iShares Core S&P 500 skiller sig ud i toppen af tabellen med et afkast på 1,01 pct. i denne uge. I bunden ligger endnu engang iShares Global Clean Energy med et afkast på minus 1,88 pct.
Det bedste, man kan sige om Global Energy ETF, er, at afkastet på minus 1,88 pct. trods alt er bedre end sidste uges minus 2,51 pct.
Det er dog næppe nogen trøst, og vi må konstatere, at stemningen på nuværende tidspunkt ikke er til fordel for denne type investeringer.
Det er lidt overraskende i betragtning af, at de top brede S&P 500 ETF topper afkastlisten. Men på det sektorspecifikke niveau falder de miljørigtige energiformer altså igennem i øjeblikket.
Bruno Japp
Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår, har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling er BLS Globale aktier med en formue på næsten 14 mia. kr. fordelt på to afdelinger, nemlig en udbyttebetalende afdeling og en akkumulerende afdeling. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her