Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Vejle-familier investerer i hele værdikæder

Carsten Steno

tirsdag 28. maj 2024 kl. 17:40

Vejle-familier investerer i hele værdikæder

Den tidligere tyggegummi-familie fra Vejle, Bagger-Sørensen-familien, har særlige kompetencer indenfor industridrift, som nu kommer i spil i en private equity-afdeling. Ligesom en anden Vejle-familie spredes formuen på strategiske og finansielle investeringer plus lokale investeringsejendomme, skriver fagredaktør Carsten Steno i denne 7. artikel i serien om familiekontorer.

Bagger-Sørensen-familien i Vejle har en historik med produktion af tyggegummi helt tilbage til 1915. Historien om de legendariske produkter som Dandy, Stimorol og V6 er velkendt. Derimod har der været mindre opmærksomhed på, at familiens formue, der stammer fra salget af tyggegummi-virksomhederne, er skabt, fordi familien altid har evnet at drive produktionsvirksomhed på basis af kontrol med hele værdikæden, fra sourcing til produktion og logistik.

Evnen til at drive produktionsvirksomhed i hele værdikæder udgør en generisk kompetence, som ligger til grund for de investeringsbeslutninger, der træffes i Bagger-Sørensen Equity. Investeringsselskabet er tre år gammelt. Her er målet på sigt at investere op mod 40 pct. af familiens formue. De resterende henholdsvis 40 og 20 pct. placeres passivt og i ejendomme.

Fire temaer

Denne spredning af investeringerne har ligheder med et andet familiekontor i Vejle, Kirk Kapital, ejet af Kirk Johansen-familien. Her er der også ligelig fordeling af strategiske investeringer i pt. 16 virksomheder og i finansielle aktiver, ligesom der investeres i ejendomme i og omkring Vejle.

Hensigten er, forklarer Søren Birn, adm. direktør i Bagger-Sørensen Equity, at udvikle en model for forvaltning af familiens formue, der også holder i 5. generation af familievirksomheden.

Den generiske produktionskompetence hos Bagger-Sørensen kommer til udfoldelse inden for fire investerings-temaer: Sundhed, fødevarer/ingredienser, teknologi og bæredygtighed. Kompetencen afspejler sig i sammensætningen af de foreløbig otte virksomheder, som Bagger-Sørensen Equity har investeret i.

Teknologi-temaet repræsenteres af Motus Nordic i Horsens, der fremstiller transportbånd og hurtigporte. En anden virksomhed indenfor temaet er Lyras i Aalborg, der udvikler alternative metoder til pasteurisering.

Fødevarerne er repræsenteret ved Future Food i Haderslev, der fremstiller økologiske fødevarer uden tilsætningsstoffer. Desuden er der investeret i ”For Emma”, en bagerivirksomhed, som fremstiller glutenfrit brød.

Grene Wind Industri Supply og Flex Vind, to sourcingog servicevirksomheder i vind-branchen, repræsenterer bæredygtighedstemaet, mens Cercare Medical som medicinsk sofwarevirksomhed repræsenterer sundhedstemaet.

Samlet set præsterede de majoritetsejede porteføljeselskaber en koncern-omsætning på 1,3 mia. kr. i 2023. Ebitda udgjorde 91 mio. kr. På bundlinjen er der dog et minus på 20 mio. kr. Det fremkommer, efter at porteføljeselskabernes indtjeningsbidrag er fratrukket goodwill-afskrivninger og renterne fra de koncerninterne lån.

Søren Birn forklarer, at underskuddet skal ses i sammenhæng med, at porteføljen er under opbygning. Bagger-Sørensen Equity er et evergreen-selskab uden exit-strategi, hvor der satses på langsigtet værdiskabelse.

Mens porteføljeselskaberne i sundheds- og teknologidelen går godt, er fødevaresegmentet mere udfordret – bl.a. fordi Future Food, der ejer det kendte økologiske varemærke Hanegal, er ramt af en vis tilbageholdenhed hos forbrugerne i forlængelse inflationskrisen.

Men ifølge Søren Birn er bunden nu nået, og det går igen fremad for virksomheden.

Satser på drift

Søren Birn oplyser, at Bagger-Sørensen Equity investerer som majoritets-aktionærer. Deal-flowet generes via netværket og de tilknyttede portefølje-virksomheder, der i flere tilfælde forfølger en opkøbsstrategi.

”Vi laver vores due diligence, som vi skal. Men ellers har vi en lidt anden tilgang end kapitalfondene. Vi er driftsfolk og bruger meget tid på dialogen med sælgerne, som ofte også er driftsfolk, om udviklingen af en strategiplan. Og det er en proces, som sælgerne ofte er glade ved,” siger Søren Birn.

Bagger-Sørensen Equity har en lille organisation med fire medarbejdere. Derfor trækkes der også på familiens omfattende netværk, når der skal findes bestyrelsesmedlemmer til at bistå med portefølje-arbejdet.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank