Globalt Konjunkturbarometer: Mens USA’s økonomi viser ny fremgang, ligger væksten i Kina og Europa fortsat underdrejet.
Kommer der en amerikansk renteforhøjelse, er der risiko for, at USA’s opsving sættes i stå, så Europa ikke trækkes med frem.
Efter et meget svagt forår med økonomisk vækst lige over nulpunktet i 1. kvartal, indikerer de seneste ledende indikatorer markant fremgang i USA’s økonomi. Alligevel har markedet ikke haft den store tiltro til, at den amerikanske centralbank sætter den korte rente op ved mødet i juni. I denne uge kom udmeldinger fra Fed-medlemmer om, at en renteforhøjelse er mulig ved fortsat økonomisk fremgang.
Hvis man ser på de fleste ledende indikatorer, eksempelvis fra de amerikanske indkøbschefer i ISM og delvist fra Markits PMI-målinger, er billedet entydig fremgang. OECD’s data er kun opdateret til marts og viser fortsat svaghed i USA’s økonomi. Der er dog overvældende signaler på ny momentum i den amerikanske økonomi, blandt andet fra Conference Boards ledende indikator og fra Altanta Fed’s GDPnow indikator som aktuelt ligger på 2,5 % vækst i 2. kvartal. Også indikatoren fra ECRI er de seneste måneder sprunget markant frem.
Udviklingen i amerikansk økonomi kan gå hen og blive meget vigtig for udviklingen i Europa og Asien, dels fordi højere renter kan undergave en svag økonomi begge steder, og dels fordi en styrkelse af USD vil svække erhvervslivets konkurrenceevne i Europa. Både i Europa og Asien kører økonomierne på vågeblus, og det ser ikke ud til, at den europæiske økonomi er blevet nævneværdigtbegunstiget af meget lave oliepriser, en svag euro eller den europæiske centralbanks fortsatte plan-økonomiske stimulanser og minusrenter.
At den globale økonomi overordnet bevæger sig frem på vågeblus bekræftes også af den seneste PMI-måling for JP Morgan Global Manufactoring & Service . For de enkelte regioner ser billedet også relativt mat ud, fremgår det af seneste opgørelse fra OECD’s ledende indikator , som dog nu viser fremgang i BRIK-landene, og især Rusland.
Et vigtigt spørgsmål er dog stadig, hvad den amerikanske centralbank gør. Efter meldingen fra flere Fed-medlemmer forleden, er sandsynligheden for en snarlig renteforhøjelse steget fra ca. 15 % til 30 %.
Altså: Vil stigende renter og en forventning om yderligere stigninger slå et svagt økonomisk opsving i stykker? Eller vil ny vækstfremgang i USA trække blandt andet Europa med op? På det seneste synes aktiemarkedet, som indikator for, hvad der sker forude, at signalere stigende usikkerhed om og nervøsitet.
Svagheden i europæisk økonomi beskrives i den seneste PMI for Euroland fra Markit.
Morten W. Langer
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



