Anmeldelse: Med Vestas på dødsgangen

Ny bog kommer helt tæt ind i de inderste cirkler i Vestas og fortæller veldokumenteret historien om, hvor tæt Vestas har været på at gå konkurs, uden at det på noget tidspunkt gik op for offentligheden.

Og metoderne til at kæmpe sig gennem krisen var så utraditionelle at det endte med at sprænge både bestyrelse og direktion.

En sætning står centralt i bogen: ”I 2008 red vi bare på toppen og havde lidt oplevelsen af, at alt, hvad vi rørte ved, blev til guld. Men vi sad i virkeligheden på dødsgangen med for meget kapacitet i Nordvesteuropa”. Citatet stammer fra Peter Kruse, tidligere IR-direktør i Vestas og en af de kilder, der deltager med navns nævnelse i bogen.

I 2008 var finanskrisen brudt ud. Men udadtil lod Vestas til at være helt uberørt af krisen. Indadtil var krisetegnene for alvor begyndt at melde sig. Ordrer udeblev eller blev forsinket alt imens Vestas fortsatte sit høje produktionsniveau. En situation der endte med, at Vestas måtte producere til lager, hvor møllernes teknologi og værdi blev forældet på ingen tid.

Bogen tager læserne med fra den spæde start af det, der senere blev verdens førende vindmølleproducent. Men det er tiden med Ditlev Engel i direktørstolen og den i offentligheden ukendte Henrik Nørremark i stolen som koncernøkonomidirektør, der fokuseres på. Ditlev Engel som den udadvendte visionære person, der kan tale energipolitik med alle verdens ledere, og Henrik Nørremark, der kan løse alle de problemer, der opstår i kølvandet på en virksomhed, der vokser alt for hurtigt.

PROJECT DRAGON
Oven i de selvskabte problemer fik Vestas også problemer med konkurrenter fra Kina, der byggede billigere og tilsyneladende bedre møller end Vestas. Henrik Nørremark påtog sig opgaven med at skaffe viden om de kinesiske konkurrenter. Det skete via det indiske selskab RRB under ledelse af Vestas mangeårige indiske samarbejdspartner og levemand Bakesh Bakshi, en mand der gennem mange år havde hjulpet Vestas af med gamle møller.

Operationen blev døbt Project Dragon og gik ud på, at det indiske selskab skulle købe et par bestemte kinesiske møller, der senere så skulle fragtes til Danmark for at blive skilt ad og studeret. En operation der blandt indebar, at Vestas overførte 108 mio. kr. til det indiske selskab. At studere konkurrenters produkter på den måde er der normalt ikke noget odiøst i. Tøj-designere og elektronikproducenter går gerne ud og køber konkurrenternes produkter for at tage dem med hjem og skille dem fuldstændig ad uden, at de nogen sinde har været i brug. Hvorfor Vestas ikke kunne gøre det samme, fortoner sig i bogen. Og det er her, forfatterne svigter deres egne ambitioner. I bogen fortælles, hvordan Vestas medarbejder Jens Tommerup ”afprøvede om Vestas på hensigtsmæssig og lovlige vilkår kunne købe en kinesisk mølle, men konkluderede, at det ikke var muligt og stoppede derfor processen, da han henset til moralske og etiske spørgsmål fandt det utilfredsstillende”.

Hvorfor det ikke var lovligt eller hvorfor det var moralsk eller etisk utilfredsstillende undersøger forfatterne desværre ikke. Og det er ærgerligt, for hvis Vestas havde fået fingre i kinesiske møller var mange af de efterfølgende begivenheder, beskyldninger, retssager og uvenskaber måske undgået.

I stedet fortsætter Henrik Nørremark med Operation Dragon og det indiske selskab får de 108 mio. kr. Bogens forfattere forsøger herefter ihærdigt at påvise, om Ditlev Engel og dele af bestyrelsen var vidende om dette, men det bliver ved antydningen og sandsynligheden herfor.

ANKLAGE OM SVINDEL
De kinesiske møller bliver aldrig leveret, og da det senere står klart for alle, hvad der er sket, anklager Vestas Henrik Nørremark for at have svindlet sig til de mange millioner i samarbejde med inderne og delt pengene i porten. Henrik Nørremark forsvarer sig med, at han handlede med ledelsens tilladelse og velsignelse. Først umiddelbart før en retssag skal starte indgår parterne forlig.

Bogens forfattere undrer sig meget forståeligt over, hvad der skulle motivere en økonomidirektør med en årsløn på over 4 mio. kr. til at svindle for nogle millioner mere og så samtidig risikere alt. Motivet kunne findes i, at han har haft store tab på andre private forretninger ved siden af Vestas. Men det ender med at blive en hypotese.

Men for alle, der ofte læser børsmeddelelser, er denne bog et fremragende studie i, hvordan man meddeler sig på en måde udadtil – for på bedste måde at dække over de virkelige tal og begivenheder.

læs hele udgivelsen her

Henrik Denta