Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Sydbank overtager dukserolle fra Landbobanken

Per Grønborg

torsdag 12. oktober 2023 kl. 17:25

Sydbank overtager dukserolle fra Landbobanken

Blandt de store banker leverede Sydbank den største positive overraskelse på nettorente­indtægterne, og samtidig skuffede CEO Karen Frøsig ikke på gebyrindtægterne, modsat de andre banker. Sydbank er nu mere profitabel end Ringkjøbing Landbobank. Udviklingen i ud­lånsrenter tyder på, at Spar Nord har et efter­slæb på renteforhøjelserne, skriver Økonomisk Ugebrevs finansanalytiker Per Grønborg.

Bankernes nettorenteindtægter fortsatte de solide stigninger i andet kvartal, sponsoreret af de sti­gende nationalbankrenter, som fortsætter med at drive renteindtægterne på udlån op i et hurtigere tempo end indlånsrenterne. Men kun Sydbank slog forventningerne markant, når man ser på analyti­kernes konsensustal for kvartalet.

I forhold til andet kvartal 2022 er nettorente­indtægterne vokset markant: I Danske Bank med umiddelbart imponerende 47 pct., hvilket dog kun er det halve af Sydbanks plus 117 pct.

Forklaringen på den svagere udvikling i Dan­ske Bank er todelt: Banken får på realkredit ikke samme løft til nettorenterne, som man får på tra­ditionel bankforretning (hvilket også rammer Jyske Bank). Danske Bank rammes også af tabsgivende renteafdækninger, som vi vurderer reducerer Dan­ske Banks nettorenteindtægter med mindst 1,5 mia. kr. pr. kvartal.

Husk at-å/å stigningstakten for Jyske Bank er påvirket af købet af Handelsbanken.

En dybere analyse af nettorenteindtægterne kan indikere, hvordan de enkelte bankers indlåns- og udlånsrenter har bevæget sig.

Ud fra noterne til regnskaberne kan det be­regnes, hvordan henholdsvis de gennemsnitlige ind- og udlånsrenter har udviklet sig. Danske Bank udelades, fordi den ikke viser en rentenote i sine regnskaber – modsat alle andre danske banker.

Den gennemsnitlige nationalbankrente er i pe­rioden andet kvartal 2022 til andet kvartal 2023 steget med 3,4 procentpoint. Da den aktuelle na­tionalbankrente er 3,35 pct., vil gennemsnitsren­ten stige med yderligere 0,56 procentpoint frem til fjerde kvartal – alt andet lige, da startpunktet er en minusrente på 0,6 pct.

Bankerne har hævet udlånsrenten med 2,5-3,1 procentpoint i den samme periode. Umiddelbart har Jyske Bank kun hævet renten med 2,0 procent­point. Moderselskabstal for Jyske Bank, det vil sige ekskl. Jyske Realkredit, viser et mere sammenlig­neligt tal på 3,1 procentpoint.

Sydbank og Ringkjøbing Landbobank har hæ­vet udlånsrenten med 2,8-2,9 procentpoint, mens Spar Nord tilsyneladende har et efterslæb, idet den gennemsnitlige udlånsrente alene er hævet med 2,5 procentpoint.

I absolutte termer havde Spar Nord for et år siden den højeste gennemsnitlige udlånsrente, men nu er det Ringkjøbing Landbobank, der har den højeste gennemsnitlige udlånsrente, efter at landbobanken i andet kvartal hævede udlånsren­ten kraftigere end de øvrige banker.

I andet kvartal 2022, det vil sige før nationalban­kerne begyndte at hæve renterne, opkrævede alle fire banker lige knap en 0,5 pct. i gennemsnitlig negativ indlånsrente. Siden er indlånsrenten øget markant.

Mest i Jyske Bank, der i andet kvartal betalte 1,43 pct. i gennemsnit for indlån, mens Spar Nord blot betalte 0,61 pct.

Jyske Bank har de seneste kvartaler tiltrukket betydelige erhvervsindlån – ofte i aftalemarkedet – hvilket øgede Jyske Banks indlån med 9,5 pct. i før­ste kvartal 2023, hvoraf 6 procentpoint dog er tabt igen i andet kvartal, uden at det har haft en positiv indflydelse på den gennemsnitlige indlånsrente.

Udfordringen er her naturligvis, at vi alene ken­der primo- og ultimo-saldiene. Derfor kan vores simple gennemsnitssaldi afvige fra det faktiske gennemsnit, hvis der er store kvartalsbevægelser, som det har været tilfældet i Jyske Bank.

Gebyrindtægter skuffede

Til gengæld skuffede gebyrindtægterne, primært som følge af et fortsat fald i konverteringsaktivi­teten og en manglende eller begrænset positiv af­smitning på værdipapirrelaterede indtægter fra de positive aktiemarkeder. Både Danske Bank og Jyske Bank kom ud 7,5 pct. dårligere end ventet, mens Sydbank leverede op til markedets forventning.

Hvor Sydbank i 2021 og 2022 var henholdsvis 3 og 2 procentpoint bagefter Landbobanken, målt på egenkapitalforretning, har Sydbank nu overtaget førertrøjen i såvel første som andet kvartal 2023, omend der er tæt på dødt løb i andet kvartal.

Justeres egenkapitalforrentningen for goodwill og andre immaterielle aktiver, såvel i tæller som i nævner, stiger rentabiliteten i alle bankerne. Mest i de banker, der har store goodwillposter på ba­lancen og store amortiseringer af kundeaktiver.

Hvorfor giver det mening at lave denne juste­ring? Goodwill og immaterielle kundeaktiver er allerede fratrukket i solvensen, og laver man en parallel til cashflow-opgørelser i traditionelle virk­somheder, har disse poster ikke nogen effekt på overskudskapitalen i banken.

Vi ser typisk heller ikke aktiekurserne reagere nævneværdigt, når banker har nedskrevet deres goodwill, da sådanne nedskrivninger ikke påvirker bankens solvensnøgletal. Derfor bør man fokusere på den justerede egenkapitalforretning – ofte be­nævnt afkastet på tangible equity. Men det er tal, der kræver lidt justering af de rapporterede tal. Det vil sige et mere analytisk approach end de fleste journalister anvender, når de skriver om aktier. Til gengæld er det tallet, aktiemarkedet fokuserer på.

På den justerede egenkapitalforretning er Ring­kjøbing Landbobank stadig nr. et, men forspringet er indsnævret fra 3-4 procentpoint til 0,6 procent­point i første halvår.

Spar Nord er relativt tæt på landbobanken og Sydbank, mens Danske Bank og Jyske Bank halter markant bagefter.

Det samme er tilfældet, når vi kigger på kurs/ indre værdi og nok endnu vigtigere den justerede kurs/indre værdi, hvor markedet betaler over dob­belt op for Ringkjøbing Landbobank i forhold til Sydbank. For at retfærdiggøre det, vil det kræve en markant højere vækst i landbobanken fremad­rettet, eller slet og ret at markedet har større tillid til modstandskraften i landbobankens forretning/ balance, end markedet har til Sydbank. Prisforskel­len er tankevækkende.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank og Spar Nord

Sydbank 01

Sydbank 02

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank