Et konstant stigende marked er unaturligt

Copenhagen Benchmark (CB) har ligget i intervallet 1460-1500 siden midten af juli. Altså i snart to måneder. Men nu ser det ud til, at den sidelæns bevægelse nærmer sig slutningen.

I denne uge har CB nemlig passeret den øverste grænse i dette interval for første gang. Ikke bare for første gang i år, men for første gang nogensinde. Med gennembruddet af modstanden ved 1500 satte CB i den forløbne uge således historisk rekord, og det skal vi som investorer være glade for. Og så alligevel… Når vi ikke er helt trygge ved situationen, skyldes det, at den bryder med aktiemarkedets tradition for at bevæge sig i bølger. Nederste figur i højre spalte viser udviklingen i CB de seneste 20 år. Her ser vi både dykket i begyndelsen af dette årtusinde, som sluttede i februar 2003, og vi ser finanskrisen fire år senere, efter at CB havde toppet i oktober 2007.

Fælles for disse scenarier er, at en stejl stigning blev afløst af et stejlt fald. Hvorefter stigningen fortsatte. Det er den klassiske model for aktiemarkedets udvikling. Overordnet set skal det nok gå fremad, men vi skal nogle gange gennem en vanskelig periode. Det er denne vanskelige periode vi mangler i figuren. Siden den sidste dybe bund blev nået i marts 2009, steg CB stort set uafbrudt de næste 8½ år. Siden en mindre korrektion midt i 2011 har der reelt ikke været en eneste afvigelse af betydning fra CB’s lodrette stigning de seneste seks år. CB er steget så eksplosivt, at det nu ligger 124% højere end på højdepunktet før finanskrisen, og det er sket uden en eneste korrektion af nævneværdig betydning. Det er simpelthen ikke naturligt.

Man skal naturligvis udnytte de muligheder, som markedet tilbyder, men heller aldrig glemme, at før eller siden indhenter virkeligheden os.