklingen på det danske marked, som pga. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4 uger.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her