Fra Handelsbanken:
• Forbrugertilliden faldt fra 1,8 til 1,2 i oktober, hvilket var bedre end vores forventning om et fald til 0.
• Der er imidlertid en del sæson i tallene i oktober, og renser man for dette var der faktisk tale om en lille stigning i tilliden fra 1,7 til 2,2
• Forbrugertilliden er dog fortsat fanget på de svageste niveauer siden maj 2013, og den faldende tendens vi har set over det seneste år er intakt
• Det er en dårligere vurdering af familiernes egen aktuelle økonomiske situation, udsigterne for dansk økonomi på et års sigt samt vurderingen af om det er fordelagtigt at købe større forbrugsgoder, der trak ned i indekset
• Endvidere så har forbrugerne nu igen forventninger om højere arbejdsløshed om et år. Vi er da også fortsat tvivlsomme over for, om den markante fremgang på arbejdsmarkedet kan fortsætte, selv om dagens tal for lønmodtagerbeskæftigelsen viste en stor stigning på 6.000 flere lønmodtagere i august
Forbrugerne har mistet gejsten
Stemningen i husholdningerne fortsætter med at vise en meget begrænset optimisme. I oktober blev det til et fald i forbrugertilliden fra 1,8 til 1,2, som dog i vid udstærkning er påvirket af almindelige sæsonmæssige faktorer, der normalt fører til fald i forbrugertilliden i oktober.
Renser man for almindelige sæsonmæssige faktorer steg forbrugertilliden således fra 1,7 til 2,2. Det ændrer dog ikke på, at forbrugertilliden stadig er fanget på det svageste niveau siden maj 2013, samt at den faldende tendens i optimismen som vi har set over det seneste år er intakt.
Svag optimisme trods positive fundamentale forhold
Den aftagende optimisme i husholdningerne sker til trods for, at der er flere fundamentale forhold der ellers burde være relativt positive for husholdningernes økonomi. Inflationen er lav og stiger mindre end lønningerne som øger købekraften.
Arbejdsmarkedet udvikler sig fortsat positivt som også illustreret i dagens opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen, der viste at 6.000 flere var kommet i arbejde i august. Boligmarkedet fortsætter også med at udvikle sig fornuftigt i flere dele af landet og renterne er fortsat rekordlave. Til gengæld har der været lidt større turbulens på aktiemarkederne og selv om inflationen fortsat er lav, så er energipriserne steget lidt på det seneste, som kan forklare hvorfor optimismen ikke sprudler.
Hertil kommer også, at der formentlig er en større grad af politisk usikkerhed, som blandt andet inkluderer eventuelle indgreb på boligmarkedet, som traditionelt heller ikke er befordrende for tilliden i husholdingerne. Endvidere kan indførelsen af kontanthjælpsloftet også medvirke til at trække ned i tilliden blandt visse dele af befolkningen.
Hvis ikke nu, hvornår så?
Vi bider dog mest mærke i, at trods alle de medvinde der har været for husholdningerne over de seneste år, så har forbrugertilliden alligevel haft en betydelig pil nedad. Hvis ikke alle disse positive faktorer kan bidrage til en stærkere optimisme, så er det ikke rart at tænke på, hvad der kan ske, når/hvis disse medvinde begynder at ebbe ud.
For indeværende er der i hvert fald ikke meget der tyder på, at privatforbruget i den kommende tid vil bidrage til et stærkere økonomisk opsving. Vi bider også mærke i, at forbrugerne ikke ser helt så lyst på arbejdsmarkedet længere, hvor forventningerne til arbejdsløsheden om et år igen blev positiv i oktober. Jobsikkerhed er en meget vigtig parameter for forbrugstilbøjeligheden blandt husholdningerne, og hvis først ledigheden begynder at stige, som vi venter det vil ske når vi kommer ind i 2017, så vil det være et yderligere knæk til troen på et stærkere forbrugsdrevet opsving. For indeværende signalerer forbrugertilliden en opbremsning i væksten i privatforbruget til mellem 0% og 0,5% over de kommende kvartaler.
