Grønborg: Her er vejen til lavere bidragssatser

Der er kun en realistisk vej til lavere bidragssatser: At danske boligejere forener sig og tager magten i Nykredit. Ikke for at sætte bidragssatsen ned i Totalkredit, men for at genstarte boligudlån i Nykredit Realkredit A/S med bidragssatser, der f.eks. kunne være 30-40 pct. lavere end de nuværende satser hos Totalkredit. Sådan lyder budskabet fra Økonomisk Ugebrevs finansanalytiker Per Grønborg i denne kommentar. Han er dog skeptisk over for, om lavere bidragssatser virkelig er et stort ønske hos kunderne.

Hvorfor griber Nykredits kunder ikke magten i det selskab, de selv ejer langt størstedelen af? Dovenskab er nok den reelle sandhed. Håbløshed en anden. Ja, Nykredits demokratiopfattelse flugter nok ikke helt med din og min. Men stadig: Er forargelsen over bidragssatsens størrelse så udbredt, som medierne gerne vil indikere, er en paladsrevolution bestemt en farbar vej – om end ikke en let vej. 

Nykredits indtjening vil blive påvirket af lavere bidragssatser, da man ikke skal betale formidlingsprovision for de lån, der ydes direkte i Nykredit Realkredit. Taberne vil i først omgang være Totalkredit-bankerne, såfremt deres kunder selv kan finde vej til den anden indgangsdør hos Nykredit. 

Tilfredse kunder

Hvorfor vil det næppe ske? Nok fordi hr. og fru Danmark er meget godt tilfredse med rådgivningen i deres lokale pengeinstitut, som det fremgår af Konkurrencestyrelsens seneste undersøgelse. Forargelsen over bidragssatsens størrelse er slet ikke så stor, som nogle gerne vil gøre den til. 

Min skitserede magtovertagelse og strategiændring vil have begrænset, om overhovedet nogen, effekt for minoritetsaktionærerne i Nykredit. Forslaget bør derfor være et acceptabelt kompromis for begge parter. 

Bidragssatserne bliver igen og igen fremhævet som for høje. Hvorfor sker der ikke noget? Hvem er den rette skyldige at pege fingre ad? 

Lad os starte med begyndelsen: Nykredits overtagelse af Totalkredit i 2003. En overtagelse, der bragte Nykredits markedsandel op på 40 pct., hvorfor Konkurrencestyrelsen naturligvis granskede den nøje. 

Desværre for forbrugerne har Konkurrencestyrelsen en længere historik med at acceptere fusioner/overtagelser, der giver bestemmende indflydelse på markedet. Carlsberg/Tuborg, MD Foods/Kløver og Danske Bank/Realkredit Danmark/BG Bank er alle fusioner, der fik markedsandele på eller markant over 40 pct. 

Når det gælder Nykredit/Totalkredit‚ var løsningen fra konkurrencestyrelsen et tilsagn fra Nykredit, hvor det væsentligste var, at i fremtiden skulle Nykredit tilbyde boliglån for 0-80 pct. belåning til en bidragssats på 0,5 pct., og det var et tidsubegrænset tilsagn. At det var tidsubegrænset, bekræftede Højesteret i juni 2014. I november 2011 fik Nykredit dog for en femårig periode lov til at hæve bidragssatsen til 0,55 pct. for fastforrentede lån og 0,60 pct. for andre lån. 

Problemet var blot, at Konkurrencestyrelsen lavede en juridisk fodfejl i det oprindelige tilsagn. Tilsagnet blev givet af Nykredit Realkredit A/S og ikke af Nykredit-koncernen. Derfor valgte Nykredit i 2012 at stoppe alt ny-udlån fra Nykredit Realkredit A/S og i stedet alene tilbyde boliglån fra datterselskabet Totalkredit, der ikke var omfattet af tilsagnet. Det er her, hunden ligger begravet: En godkendelse af en bekymrende høj markedsandel kombineret med en juridisk fodfejl i det krævede tilsagn. Ansvaret herfor ligger alene hos Konkurrencestyrelsen. 

Ny konkurrenter gav op

I september 2017 erkender konkurrencestyrelsen sit nederlag og accepterer et nyt tilsagn fra Nykredit til erstatning af det oprindelige tilsagn. For gamle lån kan bidragssatsen hæves med op til 0,15 pct., mens der for nye lån ikke længere er begrænsninger på bidragssatsen. 

Historien om de kraftigt stigende bidragssatser siden finanskrisen er velkendt. Nykredit argumenterede for, at de skulle bruge indtjeningen til at opbygge kapital. De øvrige aktører argumenterede alene, at de skulle have et højere afkast for at aflønne det fremtidige højere kapitalkrav – i øvrigt et kapitalkrav, hvor indfasningen endnu ikke er påbegyndt. 

Kraftigt stigende priser giver normalt gode vilkår for nye aktører til at komme ind på markedet. I Danmark meldte to sig på banen: Det ene var ”1797” med bl.a. den tidligere SEB-direktør Peter Kubicki som bagmand. Projektet blev slået stort op i 2017, men døde en stille død i 2020, efter at stifterne allerede i oktober 2017 havde erkendt, at indtjeningsmulighederne var bedre uden for Danmarks grænser. 

Boligejernes Realkredit meldte sig også på banen i 2017 – min opfattelse er, at de aldrig var i nærheden af et holdbart projekt. 

Hvad med nye aktører fra udlandet? Igen, så interessant var det danske marked åbenbart heller ikke. Det tætteste, vi kom, var Handelsbankens prioritetslånsprodukt efter svensk model. 

Konkurrencestyrelsen udgiver jævnligt rapporter, hvor den kritiserer konkurrenceforholdene og bidragssatsens størrelse. Problemet er den mangelfulde analyse, herunder ikke mindst fraværet af en reel analyse af sektorens regnskaber, som ville afsløre, at rentabiliteten i høj grad afhænger af distributionsomkostningerne. F.eks. viser min analyse, at Realkredit Danmark har en høj underliggende rentabilitet, der primært skyldes, at de betaler langt mindre end f.eks. Totalkredit for distribution. Sektorens regnskaber er rimeligt transparente, men tilsyneladende ikke nok til, at Konkurrencestyrelsen tør give sig i kast med dem. 

Ingen indgreb mod priser i Danmark

At bruge den gennemsnitliglige egenkapitalforretning, opgjort af Finanstilsynet, er selvfølgelig også det letteste. Men den tager ikke hensyn til simple forhold, som at en række aktører er kraftigt overkapitaliserede, og at egenkapitalforretningen derfor er kunstig lav, eller at der er store forskelle i distributionsomkostninger.

Herudover må vi ikke glemme, at vi har absolut ingen tradition for indgreb i det private erhvervslivs priser i Danmark. Til gengæld har vi en konkurrencemyndighed, der skal sikre en markedsstruktur, hvor konkurrencen sættes i højsæde. Dét mislykkedes, da konkurrencestyrelsen godkendte Nykredit/Totalkredit-fusionen.

Hvad skal man så hænge hatten på som forbruger? Forvent ikke nye spillere. Det kræver stor skala at drive en dansk realkreditvirksomhed – en skala, en ny spiller ikke har eller kan få indenfor en kortere horisont. 

Forvent heller ikke at se nye udenlandske spillere. FinansDanmarks argument om de billige danske realkreditlån er nok ikke ramt helt ved siden af. 

Der er kun én mulighed: Det sidste kundeejede realkreditselskab: Nykredit. 79 pct. af selskabet er ejet af Forenet Kredit, der igen er ejet af kunderne. Så at sætte sig på magten i Forenet Kredit giver automatisk kontrol med Nykredit. 

Når denne opgave er løst, skal man beslutte næste skridt. Jeg ville ikke gennemtvinge bidragsnedsættelser i Totalkredit. I stedet ville jeg altså foreslå at genstarte boligudlånet i Nykredit Realkredit A/S til bidragssatser, der er 30-40 pct. lavere end i Totalkredit, det vil sige 0,6-0,7 pct. i stedet for det nuværende gennemsnit på ca. 1 pct. 

Udfordringen bliver Forenet Kredits demokratiske spilleregler. Om end det er blevet muligt at stemme elektronisk, er valgdeltagelsen fortsat lav. Økonomisk Ugebrev skrev om det i april 2022. Se også Økonomisk Ugebrevs artikel fra april 2018 om potentiel manipulation af valget til repræsentantskabet. 

Endelig bør man være opmærksom på, at kun 70 ud at 104 repræsentanter vælges af låntagerne, og låntagernes repræsentanter er ligeligt fordelt imellem privat- og erhvervskunder. Det vil sige, at privatkunderne kun vælger 35 ud af 104 repræsentanter. 

Potentielle allierede

Så man skal have hjælp fra de to andre grupper. Det gode er, at erhvervskunder også stemmer efter hoveder og ikke høveder (størrelsen på lånet). Så fokuser på de mindre erhvervsdrivende, der også har et boliglån. For at stille op som obligationsejer er kravet blot 50.000 kr. i Nykredit-obligationer, så det er ikke pensionskasserne, der nødvendigvis sidder på disse repræsentanter. 

Låntagere, der kaster sig ind i denne kamp, skal ikke forvente nogen let kamp. Men det kan lade sig gøre, såfremt man kan mobilisere blot en mindre del den enorme utilfredshed i befolkningen, nogle medier gerne vil blæse bidragssagaen op til.  

Slutteligt vil jeg blot citere fra Konkurrencestyrelsens rapport fra 2022: ”Knap 70 pct. af kunderne angiver, at de er enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres bankrådgiver, mens mindre end 5 pct. er utilfredse.” Så måske er det one stop-shopping (også kaldet 360 graders rådgivning), og ikke prisen, der er afgørende for mange kunder.

Per Grønborg

Disclaimer: Per Grønborg har ikke noget realkreditlån.