Copenhagen Benchmark (CB) har ligget meget stabilt siden begyndelsen af juli. Men bag stabiliteten ligger et stort udenlandsk aktiesalg.
Som det ses af øverste figur i højre spalte, har CB svinget op og ned i det forholdsvis smalle interval 1460-1500. Det er ganske lang tid uden en afgø-rende op- eller nedtur, og det øger spændingen om, i hvilken retning CB bryder ud af dette interval. For et sådant udbrud kommer med 100% sikkerhed. Det er bare et spørgsmål om tid.
Vi har været skeptiske mht. aktiemarkedets styrke i et stykke tid, og der er ikke noget i det aktuelle marked, som giver anledning til en mere optimistisk holdning.
Det er specielt bekymrende, at de udenlandske investorer gennem lang tid har solgt ud af deres danske aktier. Når det ikke har haft en negativ effekt på aktiekurserne, skyldes det muligvis, at de danske selskaber gennem lang tid har opkøbt egne aktier for ca. 1 mia. kr. om ugen.
Tilbagekøb af egne aktier er en form for udbyttebetaling, da selskaberne efter at have annulleret de tilbagekøbte aktier har fået færre aktier at fordele ejerskabet – og årets overskud – imellem. Men det skaber også en øget efterspørgsel efter aktierne, som til en vis grad modvirker udlandets salg. I længden er et sådant sikkerhedsnet under kurserne bare ikke holdbart, da der naturligvis er en grund til, at de udenlandske investorer reducerer beholdningen af danske aktier.
Som privat investor bør man være opmærksom på dette forhold, og på at den sidelæns bevægelse i aktiemarkedet måske ikke er så neutral, som den ser ud. Ligesom en eventuel stigning op gennem loftet i det nævnte interval ikke nødvendigvis er et udtryk for investorernes fornyede tillid til aktiemarkedet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her