Analyse af bankregnskaber for 1. halvår 2017: De historisk stærke økonomiske resultater i banksektoren er midlertidige. De seneste års fremgang i overskuddet er trukket af faldende udlånstab, som yderligere reduceres af tilbageførsel af tabshensættelser fra finanskrisen. Festen vil ikke vare ved, skriver Nationalbanken.
”Bankernes øgede indtjening tager afsæt i meget lave nedskrivninger, som først og fremmest skyldes et højt niveau for tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger (…) de lave nedskrivninger skyldes til dels, at de nye nedskrivninger har været faldende de senere år grundet den forbedrede økonomiske situation og det lave renteniveau,” skriver Nationalbanken i den seneste udgave af ”Finansiel Stabilitet.”
Videre hedder det, at ”derudover har bankerne tidligere foretaget store nedskrivninger, hvoraf nogle i disse år bliver tilbageført. Det resulterede i 2016 i samlede nedskrivninger tæt på nul. Effekten fra tilbageførsel af tidligere nedskrivninger er midlertidig, og da der løbende vil opstå tab på en del af udlånet, forventes nedskrivningerne på sigt at stige.”
Nationalbanken løfter en formanende pegefinger i relation til de meget høje udmeldte målsætninger for forrentningen af egenkapitalen og dermed også det udbytte, der udbetales til aktionærerne. ”Bankerne bør tage højde for, at den positive effekt på indtjeningen af det lave niveau for nedskrivninger er midlertidig. Hvis der korrigeres for cykliske udsving i hensættelser til nedskrivninger bliver egenkapitalforrentningen i gunstige makroøkonomiske tider, som den nuværende, mindre.”
Bankernes bundlinjer negativt påvirket
Som et eksempel på, hvad de ekstremt lave bogførte udlånstab betyder for bankernes bundlinjer, kan nævnes Sydbanks aktuelle halvårsregnskab:
Sydbank
Nye nedskrivninger på svage udlån var i første halvår 2017 på 700 mio. kr. Men selve regnskabets bundlinje blev via bogførte nedskrivninger kun ramt med minus ni mio. kr. på grund af tilbageførsel af tidligere bogførte nedskrivninger. Bundlinjen er de seneste år altså løftet markant af denne regnskabstekniske manøvre, og det er det, Nationalbanken nu råber vagt i gevær overfor.
I det konkrete tilfælde med Sydbank var halvårets overskud før skat ikke landet på 1047 mio. kr. uden denne korrektion, men på ca. 360 mio. kr. Forrentningen af egenkapitalen før skat var således ikke landet på 18,2 procent på årsbasis, men på ca. seks procent.
Nationalbanken har beregnet, at den gennemsnitlige nedskrivningsprocent i banksektoren de seneste 33 år har været 1,0 procent årligt. Anvendes dette nedskrivningsbehov som en rettesnor for, hvad bankerne i fremtiden kommer til at nedskrive over en konjunkturcyklus, vil bankernes bundlinjer blive markant negativt påvirket af en normalisering.
Gunstige forhold holder ikke i længden
Økonomisk Ugebrev har korrigeret regnskaberne fra en stribe banker for normaliserede nedskrivninger og neutrale kursreguleringer.
Velkendt er det nemlig, at finansielle virksomheder gennem en længere årrække er blevet begunstiget af faldende renter (og altså højere obligationskurser) og stigende aktiemarkeder, som næppe vil fortsætte i længden.
Jutlander Bank
Jutlander Bank bogførte en indtægt på 15 mio. kr. i halvårsregnskabet, hvor en normaliseret nedskrivning ville lyde på 40 mio. kr. Altså en difference på 55 mio. kr. Samtidig er der tendens til, at stadig flere banker begynder at spekulere i aktier for egne midler. Eksempelvis scorer Jutlander Bank hele 42 mio. kr. i kursgevinster mod 17 mio. kr. samme halvår sidste år. I alt har banken hentet hele 38 mio. kr. i kursgevinster på aktier, og kun fem mio. kr. på obligationer. Modsat var gevinsten 15 mio. kr. på aktier sidste år, men kun tre mio. kr. på aktier.
Nordjyske Bank
Også Nordjyske Bank har øget kursgevinsterne markant, men de fleste andre banker ligger nogenlunde uændret fra 2016 til i år. De markant højere kursgevinster afspejler med stor sikkerhed øget risikotagning på finansmarkederne.
Østjydske Bank
Enkelte banker er fortsat belastet af fortidens synder på den måde, at de fortsat har store bogførte nedskrivninger. De vil modsat de øvrige banker blive begunstiget af en normalisering af de bogførte nedskrivninger. Eksempelvis Østjyske Bank ville få løftet overskudet før skat i første halvår 2017 til 16 mio. kr, mod realiseret fire mio. kr. i overskud, fordi nedskrivningerne ville blive reduceret fra 24 mio. kr. til otte mio. kr. i halvåret. Se effekt af normaliserede nedskrivninger her.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
