Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Uklare nye risici koster DSV’s aktiekurs dyrt

Morten Sørensen

onsdag 22. november 2023 kl. 11:55

Q4: Ny lyn-indskiftet DSV-chef står foran store udfordringer

Markedet har – med god grund – stor tillid til DSV-ledelsen. Men tilliden hviler ikke blot på virksomhedens forrygende performance i mange år, men også på, at virksomhedens initiativer på sin vis har været forudsigelige. Nu kommer et usædvanligt milliardprojekt i Saudi Arabien imidlertid i vejen for forudsigeligheden.

DSV-aktien faldt med dramatiske 15 pct. de tre dage, der fulgte på udsendelsen af kvartalsrapporten. I hvert fald syv analytikere har nedjusteret kursmål efter offentliggørelsen af resultatet. Det store kursfald og den generelt noget mere negative holdning til DSV skal ses i sammenhæng med flere af den seneste måneds meldinger fra logistikkoncernen:

For det første vil DSV engagere sig storstilet i opbygningen af et særskilt bysamfund i Saudi Arabien til estimeret 500 mia. USD. DSV investerer godt 17 mia. kr. for at få 49 pct. af et joint venture, der skal levere transportløsningerne til projektet. Partneren i projektet bliver det saudiske statsejede NEOM, der står for udviklingen af byen. De økonomiske udsigter for joint venturet er ifølge DSV strålende. Det vil kunne levere et ROIC på 20 pct., det vil altså sige omkring 3,4 mia. kr. i overskud til DSV hvert år.

Men hvad med projektrisikoen i den enorme komplicerede satsning? Og hvad med governance i joint venturet, hvor den saudiske partner har majoriteten? Og hvordan løses eventuelle stridsspørgsmål mellem partnerne? De saudiske domstole er ikke kendte for deres uafhængighed af den saudiske regering – som jo netop er DSV’s partner her. Når investeringen er så stor, falder disse risici særligt i øjnene.

For det andet synes NEOM-projektet drevet frem af koncernens nuværende COO (og tidligere CFO) Jens H. Lund.

Hidtil har virksomhedens væksteventyr og vilje til at påtage sig ny risiko fulgt en bestemt metode, som koncernen mestrer bedre end nogen anden i branchen: Nemlig overtagelse og effektivisering af store konkurrenter. Det har givet koncernen en overordnet forudsigelighed, som aktiemarkedet har sat pris på.

Men får DSV nu – trods alle forsikringer om det modsatte – en ny topchef, der vil forfølge alternative og måske mere risikable initiativer, sådan som det saudiske projekt antyder?

For det tredje lurer der et meget stort opkøb i horisonten. Og denne gang kan det blive usædvanligt stort, selv for DSV. Et par kandidater har været nævnt i længere tid: En overtagelse af tyske DB Schenker for anslået 13 mia. euro eller af amerikanske C.H. Robinsons internationale speditionsforretning til 9 mia. USD.

Et opkøb skal formentlig helt eller delvis finansieres med aktieudstedelse, og det vil kraftigt udvande de eksisterende aktionærer i selskabet.

Satsningen i Saudi-Arabien ser – i regnearket – lovende og meget lukrativ ud. Den kunne have været et forsøg på at sparke aktiekursen op, inden der skal gives et betragteligt bud på DB Schenker eller C.H. Robinson-aktiviteterne. I givet fald må man sige, at DSV’s kommende topchef foreløbig ikke har haft meget held med idéen.

Morten A. Sørensen

Konklusion

Aktuel kurs 1085

Kortsigtet (< 3 mdr.) Hold

Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 1126

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

DVS - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank