Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

B&O: Udsat vækst sætter aktiekursen på pause

Bruno Japp

torsdag 25. april 2024 kl. 11:55

B&O: Udsat vækst sætter aktiekursen på pause

B&O’s aktiekurs falder trods markant bedre driftsresultat end i fjor. Årsagen skal findes i nedjusterede vækstforventninger og fortsat usikkerhed på selskabets største marked, Kina. På kort sigt sættes aktiekursen på pause, men langsigtet er der stadig kurspotentiale.

Siden juli 2022 har Bang og Olufsen-aktien svinget i kursintervallet 8,2-13,0, men det seneste års tid er kursudsvingene blevet mindre. Desværre er det sket ved, at kursbevægelserne har klumpet sig sammen i den nederste del af intervallet.

B&O’s børsmeddelelser den seneste måned har ikke ændret på dette, og siden 3. kvartalsregnskabet har vi tværtimod set kursen sive nedad.

Det sker, selvom B&O’s CEO Kristian Teär indleder sin kommentar til kvartalsregnskabet med at fortælle om en rekordhøj bruttomargin og det bedste 1-3. kvartalsresultat EBIT-resultat i et halvt årti. Og det er endda sket på trods af en lavere omsætning. Citat: ”even at a lower revenue level”.

Det lyder positivt, at man selv ved en lavere omsætning tjener flere penge end tidligere. Men netop den faldende omsætning er ganske givet en væsentlig del af forklaringen på investorernes negative reaktion. En reaktion, som startede midt i marts, hvor B&O nedjusterede forventningerne til regnskabsåret 2023/24.

Hvor man tidligere havde forventet en omsætningsvækst på 0-9 pct., sænkede man nu forventningerne til en negativ vækst på 5-8 pct. Indtjeningsforventningerne blev tilsvarende reduceret fra en forventet EBIT-margin på 0-6 pct. til 0-2 pct.

Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvor meget omsætningen vokser i 2023/24, men om hvor meget den falder.

Her kan man indvende, at omsætningens størrelse er ligegyldig, hvis bare indtjeningen vokser.

Og det gør den altså i øjeblikket bl.a. pga. skift til en omsætning med højere bruttomargin.

Men det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen, da der er grænser for, hvor meget bruttomargin kan hæves. I længden er det kun toplinjevækst, som kan levere det stigende overskud, som investorerne forlanger.

Derfor er det bekymrende, når Kristian Teär i nedjusteringen fortæller, at man ikke ser den forventede forbedring af de makroøkonomiske forhold på kernemarkeder som Europa og Kina.

Kina er B&O’s største marked, og i ØU Formue 03/2024 skrev vi, at en manglende forbedring af markedsforholdene i Kina i værste fald åbnede for en nedjustering af forventningerne i 2. halvår. Det er nu en kendsgerning.

Når kursen ikke er styrtdykket siden midten af marts, skyldes det sandsynligvis, at der trods alt ”kun” er tale om en udskydelse af en forventet vækst. Ikke en aflysning. Med omlægning af produktmixet til produkter med en højere bruttomargin bør B&O derfor principielt skubbe en stigning i indtjeningen foran sig. En stigning, som udløses, når de makroøkonomiske forhold i Europa og primært Kina forbedres.

På kort sigt sætter det interessen for aktien på pause, men på længere sigt får det os til at fastholde forventningen om et kurspotentiale i B&O.

Konklusion

Aktuel kurs 9,04

Kortsigtet (< 3 mdr.) Sælg
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 7,85

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

B&O - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank