En stor global undersøgelse viser, at spirituel sundhed er vigtig for mennesker, uanset alder, land og religion. Men hvad er spirituel sundhed egentlig, og hvad kan arbejdspladsen gøre for at fremme den? Det har McKinsey gravet dybere i. I stigende grad vælger folk deres arbejde baseret på formål og mening. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan man kan fremme spirituel sundhed på arbejdspladsen.
For mange kan spirituel sundhed umiddelbart være svært at definere. Måske anser man det for værende lidt ’fluffy’, men ikke desto mindre er det afgørende for menneskets trivsel. Nogen kæder det sammen med religion, mens andre ser det som at finde fred og ro gennem meditation.
McKinsey Health Institute (MHI), der har foretaget en global undersøgelse (26 lande) om spirituel sundhed med 41.000 respondenter på tværs af generationer, definerer det som at finde mening i sit liv, en følelse af forbindelse til noget større end en selv og en stærk følelse af formål.
Spirituel sundhed er altså en del af ens overordnede velvære. Det er ikke blot ’nice to have’, men en grundsten i menneskets livskvalitet, sammen med fysisk, mental og social sundhed. Ligesom man gennem hele livet forholder sig til de andre aspekter af sundhed, er spirituel sundhed også en kontinuerlig proces.
De, der formår at udvikle deres spirituelle sundhed, ser ofte positive resultater i andre aspekter af deres liv. Indtil videre er emnet dog relativt uudforsket. En analyse fra MHI viser, at omkring 75 pct. af studier relateret til sundhed primært handler om fysisk sundhed, mens kun 12 pct. måler mental sundhed, 6 pct. social sundhed og blot 1 pct. spirituel sundhed.
Forskelle mellem generationer og lande
Ser man nærmere på MHI’s undersøgelse, stikker særligt den unge Generation Z ud. De Gen Z’ere, der havde en høj vurdering af spirituel sundhed, så også ud til at klare sig godt i andre aspekter. De med lavere spirituel sundhed havde det ofte sværere – og dem var der relativt mange af.
Samlet set rapporterede Gen Z-respondenter udfordringer med spirituel sundhed i højere grad end andre generationer. Omkring tre gange så mange Gen Z’ere rapporterede lav spirituel sundhed sammenlignet med boomergenerationen. Det er muligvis fordi, at man i denne livsfase stadig er i gang med at finde formål og mening med livet. Hvilket, som MHI skriver, giver ekstra grund til at støtte yngre generationer i netop dette.
Undersøgelsen viser også, at dem med lavere spirituel sundhed generelt har lavere mentale sundhedsresultater. Men det varierer fra land til land. For eksempel sagde 88 pct. af respondenterne i Indonesien, at positiv spirituel sundhed hjalp deres mentale sundhed, mens kun 15 pct. af respondenterne i Japan var enige.
Mere end 80 pct. af respondenterne i Brasilien, Indonesien, Nigeria og Vietnam sagde, at spirituel sundhed var meget eller ekstremt vigtig for dem. Til sammenligning var det mindre end 45 pct. af respondenterne i Irland, Holland og Sverige, der delte denne opfattelse. Generelt var respondenter i højindkomstlande væsentligt mindre tilbøjelige til at angive, at spirituel sundhed var “ekstremt vigtig” for dem end i lav- eller mellemindkomstlande.
Spirituel sundhed på arbejdspladsen
I stigende grad vælger folk deres arbejde baseret på formål og mening. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan man kan fremme spirituel sundhed på arbejdspladsen. Som en del af et positivt og støttende arbejdsmiljø bør man hjælpe medarbejdere med at finde mening og formål i både deres arbejde og i deres liv generelt.
Der er forskel på mennesker i denne henseende. Nogle finder formål i deres arbejdsliv, mens andre finder det fra familie, frivilligt arbejde, kunst og kultur eller andre aktiviteter. Arbejdspladsen kan således være et af mange steder, hvor man oplever en følelse af mening.
Som leder kan man hjælpe medarbejdere med at finde deres formål ved at skabe plads til selvrefleksion. Et første skridt kan være at starte samtalen og forsøge at mindske stigmaet omkring spirituel sundhed.
Meget tyder på, at det i store dele af verden stadig er tabubelagt at tale om spirituel sundhed. At igangsætte en dialog kan være et vigtigt skridt mod at forbedre både arbejdspladsen og den generelle sundhed.
MAL
