Analytikerne har de seneste fire uger hævet forventningerne til de næste tolv måneders indtjening med en tocifret procent i to selskaber. Til gengæld peger pilen lige så stejlt nedad for fire andre selskaber.
GN Store Nord og Ambu topper listen over positive ændringer i analytikernes indtjeningsforventninger til de kommende tolv måneder. I løbet af ugen blev det bekræftet, at løftet i Ambu var en korrekt beslutning, da selskabets årsregnskab for 2022/23 resulterede i en kursstigning på 9 pct.
Stigningen blev endvidere leveret under den højeste omsætning i aktien siden marts.
I den anden ende af skalaen oplevede vi det samme for A.P. Møller-Mærsk, men med modsat fortegn.
Her har analytikerne de seneste fire uger sænket forventningerne med 68 pct., og selskabets tredje kvartalsregnskab sendte i denne uge kursen ned med 16 pct. Vestas Wind Systems, Tryg og Bavarian Nordic deler bundplaceringen med en analytikernedjustering på mere end 10 pct.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






