Et fald under 1250 i Copenhagen Benchmark vil være et alvorligt advarselssignal om et forestå-ende betydeligt kursfald.
På overfladen ligner det et aktiemarked i en sidelæns bevægelse, men der er flere forhold som signalerer at styrken er for nedadgående.
For det første viser RSI14-figuren nederst i højre spalte, at styrkegrafen dels leverer faldende kurstoppe og -bunde. Det er definitionen på en nedtrend. Og dels viser den at styrken efter den tredje bund tilsyneladende ikke er i stand til at komme op på den rigtige side af den neutrale 50-linje. Det vil i givet fald være første gang i flere måneder et fald under denne linje ikke efterfølges af en stigning op i positivt territorie.
For det andet viser øverste figur i venstre spalte, at Copenhagen Benchmark (CB) heller ikke er i stand til at komme over det korte 20 dages glidende gennemsnit denne gang. Også her skal vi et par måneder tilbage i tiden for at finde en tilsvarende svag situation.
For det tredje viser øverste figur i højre spalte hvordan CB for tredje gang i træk er mislykkedes med at passere modstanden ved 1285. Og efter den seneste afvisning ser det ud til, at der ikke er kræfter til endnu et angreb på denne modstand. Uden tilstrækkelig styrke i markedet til at trække kurserne opad, vil den naturlige reaktion være at investorerne begynder at beskytte deres kapital ved at hjemtage gevinster. I første omgang i de mest konjunkturfølsomme papirer, og derefter ved et generelt udsalg fra porteføljen.
Hvis vi kommer dertil, er der risiko for en selvforstærkende reaktion, hvor aktiekurserne falder betydeligt på kort tid. Et fald i CB under 1250 vil være et alvorligt advarselssignal om at en sådan situation er under opsejling.
Bruno Japp
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40-50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Indekset illustrerer udviklingen på det danske marked, som pga. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4 uger.




Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40-50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Indekset illustrerer udviklingen på det danske marked, som pga. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4 uger.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



