Danica, Industriens Pension, PBU, PensionDanmark og Sampension befinder sig i øjeblikket ifølge Danwatch midt i en norsk klimakonflikt. Omdrejningspunktet er de enorme olie- og gasforekomster, der ligger i Barentshavets, nord for Norge. Dem vil olieselskaber, som danske pensionskasser har investeret i, nemlig gerne hente op. Men udvidelse af fossil produktion flugter dårligt med de klimaløfter, som pensionskasserne har givet.
UDKLIP FRA ARTIKLEN:
“De danske pensionskasser mener ikke, at udvidelserne flugter med den grønne omstilling. Alligevel fastholder de deres investeringer i olieselskaberne, viser et rundspørge Danwatch har foretaget.
”Vi er bekymrede for den forventede udvidelse af norske oliefelter, som klart er et skridt i den forkerte retning i omstillingen væk fra fossil energi. Vi er ikke tilhængere af udvidelsen af oliefelterne,” siger Ann-Louise Winther, chef for ansvarlige investeringer og bæredygtig udvikling i Industriens Pension.
Trods bekymringen agter Industriens Pension ikke at frasælge sine aktier for mere end 150 millioner kroner i Equinor, Shell og Aker BP. “Vores tilgang er, at reduktionen af udledningerne fra vores portefølje skal ske gennem omstilling i vores porteføljeselskaber og ikke gennem frasalg”, siger Ann-Louise Winther.”
Læs mere her.