Kursmæssigt bevæger FLSmidth og Bavarian Nordic sig hver sin vej i øjeblikket. Det er positivt for FLSmidth, men bekymrende for Bavarians aktionærer.
FLSmidth passerede modstanden ved kurs 315 i fin stil, men allerede ved kurs 345 rammer kursen næste modstand.
Det ser imidlertid ud til, at dette modstandsniveau heller ikke bliver noget problem for en aktie, som siden den 19. januar er steget 37 pct. Ved et gennembrud af dette modstandsniveau er der fri bane opad.
Bavarian Nordic må til gengæld kigge nedad efter det mislykkede forsøg på at komme forbi modstandslinjen ved kurs 180 og senest faldet ned gennem støttelinjen ved kurs 165.
Næste støtte for Bavarian ligger ved kurs 135, så der kan ligge et kursfald på 10-15 pct. forude.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her