Det er undtagelsen, at Lars Rohde bliver genkendt på gaden. Men han har haft meget større betydning for den almindelige dansker end mange politikere, topchefer eller kendisser. En ny biografi beskriver medrivende en karriere, som har sat barren højt for Rohdes afløsere i ATP og Nationalbanken. Men måske også for højt, fordi han har været svær at efterfølge, skriver fagredaktør Sten Thorup Kristensen i denne anmeldelse.
Lars Rohde sluttede sin karriere som nationalbankdirektør, men som ung var han skatte-ål: Et af hans tidlige jobs var i Lægernes Pensionskasse, hvor han opdagede, at realrenteafgiften ville være lavere, hvis man delte formuen op i to. Det gjorde man så, diskret så det ikke vakte opmærksomhed, og på den måde sikrede man lægerne ekstra pensionsopsparing for 300 mio. kr.
Tricket ville næppe være lovligt i dag. Dengang var det dog fuldt lovligt og dårligt nok ildeset. Men når man nu skal anmelde en bog om en mand, der har været central i flere vigtige samfundsinstitutioner gennem mere end tre årtier, så leder man jo efter hårene i suppen: De steder, hvor det gik for hurtigt, eller hvor det slet ikke gik.
Alsidig karriere
Når man læser Svend Aagaard Nielsens nye portrætbog om Lars Rohde, er det imidlertid påfaldende, at han dårligt har været involveret i en skandale. Der har ellers været anledninger nok. Det, som for andre kunne have været højdepunkter i karrieren, var for ham bare en parentes. Som studerende havde han f.eks. en stor rolle i at udvikle de moderne økonomiuddannelser. Senere var han med til at forfatte de første anbefalinger om god selskabsledelse.
For så vidt var også posten som nationalbankdirektør en biting ved siden af de to helt store bedrifter: At han først var med til at trække Kreditforeningen Danmark ud af et livstruende dynd i begyndelsen af 1990’erme. For derefter at udvikle de rentetilpasningslån, der i dag er en selvfølge på boligmarkedet. Og senere at han som topchef for ATP styrede det statslige pensionsselskab uden om problemer, især ved finanskrisen.
Ved den lejlighed høstede ATP priser og anerkendelse fra den store verden. Financial Times spurgte, om ATP var verdens bedste hedgefond med henvisning til, at Rohde og hans medarbejdere i tide havde afdækket formuen, så man aldrig kom i problemer, men tværtimod kunne være med til at redde andre, bl.a. ved at udlåne redningskapital – med en solid gevinst til sig selv, naturligvis.
Bl.a. erhvervede Lars Rohde, og hans håndgangne mand Bjarne Graven Larsen, en stribe unoterede selskaber til favorable priser. Det var medvirkende til at gøre ATP stor på alternative investeringer. I dag mener Rohde dog, at dette fænomen har taget overhånd i branchen. Han advarer mod ”snart pensionsmodne pensionskassedirektører, der investerer i alternative aktiver, for han eller hun vil aldrig selv blive stillet til ansvar for afkastet.”
Måske er venskabet med PensionDanmarks netop afgåede topchef Torben Möger Pedersen ikke helt så nært, som det bliver beskrevet i bogen.
Biografien er langt fra kritisk. Men den er elementært spændende, hvis man interesserer sig for dansk økonomi og erhvervsliv gennem Lars Rohdes tid på arbejdsmarkedet. Og det fremstår troligt, at han simpelthen bare var meget dygtigere end de fleste andre.
Svær at efterfølge
Umiddelbart skulle man tro, at det kun er godt for et land at have et godt hoved til at styre finanserne. Alligevel sidder man tilbage med en fornemmelse af, at Lars Rohde har efterladt et problem til sine efterfølgere i den forstand, at han har løftet forventningerne til, hvad institutionerne kan og skal.
Således kan ATP’s helt nutidige problemer tolkes i dette lys. Da Lars Rohde blev topchef i 1998, var der snak om, at institutionen var overflødig. De endnu unge pensionskasser ville gerne overtage dens aktiviteter. Den snak forstummede, da ATP viste glimrende resultater, og ved flere lejligheder kunne give staten en hånd.
Endnu i dag foretager ATP store spekulative investeringer. Nu går de bare ikke godt; tværtimod. At rokere rundt med store milliardbeløb i et uroligt marked kræver et særligt talent, som Lars Rohde havde. Den nuværende ledelse skulle måske have indset, at den ikke er på samme niveau, og have valgt en mere simpel måde at placere pengene på. Nu bliver der igen sat spørgsmålstegn ved ATP’s eksistensberettigelse.
Svend Aagaard Nielsen: Lars Rohde – Økonomen der forandrede Danmark. Udgivet på forlaget Underskoven.
Sten Thorup Kristensen
