Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

C25 – Se næste kursfald i FLSmidth som en købsmulighed

Bruno Japp

mandag 19. juni 2023 kl. 9:00

FLSmidths marginforbedring bør reducere kursrabat

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Køb, Aktuel kurs: 11.990,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Køb, Aktuel kurs: 12.185,00
APM sluttede ugen ved at gå imod et ellers stigende marked. Men faldet startede tirsdag i den højeste kurs siden april, så APM’s overordnede retning peger opad.

Ambu – Hold, Aktuel kurs: 111,30
Ambu holder sig i øverste halvdel af kursintervallet 95-115 efter det tredje mislykkede forsøg på at bryde op gennem loftet i intervallet. Vi holder muligheden åben for endnu et angreb på kurs 115.

Bavarian Nordic – Hold, Aktuel kurs: 212,90
Bavarian Nordic satte tirsdag endnu en kurstop på aktiens vej tilbage i kursintervallet 205-255. Et køb kan forsvares, men den forsigtige investor holder sig på sidelinjen lidt endnu.

Carlsberg B – Hold, Aktuel kurs: 1077,50
Carlsbergs seneste stigning kan ses som en naturlig korrektion på det stejle forudgående fald. Afvent en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit* i 1079, før et køb overvejes.

Chr. Hansen – Hold, Aktuel kurs: 508,60
Chr. Hansen steg i den forløbne uge, men stigningen tog udgangspunkt i den laveste kurs siden marts. På den baggrund kan en god uge ikke begrunde en købsanbefaling.

Coloplast – Sælg, Aktuel kurs: 869,40
Coloplast sluttede ugen stærkt, men man fristes til at sige, at det også var på tide efter et kursfald på 14 pct. Indtil videre betragter vi stigningen som en kortvarig afvigelse fra et længerevarende fald.

Danske Bank – Hold, Aktuel kurs: 164,15
Danske Banks stigning i juni er sket under en høj omsætning, og aktien bør egentlig have en købsanbefaling. Men eftersom kursen nu tangerer toppen fra marts, nøjes vi forsigtigt med at sige Hold.

Demant – Hold, Aktuel kurs: 284,90
Demant forsøgte i tirsdags endnu engang at komme forbi modstanden ved kurs 290. Men det resulterede igen i en afvisning. Afvent en stigning forbi kurs 290, før et køb overvejes.

DSV – Hold, Aktuel kurs: 1356,50
DSV arbejder ihærdigt på at bryde op gennem loftet i kursintervallet 1230-1350, men det er ikke lykkedes endnu. Stigende kursbunde indikerer, at det kommer til at ske, men indtil da siger vi Hold.

FLSmidth – Køb, Aktuel kurs: 335,20
FLSmidth har passeret kurstoppen fra februar og ligger nu i toppen af en stigende kurskanal. Det betyder, at vi kan forvente en snarlig korrektion nedad, og den kan benyttes som en købsmulighed.

Genmab – Sælg, Aktuel kurs: 2677,00
Genmab var endnu en aktie, som sluttede ugen godt, men også her skal det ses i lyset af et kraftigt forudgående kursfald. Vi ser derfor den aktuelle stigning som en salgsmulighed.

GN Store Nord – Hold, Aktuel kurs: 174,40
GN Store Nord skiller sig ud fra de fleste C25-aktier ved ikke at bevæge sig i en klar retning. Kursen vandrer sidelæns omkring 175, og indtil det mønster brydes, bør GN følges fra sidelinjen.

ISS – Hold, Aktuel kurs: 137,50
ISS leverer stigende kursbunde, men de seneste to måneder har vist, at der ligger en stærk modstand ved kursniveauet 140-145. Afvent en stigning forbi den grænse, før et køb overvejes.

Jyske Bank – Køb, Aktuel kurs: 536,00
Jyske Bank har både forladt kursintervallet 470-500 og passeret kurstoppen i 517 fra april. Dermed hedder næste kursmål 590, som Jyske Bank ramte i slutningen af februar.

Netcompany – Køb, Aktuel kurs: 295,60
Netcompany arbejder sig støt og roligt opad, og kursen har nu passeret midten i intervallet 232-340. Dermed er der stadig rigeligt potentiale tilbage til at begrunde en købsanbefaling.

Nordea – Hold, Aktuel kurs: 73,92
Nordea klarer sig dårligere end de øvrige bankaktier, hvis vi ser på udviklingen over de seneste måneder. Så længe, kursen holder sig over støttelinjen ved kurs 68, kan den dog bære en Hold-anbefaling.

Novo Nordisk B – Hold, Aktuel kurs: 1103,80
Novo Nordisk blev slået tilbage fra topniveauet omkring kurs 1170, men nu ser det ud til, at investorerne er færdige med deres justering. Et fald under kurs 1090 udløser dog en salgsanbefaling.

Novozymes B – Sælg, Aktuel kurs: 339,00
Novozymes udviser en ringe styrke, hvor RSI14** ligger midt i 40’erne på en skala fra 0 til 100. Men måske er der en støttelinje ved kurs 330 undervejs, og så vil en bedre anbefaling være på vej.

Pandora – Sælg, Aktuel kurs: 584,40
Pandoras seneste stigning må på kort sigt betragtes som en midlertidig korrektion efter investorerne opgav at sende Pandora op forbi modstanden ved kurs 655.

Rockwool – Hold, Aktuel kurs: 1688,00
Rockwool var kortvarigt forbi modstandslinjen ved kurs 1790, men ugen endte alligevel med en sidelæns bevægelse i kursintervallet 1690-1790. Køb først ved en stigning forbi kurs 1800.

Royal Unibrew – Hold, Aktuel kurs: 636,40
Royal Unibrew standsede kursfaldet ved 60 dages glidende gennemsnit* i 595, og derfra vendte kursen tilbage til topniveauet fra midten af maj. En stigning forbi kurs 650 udløser en købsanbefaling.

Tryg – Hold, Aktuel kurs: 154,50
Tryg nåede lige akkurat op i øverste halvdel af kursintervallet 150-167, før kursen igen faldt. Der kan spekuleres kortsigtet i en ny stigning fra bunden af dette interval, men aktien er ikke attraktiv p.t.

Vestas Wind Systems – Hold, Aktuel kurs: 193,46
Vestas ligger i bunden af kursintervallet 190-215, og den kortsigtede spekulant kan overveje at satse på en stigning herfra. Den forsigtige investor holder sig på afstand.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 673,40
Ørsted har været populær siden selskabet lancerede en omfattende investeringsplan. Men nu rammer kursen loftet i kursintervallet 560-675, så på kort sigt nøjes vi med en Hold-anbefaling.

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

 

* Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?

60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de sene­ste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

** Hvad er RSI 14?

RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank