Fredagens stigning i Copenhagen Benchmark er kun en pause i et længerevarende kursfald.
Det kan være fristende at se den gode stemning på aktiemarkedet fredag som begyndelsen på en ny periode med kursstigninger. Men indtil videre anser vi det for at være en forkert vurdering.
Hvis vi ser på øverste figur i venstre spalte, så viser den os nemlig, at Copenhagen Benchmark (CB) har afsluttet den stigning, som toppede i 1295 den 5. september. Efter et fald på 3% til 1257 forsøgte markedet endnu engang at løfte kursniveauet, men stigningen standsede på stort set samme sted som den 5. september. Helt nøjagtigt blev den nye top sat i 1293 den 22. september.
Dermed var det to gange blevet demonstreret, hvor høj en pris investorerne var parate til at betale for aktier i øjeblikket, og dermed var ikke længere noget generelt potentiale i aktiemarkedet.
Den naturlige reaktion på den konstatering er et kursfald, og det kursfald er vi lige nu i gang med. CB har i denne uge passeret den nævnte bund i 1257, og vi skal helt tilbage til midten af juli for at finde en lavere værdi af CB.
Men som figuren viser, så sker et kursfald ikke i én lang glidende bevægelse. Det foregår som en blanding af stigninger og fald, hvor faldene bare er større end stigningerne.
Den model er det vigtigt at være opmærksom på, da man ellers risikerer at fejlbedømme dag-tildag bevægelserne. F.eks. er en fredag med stærke kursstigninger ikke ensbetydende med et stærkt marked, hvis stigningen kom i forlængelse af et betydeligt fald.
Det er sådan en situation vi er i lige nu. Vi ser fredagens stigning som en korrektion på et længerevarende fald. Et fald, som ikke er slut endnu.
Bruno Japp


Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40-50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Indekset illustrerer udviklingen på det danske marked, som pga. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4 uger.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



