”Dårlige” investeringsforeninger lukker i rekordfart

Bankernes investeringsforeninger lukkede alene sidste år 57 afdelinger. Det er det højeste antal nogensinde. Udviklingen kommer efter et 2022 med et katastrofalt ringe afkast i mange fonde. Med de nye masselukninger af fondene fjernes de dårlige afkast nu helt fra statistikkerne, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Hos landets største banker har der været storvask: De rensede sidste år godt og grundigt ud i de investeringsfonde, som har klaret sig ringest på afkast de senere år.

Hele 57 gange kastede investeringsforeninger håndklædet i ringen og lukkede en fond, som de indtil året forinden havde anbefalet kunderne at putte deres opsparing i.

”Lukning af en fond har typisk den konsekvens, at fonde med dårlige afkast slettes fra historikken. Det kaldes overlevelsesbias. Det betyder, at det fremadrettet kun bliver de gode fonde, der kan ses. Det giver et skævt billede af det fremadrettede afkast. De overlevende fonde ser simpelthen for gode ud. Fejlen er veldokumenteret i litteraturen og må vurderes til et sted omkring 2 pct. i årligt afkast, baseret på empiriske studier. Det vil sige, at en kunde, der vurderer de fremtidige afkast ud fra historiske data, får et alt for rosenrødt billede”, siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Nedlæggelse af fonde er en tilbagevendende begivenhed. Branchen oplyser selv, at omkring 150 fonde er lukket de seneste fem år, mens 250 fonde er lukket gennem de seneste ti år. Samlet er omkring 400 fonde lukket siden årtusindeskiftet.

”Jeg vil gå så langt som at sige, at ikke en eneste fond reelt har klaret sig bedre på risikojusteret afkast i forhold til verdens aktier. Derimod er 19 ud af 20 fonde med sikkerhed ringere, og det er altså før, vi tager de mange lukkede fonde med i regnestykket. Det ser ud som om, at banken sætter en masse investeringsforeninger i søen, slagter de ringeste, og håber at et par fonde vil stikke positivt ud”, siger stifter af Pengeministeriet Karsten Engmann Jensen.

De nye tal for lukkede fonde kan findes på Finans Danmarks hjemmeside, hvor man også kan regne sig frem til, at mindre end hver anden investeringsforeningsafdeling i dag kan fremvise ti års performance på afkastet. Hovedparten af fondene lukker altså, inden de når så langt.

”Når investeringsforeninger lukker fonde, sker det oftest i forlængelse af dårlige resultater. Fejlene kan korrigeres. Men det kræver, at investeringsforeningen tager en aktiv beslutning om at gøre det. Og det ser ikke ud til, at de danske investeringsforeninger har gjort det”, siger Carsten Tanggaard.

Men det har foreningerne ingen interesse i. Foreningerne er i stedet blevet enige om, at hver gang afdelinger fusioneres, er det de ”gode” afkast i den fortsættende fond, der kan læses i statistikkerne. De dårlige afkast begraves med fonden, forklarer Finans Danmark.

”Vi har foretaget en række produktsaneringer. Det er sket på grund af enten for lav efterspørgsel fra vores investorer, eller at investeringscasen har forandret sig, som har været tilfældet i BRIK, hvor Rusland forsvandt fra investeringsuniverset. Hvis en afdeling ikke eksisterer længere, bliver den naturligvis ikke ratet. Når afdelinger med god, neutral og dårlig performance forsvinder, kan man finde historisk performance på Finans Danmarks hjemmeside”, forklarer afdelingsdirektør Niels Skovvart fra Sydinvest, der alene sidste år har lukket 22 fonde.

Jyske Invest afviste i første omgang at have lukket fonde sidste år, men af Finans Danmarks statistik fremgår det, at syv fonde er ophørt med at eksistere.

”Det drejer sig om afdelinger i Jyske Invest International. Derfor mit første svar, da jeg misforstod konteksten. Vi lukker ikke afdelinger for at påvirke en foreningsstatistik. Og generelt fremgår lukkede afdelinger af en Investering Danmark-oversigt, ligesom man om nødvendigt med ganske få klik kan finde historiske afkast via f.eks. årsrapporter”, siger vice president Steffen Visholm fra Jyske Invest.

Carsten Vitoft