Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Banker beholder ulovlige ”provisioner” for 1,9 mia.

Josephine Daniel

fredag 22. september 2017 kl. 11:33

Omkostningerne i de danske investeringsforeninger er slet ikke faldet efter det blev forbudt for bankerne at modtage provision fra investeringsforeningerne. Forventningen var, at én million medlemmer ville slippe 2,5 mia. billigere. Men kun 600 mio. kr. er sendt videre til kunderne. 1,9 mia. kr. er blevet i bankernes lommer.

Fra 1. juli i år blev det forbudt for bankerne at modtage provisioner fra investeringsforeningerne i forbindelse med porteføljeplejeaftaler for deres kunder. Det var derfor ventet, at investorerne kunne slippe markant billigere med administrationsomkostninger i investeringsforeningerne. I stedet skulle bankerne så sende kunderne en særskilt regning for rådgivning, nu med moms, for at få de samme penge hjem igen. Reglen er en del af MiFID2-direktivet.

Set fra kundernes side bliver det nu dyrere at have en porteføljeaftale med banken. Omkostningerne til investeringsforeningerne er nemlig ikke faldet og samtidig får kunderne en ny regning fra banken.

Med de nye regler har kunderne haft en berettiget forventning om, at omkostningerne i investeringsforeningerne faldt med samme beløb, som investeringsforeningerne nu ikke længere skal sende til banken som såkaldt formidlingsprovision. Det er bare ikke sket, viser den første gennemgang af omkostningerne i de danske investeringsforeninger, Morningstar har udarbejdet.

Danskerne betalte i starten af 2017 lige knap 10 mia. kr. i alt til de danske investeringsforeninger i omkostninger. Efter forbuddet mod provisioner er trådt i kraft er dette beløb kun faldet til 9,4 mia. kr. Omkostningerne er med andre ord kun faldet med 600 mio. kr. – knap 6 pct. siden årsskiftet. En arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet har tidligere skønnet, at de samlede provisioner til bankerne udgør ca. fire mia. kr. årligt, altså ca. 40 procent af de samlede omkostninger.

”Min vurdering er, at beløbet burde være faldet mere, når man tager i betragtning, hvor meget provisionerne tidligere har udgjort af omkostningsprocenterne”, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker hos Morningstar. Han henviser også til Honorarrapporten udgivet af Erhvervsministeriet i 2015: Her fremgår det, at private kunder står for næsten halvdelen af danskernes formue, der er placeret i investeringsforeninger, er investeret via portefølgejeplejeordninger. Ordninger, hvor det altså nu er forbudt for bankerne at modtage provision.

OMKOSTNINGER FALDER IKKE

”Vi ved erfaringsmæssigt, at op mod halvdelen af omkostningerne udgøres af provisioner. Dermed burde omkostningerne i de ordninger vel være faldet til det halve. Men det er ikke sket”, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen. Et eksempel er investeringsforeningen Alm. Bank Invest. Ifølge det nyeste prospekt fra august måned i år er formidlingsprovisionen faldet til 0 pct., efter at forbuddet er trådt i kraft, og denne omkostning er dermed helt væk. I Alm. Brands afdeling for Nordiske Aktier udgjorde eksempelvis de samlede omkostninger i 2012 1,7 pct. I 2016 var samme procentsats faldet til 1,64. Men ifølge den seneste opgørelse fra Investeringsfondsbranchen 16. august 2017, altså efter at forbuddet mod provisioner var trådt i kraft, er den samme procentsats kun nede på 1,2 pct. Omkostningerne er dermed kun faldet med 0,44 procentpoint.

Et andet eksempel er Maj Invest, der som mange andre investeringsforeninger har oprettet kloner af deres fonde, hvor der ikke er provision. Det gør det nemmere sammenligneligt. Fonden Maj Invest Value Aktier har så-ledes ifølge den seneste opgørelse fra Investeringsfondsbranchen løbende omkostninger på 1,4 pct. Ifølge fondens seneste prospekt udgør provisionen 0,75 pct. Derfor burde det forventes, at omkostningerne i den klonede fond uden provision, Maj Invest Value Aktier W, var 0,65 pct., når man trækker provisionen ud.

Men det er den ikke. De løbende omkostninger er, igen ifølge Investeringsfondsbranchens statistik, på 1,05 pct., og altså langt højere end forventet. ”Hvis vi igen tager de samlede omkostninger i alle investeringsfondene på knap 10 mia. kr., så bør omtrent halvdelen eller knap 5 mia. kr. af disse omkostninger alt andet lige være tilknyttet porteføljeplejeordninger”, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Efter forbuddets ikrafttræden burde det beløb altså blive halveret og falde med 2,5 mia. kr. ”Men omkostningerne er slet ikke faldet nær det niveau efter forbuddet mod provisioner trådte i kraft. siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Læs her kommentarer fra Maj Invest og Alm. Brand til analysen.

Henrik Denta

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank