Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

XVIVO fortsætter sin stærke vækst i starten af 2024

Andrea Backlund

onsdag 08. maj 2024 kl. 10:40

XVIVO fortsætter sin stærke vækst i starten af 2024

Efter et stærkt 2023 for Xvivo, hvor alle selskabets forretningsområder viste salgsrekorder, fortsatte den positive udvikling i 1. kvartal 2024. Her viste selskabet en organisk vækst på 32 %, samtidig med at vækstbilledet for de kommende år ser meget interessant ud. Det indikerer en god mulighed for fortsatte kursstigninger, selvom aktien aktuelt må siges at være prissat til den høje side.

Den svenske medtechvirksomhed XVIVO udvikler og sælger bæredygtige løsninger til organ-, vævs- og cellebevarelse og perfusion (gennemstrømning) i forbindelse med transplantationer. Produktporteføljen dækker de fire mest transplanterede organer: lunge, hjerte, lever og nyre, og virksomheden er opdelt i tre forretningsområder: Thorax, Abdominal og Services.

Imponerende vækst og vellykkede studier

1. kvartal 2024 viste en nettoomsætning på 186 mio. SEK, svarende til en stigning på 32 % i forhold til den tilsvarende periode i 2023. Alle forretningsområder viste salgsvækst: Thorax engangsartikler 39 %, Abdominale engangsartikler 46 % og Services 11 %. Bruttomarginen for engangsartikler udgjorde 79 %, og den samlede bruttomargin i selskabet udgjorde solide 73 %. EBIT steg fra 11,2 mio. sidste år til 19,0 mio. SEK, mens bundlinjen steg til 22,8 mio. SEK fra 4,2 mio. sidste år og bekræftede dermed, at skaleringen af forretningen er i fuld gang.

Pengestrømme fra driften blev positive og nåede 1,6 mio. SEK sammenlignet med -12,4 mio. SEK året før, men det er stadig tydeligt, at væksten i forretningen lægger et pres på arbejdskapitalen og dermed på cash flowet fra driften. Den samlede pengestrøm udgjorde -43,3 mio. SEK, og her var driveren investeringer i R&D-projekter på -24,3 mio. SEK.

Bemærkelsesværdige kliniske fremskridt

I 1. kvartal muliggjorde brugen af XVIVOs Heart Assist Transport den første transplantation nogensinde udført med et donorhjerte transporteret over Atlanten. Hjertet blev transporteret på en kommerciel flyvning, og konserveringstiden var 12 timer og 6 minutter. Denne præstation blev udført i det investigator-initierede studie PEGASE og understøtter det nyligt igangsatte amerikanske pivotale studie PRESERVE, som omfatter 20 centre og cirka 141 patienter. Interessen fra FDA og de deltagende centre har meget været positiv ifølge Xvivo.

Derudover viste undersøgelser med forlængede leverperfusionstider, at en lever kan bevares i op til 20 timer med XVIVOs Liver Assist.

I april blev data fra XVIVOs europæiske kliniske forsøg, NIHP2019, inden for hjertekonservering præsenteret på International Society of Heart and Lung Transplantation (ISHLT) i Prag. Studiet med 203 patienter fordelt på 15 centre i 8 lande viste en stærk forbedring i forhold til den nuværende standard. En formel godkendelse og lancering kan formentlig komme allerede i slutningen af 2024.

Fremtidige muligheder og udfordringer

1. kvartal af 2024 viser overraskende positiv vækst i både Abdominal og Thorax forretningsområderne. I Abdominal sås en robust vækst på 45 % baseret på støtte fra gunstig prisudvikling, og forretningen er nu tæt på at nå det strategiske mål på 70 % vækst.

Vi forventer, at XVIVO går ind i en periode med god, strukturel vækst. Markedspotentialet for XVIVOs Heart-løsning (XVIVO Heart Assist) er i stigende grad overbevisende, og vi ser frem til, at XVIVO starter Heart-lanceringen i Europa i slutningen af 2024 og derefter begynder en USA-lancering i 2025. Vi bemærker, at ti hjertestudiecentre nu aktivt rekrutterer patienter i USA, og at de deltagende centre i Australien og New Zealand fortsætter med at bruge XVIVOs Heart-løsninger efter de afsluttede studier, selvom den formelle godkendelse og formelle refusionsproces ikke er afsluttet endnu. En positiv fortolkning af de opnåede data indikerer, at det hjerterelaterede salg kan beløbe sig til 100 mio. USD i 2028, svarende til cirka 33 % af XVIVOs samlede forventede salg i 2028.

Forretningsområdet Services omfatter XVIVOs aktiviteter i USA inden for hjerte- og lungetransplantation og viste en salgsvækst på kun 11 % i 1. kvartal. Virksomheden investerer nu i salgsorganisationen og fortsat udvikling af sit kvalitetsprogram baseret på feedback fra kunder og har implementeret nye værktøjer til standardiseret kommunikation og dokumentation. Disse investeringer er foretaget forud for vigtige lanceringer som Kidney Assist Transport, Liver Assist og XVIVOs Heart-løsning.

XVVIO er nået langt siden stiftelsen og konsoliderer nu sin position som en førende global virksomhed inden for organkonservering og perfusion. Virksomhedens mål er at fordoble salget i 2024 i forhold til 2022, hvor omsætningen lå på 415 mio. Målsætningen understøttes næsten fuldt ud af konsensusestimaterne, som indikerer en omsætning på 783 mio. SEK i 2024. Virksomheden stræber nu efter at udvikle supportdrift, udvide antallet af services og få adgang til nye markeder, hvor bl.a. det amerikanske marked er i fremgang.

XVIVO har således flere betydelige vækstmuligheder, men er dog fortsat ”kun” en mellemstor virksomhed, der står over for en balance mellem at sikre vækstmuligheder og undgå unødig pres på finansieringen og kapitalstrukturen, selvom vi også må konstatere, at en kassebeholdning på 500 mio. SEK udgør et solidt grundlag.

Virksomheden har dog også andre udfordringer at håndtere, f.eks. konkurrencesituationen. I september 2021 modtog virksomheden TransMedics FDA-godkendelse af sin bærbare hjertekonserveringsløsning OSC Heart og har også USA-godkendelse til DBD (hjernedød) donorer samt til lever og lunger. XVIVO er dog i øjeblikket godt positioneret til at konkurrere med OSC Heart System, men fremtidige forbedrede versioner af TransMedics OCS-system kan dog blive mere konkurrencedygtige og udgøre en potentiel risiko for XVIVO.

Der er en betydelig ubalance mellem udbuddet af egnede organer og efterspørgslen efter hjertetransplantationer. Denne ubalance vil sandsynligvis vokse hurtigt i løbet af de næste 5-15 år, og virksomheder som XVIVO, der udvikler avancerede fuldserviceløsninger, herunder organtransport, organudvinding, organperfusion og -konservering, samt organanalyse og post-transplantation support har dermed gode udsigter. Evnen til at støtte patienter, kunder og transplantationscentre med integrerede tjenester er en nødvendighed for at svare på efterspørgslen og reducere ventetider for organtransplantationer.

En anden udfordring er igangværende og fremtidige fremskridt inden for bioteknologi, der kan ændre landskabet på det globale transplantationsmarked. Jagten på bioteknologiske (“kunstige”) organer har stået på i omkring 50 år, og selvom den har været en succes, er der stadig lang vej, men før eller siden vil bioteknologiske organer sandsynligvis blive en realitet. Fremtiden vil vise, om dette bliver en trussel eller en mulighed for virksomheder som XVIVO.

Anbefaling og kursmål

Baseret på god strukturel vækst, stordriftsfordele og stærke markedspositioner kan XVIVOs aktiekurs på længere sigt have potentiale. XVIVO er nu i et investerings- og ekspansions-mode, og for årene 2026 og 2027 forventer vi, at de vigtigste vækstdrivere er på plads.

Når vi har medtaget alle faktorer vedrørende vækst og risici i vores værdiansættelse, er den aktuelle anbefaling uændret KØB med et kursmål på 450 SEK og en tidshorisont på 12-24 mdr.

Kurs 450 SEK modsvarer en P/E for 2026 i niveauet 55 ved en forventet EPS på næsten 8 SEK. For 2024 er det en høj P/E i omegnen af 164 baseret på en forventet EPS på næsten 3 SEK.

Det er utvetydigt, at P/E er høj, men omvendt har Xvivo også nået det punkt, hvor væksten er solid og qua høje bruttomarginer er udsigt til et solidt bundlinjeløft over de næste par år, hvor omsætningen også frem til 2026 forventes omtrentlig fordoblet igen til 1,4 mia. SEK.

Vi har tidligere i 2021 set kursen nå 450 SEK, og det er derfor ikke utænkeligt at kigge efter dette på sigt, når XVIVOs udsigter stadig står på god og langvarig vækst.

Kurs på anbefalingstidspunkt: 367,50 SEK

Kursmål: 450 SEK

Analysedato: 29. april 2024

Andrea Backlund

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Xvivo 01

Xvivo 02

Xvivo 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank