Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Carlsberg er bragt i øjenhøjde med rivaler

Morten Sørensen

torsdag 21. september 2023 kl. 11:55

Carlsberg størst i klimafremgang blandt bryggerigiganter

Cees ’t Harts strategisk vigtigste indsats i Carlsberg har været, at koncernens præstationer nu kan måle sig med langt større konkurrenters. Men har han opbygget en ny geopolitisk risiko ved at satse så hårdt på vækst i Kina?

Cees ’t Hart har opnået et afgørende resultat i sine otte år som topchef for Carlsberg. Carlsberg kan nu måle sig med – eller overgå – vigtige globale konkurrenter, når det gælder vækst, afkastet af de samlede aktiver i koncernen (afkastningsgraden) og evnen til at håndtere sin gæld.

Men hans tid har også været præget af et noget ubekymret syn på aktiviteterne i Rusland og opbygningen af en mulig ny geopolitisk risiko i Kina. Konkurrenterne er stadig meget større, men Carlsbergs nye topchef fra september, Jacob Aarup-Andersen, overtager en koncern, der har driftsmæssig og finansiel styrke til at hævde sig i konkurrencen på sine markeder og i konkurrencen om at overtage andre virksomheder.

I mange år, indtil Cees ’t Hart kom til, måtte Carlsberg konstatere, at præstationerne for ofte var ringere end de globale rivalers. Så her er sket en afgørende forskel. Carlsberg har i de seneste år modbevist den tidligere så veletablerede maxime i branchen om, at et meget stort volumen er forudsætningen for en overlegen indtjeningsevne. Men det er også i Cees ’t Harts tid, at Carlsberg er trængt ud af Rusland, hvor det nu virker meget usikkert, hvad Carlsberg overhovedet kan få for virksomheden der. I bagklogskabens lys er det nu klart, at ikke blot burde Carlsberg tidligere have forsøgt at komme ud af – eller drosle ned – i et Rusland, der i stigende grad kom i modsætningsforhold til den vestlige verden, men også at salgsprocessen i 2022 og 2023 skulle være gennemført med større utålmodighed og ihærdighed.

Selvom den russiske forretning stadig klarer sig godt, er værdien af forretningen for Carlsberg siden februar 2022 sunket ned mod nul, og hemmelige håb om, ”at det nok driver over” er gjort til skamme. At Carlsberg nu alligevel står økonomisk stærkt, er dog vidnesbyrd om kvaliteten af det arbejde, som Cees ’t Hart og hans kolleger har ydet siden 2015. Men resultaterne er også nået i kraft af, at Carlsberg har indladt sig på nye risici.

Carlsberg er blevet langt mere afhængigt af Asien og i særdeleshed Kina, hvor Carlsberg har ekspanderet ud fra Xinjiang-provinsen, der er præget af hårdhændet undertrykkelse af den muslimske minoritet, uighurerne. Dermed har man i de seneste år indladt sig på nye geopolitiske risici, der kan vokse, hvis modsætningerne mellem Kina og Vesten bliver større.

Carlsberg oplyser selv, at markedsandelen på hele det kinesiske ølmarked er steget fra 6 pct. i 2018 til 8 pct., og Cees ’t Hart mente efter udsendelsen af halvårsrapporten her i august, at andelen muligvis kan nå 10 pct.

Der vil altså blive satset yderligere i Kina. Bag Carlsbergs opkøb i de seneste år har man dog samtidig anet en bestræbelse på at sprede risikoen. Der satses med bolt on opkøb i det europæiske marked, med specialmærker i Europa og Nordamerika, med ikke-alkoholiske drikke og i Asien skal der satses yderligere i især Vietnam og Indien.

Cees ’t Hart har på den måde lagt en plan ud i fremtiden for den nye topchef. Den blev yderligere detaljeret, da han efter halvårsmeddelelsen antydede, at Carlsberg måske skulle have investeret endnu mere i it og ny teknologi.

Morten A. Sørensen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Carlsberg - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank