I Danmark er der nu over 60 familiekontorer, der typisk investerer i danske virksomheder, viser en ny opgørelse. Familiekontorerne investerer langsigtet og satser mere på udbytte end på exits, men organiserer sig ellers vidt forskelligt. Nogle foretrækker selv at ansætte rådgivere, andre familier slår sig sammen om at drive multi-family-offices, skriver fagredaktør Carsten Steno. Denne artikel er den første i en serie om danske familiekontorer.
Formuende danske familier går i stigende omfang uden om bankernes private banking-afdelinger og vælger selv at etablere familiekontorer, der investerer en betydelig del af deres private midler aktivt i dansk erhvervsliv i form af opkøb af hele eller dele af virksomheder.
Der findes ingen undersøgelser af, hvor meget familiekontorer fylder. Men en opgørelse fra corporate finance-rådgiveren Dema Parnerts (tidl. Danske Ejerskifte) viser, at antallet af kendte danske familiekontorer ligger på ca. 60. Mange af kontorerne repræsenterer nogle af Danmarks rigeste familier, hvoraf de 100 mest velhavende, ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse i Magasinet Danmarks 100 Rigeste, har en samlet formue på mere end 1138 mia. kr.
Ser en rolle for sig selv
Ifølge internationale organisationer som britiske Camden Wealth, der følger og analyserer familiekontorer, er der to årsager til familie-kontorernes vækst.
For det første er formuerne i familievirksomheder vokset hurtigt i de senere år – bl.a. takket være virksomhedssalg til industrielle købere og kapitalfonde.
For det andet har de velhavende familier konstateret, at de, i stedet for at bruge rådgivere og banker eller investeringsfonde, kan investere med færre omkostninger ved at gøre det selv og ansætte rådgivere i eget regi.
Professor Kasper Meisner fra Center for Ejerledere ved CBS bekræfter tendensen. Her oplever man, at familier i stigende grad selv investerer, og også at de gør meget for lokalområdet. Han nævner som eksempel Bagger-Sørensen-familien i Vejle, der investerer provenuet fra salget af familiens tyggegummi-selskaber i virksomheder og iværksættere i Østjylland.
Han gør dog opmærksom på, at det er nødvendigt med en formue på 100 til 200 mio. kr., før det lønner sig at oprette et egentligt familiekontor til formueforvaltning.
”En del formuende ejerledere foretrækker at etablere kontorer og investere formuen selv – bl.a. fordi de ser en rolle for sig selv som værende en del af et fortsat aktivt erhvervsliv, ligesom de kan lide at praktisere godt købmandskab,” forklarer han.
Det bekræfter Robert Spliid, ekstern lektor ved CBS og forfatter til en bog om kapitalfonde.
Han peger på, at familier i stigende grad er investorer i mindre kapitalfonde som f eks. Dansk Ejerkapital, Blue Equity, Erhvervinvest og andre.
Dan Højgaard Jensen fra Dansk Ejerkapital og Christian Møller fra Blue Equity har tidligere oplyst til ØU Finans, at de ofte møder familiekontorer som konkurrenter, når de byder på danske virksomheder.
Mange varianter
Hvordan familiekontorerne investerer og organiserer sig, varierer til gengæld meget. Men et fællestræk for de danske familiekontorer er, at de er langsigtede investorer og sjældent opererer med en exit-strategi. I stedet satser de på udbyttebetalinger.
Familiekontorer kan godt sælge erhvervede virksomheder, men det skal ske som led i en naturlig udvikling uden tidsfrister. Nogle familiekontorer foretrækker at have aktiemajoriteten i de virksomheder, de køber op, mens andre tager minoritetsposter mod sikkerhed i en stærk aktionæroverenskomst.
Ifølge virksomhedsrådgiver og partner Frederik Aakard, der har udarbejdet listen over familie-kontorer, fremtræder familiekontorer i mange forskellige former.
- Nogle familier vælger at lade administrationen være en del af den eksisterende koncerns struktur, ofte som en funktion eller afdeling i et holdingselskab.
- Andre familier vælger selv at drive deres investering i unoterede virksomheder tæt på den eksisterende ledelse og familie.
- Atter andre familier vælger at etablere en ekstern struktur, hvor de enten er et single family office eller indgår i et multi-family office.
- Den eksterne struktur kan have en karakteristik at være PE-lignende med et management team, som administrerer flere fonde, der investeres fra.
- Den eksterne struktur kan have en karakteristik af at være et kontor (selskab eller kontor) med en aktiv familie og få ansatte.
- Desuden er der de klassiske fonde, etableret af tidligere generationer i familien, for at drive velgørenhed og aktive investeringer.
- Andre familier vælger at bruge en uafhængig ekstern administrator, et investeringsselskab, en bank eller en anden HNWI-rådgiver (high net worth individual).
”Man siger ofte som en joke, at hvis man har set et familiekontor, har man set ét familiekontor. Alligevel er der visse kendetegn, der går igen – f.eks. at investeringsstrategien og værdigrundlaget bærer stærkt præg af de personer, der står bag,” tilføjer Frederik Aakard.
Single family offices
Familiekontorerne kan overordnet deles op i single-family offices og multi-family offices.
Single-family offices kan være meget store, som A.P. Møller Holding, Lars Larsen Group, Anders Holck Poulsens Heartland eller Kann-Ramussen-familiens VKR-holding (Velux). De kaldes ”Single Family Offices in a large corporate setting.”
De kan også være mellemstore som f.eks. de to familiekontorer Halberg kapital i Svendborg og Familien Gundersen i Assens, hvis formuer stammer fra tobaksproduktion.
Eller det kan være mindre single-office-kontorer, der bestyres af en arvtager indenfor en familie. Det gælder f.eks. Buurinvest, der er etableret af Johannes Poulsen, kendt vindmølle-direktør og investor i Vestjylland, hvor datteren Charlotte Buur Poulsen i dag er direktør.
Et andet eksempel er Genua, hvor Mette Grunnet, datteren af den vestjyske industrialist Flemming Grunnet, nu står i spidsen for en række virksomheds-investeringer.
Charlotte Buur Poulsen oplyser, at Buur Invest opererer i en niche, hvor en virksomheds-investering er for stor for en enkeltperson, men for lille til, at en kapitalfond vil investere. ”I den niche, vi er er i, er der ikke så stor konkurrence,” forklarer hun.
Multifamily offices
En anden fremtrædelsesform kan være multi-family offices, hvor flere formuende familier slår sig sammen om at drive et familiekontor med en række ansatte.
Et af de større multi-family offices er Kirk Kapital, der tilhører Kirk-Johansen-delen af ejerfamilierne bag Lego. Kirk Kapital administrerer indskud fra andre velhavende familier og har investeret i 16 virksomheder – primært som minoritetsaktionær.
En variant inden for denne kategori er kapitalfonds-lignende familiekontorer som Jysk Fynsk Kapital og Dane Capital, hvor en gruppe af familier har etableret en organisation, der på mange måder opererer som en kapitalfond – dog uden egentlige exitstrategier.
Et andet eksempel er Brygge Partners i Esbjerg. Her oplyser CEO Kent Ernst Hansen, at Brygge Partners primært investerer som minoritetsaktionær. Det sker ifølge ham med en ”jysk tilgang”. Deri ligger, at man satser på sund fornuft, holder det simpelt og ikke bruger en masse fancy nøgletal, ligesom man ikke bare hovedkulds kaster sig over noget, der ved første øjeblik forekommer at være en god ide.
Endelig findes der de store familiefonde, som Augustinus Fonden (Chr. Augustinus’ fabrikker) og C.W. Obel, der i en årrække har investeret bredt i dansk erhvervsliv. De er nu også begyndt foretage venture lignende investeringer.
Økonomisk Ugebrev Finans vil i kommende artikler gå i dybden med de forskellige former for familiekontorer og belyse deres investeringer og betydning for finansiering af SMV-og vækstvirksomheder.
Carsten Steno
