Sådan får Ørsted en risikabel plan til at glide ned

I Ørsteds nye investeringsplan på 475 mia. kr. dæmper man den grønt-ideologiske argumentation en anelse og satser mere på at overbevise om den økonomiske sammenhæng og risikostyringen i investeringsprogrammet. Den første investorreaktion har været positiv.
Det ubetinget største investeringsprogram – privat eller offentligt – i Danmarkshistorien blev præsenteret, da Ørsted meddelte, at man frem til 2030 vil satse 475 mia. kr. på grøn energi.

Da man i 2021 fremlagde en investeringsplan på 350 mia. kr. for perioden 2017-2021, faldt aktien markant, og faldet fortsatte stort set i halvandet år. Men i den forgangne uge fik fremlæggelsen af den efterfølgende investeringsplan – for 2023-2030 – aktien til at stige med godt 5 pct.

Vilkårene er naturligvis anderledes i 2023 end i 2021. I de to mellemliggende år har politikere i især USA og Europa indført en række støtteordninger for alternativ energi. Desuden steg aktien i år fra et noget lavere niveau end i 2021. Men Ørsted har denne gang gjort sig umage med at fremlægge en plan, der især kan dæmpe de bekymringer, der ledsager Ørsteds gigantiske satsning på grøn energi.

Bekymringerne dæmpes denne gang
Bekymringerne blev dæmpet på flere måder:

1) Den nye investeringsramme på 475 mia. kr. var faktisk lidt mindre, end nogle analytikere havde ventet. Rammen er stor, men den ligger ikke så langt fra, hvad vigtige konkurrenter planlægger.

Tilbage i 2021 hed det, at Ørsted skal være verdens ledende indenfor offshore vindkraft i 2030. Ønskerne om at opretholde en position som ”verdens ledende” eller ”verdens største” indenfor havvind synes nu tonet ned.

Andre aktører er imidlertid også begyndt at skrue gevaldigt op for ambitionerne. Den grønne vækstideologi – der måske ikke mindst har appelleret til de politikere, der kontrollerer lidt over halvdelen af aktiekapitalen – er blevet mindre demonstrativ. Der gøres nu mere ud af den økonomiske sammenhæng i planerne.

2) Det blev desuden understreget, at målet om at nå en installeret kapacitet på cirka 50 gigawatt i 2030 vil være ”fuldt selvfinansierende”.

Der simrede på forhånd en bekymring om, hvorvidt Ørsted ville udvande aktionærerne ved at udnytte den bemyndigelse, som bestyrelsen sidste år fik til at udstede nye aktier.

3) Den forventede Return on Capital Employed (ROCE) er sat markant op til cirka 15 pct., hvor der tidligere blev regnet med 11-12 pct. Koncernen hæver altså undergrænsen for den indtjening, som investeringerne skal levere.

Det kan man delvist se som en følge af de stigende renter. Men det betyder også, at Ørsted – som det blev understreget på kapitalmarkedsdagen – vil se lidt mere kritisk på økonomien i de store projekter. Derfor vil koncernen måske satse lidt mindre på havvind (som stadig bliver dominerende) og lidt mere på andre grønne energiformer. 4) At der skal fokuseres på indtjening blev også understreget af målsætningen om, at EBITDA-driftsresultatet skal stige 13-14 pct. i perioden og nå 50-55 mia. kr. i 2030. Den målsætning demonstrerer en vis realisme, for dette mål for indtjeningsvæksten ligger lidt under, hvad koncernen har opnået i de seneste år.

En målsætning om, at der nærmest skal bruges et meget stort beløb på investeringer, indebærer i sig selv en risiko for at satse for risikabelt. Ørsted skal i de kommende år ikke blot sikre sig fornuftige vilkår i forbindelse med udbuddene af nye projekter. Også udførelsen og driften af projekterne samt det eventuelle efterfølgende salg af projekter eller andele rummer risici.

Kapitalmarkedsdagen gik godt for Ørsted. Men det bliver næppe sidste gang, at Ørsted får brug for at overbevise om, at den store vindkoncern har styr på tingene.

Morten A. Sørensen

Aktuel kurs 625,60

Kursmål (6 mdr.) 531,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser