Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Sprudlende aktiemarked med skyklapper på

Morten W. Langer

lørdag 17. august 2024 kl. 12:09

Chefredaktøren har ordet – Sprudlende aktiemarked med skyklapper på

For en uge siden skrev vi på denne plads, at vi nu så positive aktiemarkeder forude.

Vi havde dog ikke forventet, at optimismen ville komme så hurtigt tilbage efter en meget negativ juli. Vi angav som begrundelse, at den japanske carry trade var overstået, at bigtech aktierne havde fået den korrektion ned, som markedet ventede på, og bedre amerikanske økonomiske nøgletal, som dæmpede nervøsiteten for en ny recession.

Samlet set gav det anledning til et solidt løft til aktierne. Ikke mindst drevet af hedgefonde, som igen købte op med arme og ben i de store amerikanske bigtech selskaber. Frontløberen inden for halvledere til kunstig intelligens, Nvidia, er på halvanden måned gået fra toppen i kurs 133 til kurs 98 – tilbage i kurs 125 ved lukketid fredag.

Ja, noget af et comeback, der afspejler, at det momentumdrevne aktiemarked er tilbage.

Positive amerikanske nøgletal

Torsdag og fredag i den forgangne uge blev den positive stemning understøttet af flere positive amerikanske nøgletal. Især nye data for detailhandelssalget og beskæftigelsen var gode. Det blev set som en bekræftelse

på, at amerikansk økonomi fortsat har det rimeligt godt, og at der ikke ligger en recession lige forude. Samtidig er det hårde nøgletal, som er baseret på målinger af de faktiske forhold.

Men billedet er slet ikke entydigt positivt, og flere af de ledende indikatorer, som kom torsdag, indikerer ulykker forude. Faktisk var flere af torsdagens nøgletal dybt negative. Men det blev fuldstændig ignoreret af markedet. Investorer fokuserede kun på de positive nøgletal.

For det første faldt industriproduktionen i juli med 0,6 pct. (forventet minus 0,3 pct.), og kapacitetsudnyttelsen i industrien dykkede til 77,8 pct. mod forventet 78,4 pct. Målingen af erhvervsklimaet fra Philly Fed faldt dramatisk til minus 7,0 mod forventet plus 6,0 og seneste måned 13,9. Særligt scoren for nye ordrer og beskæftigelse faldt meget tilbage.

En tilsvarende måling af erhvervsklimaet fra New York FED kom ud på minus 4,7, lidt bedre end ventet. Særligt delindikatoren for nye ordrer faldt meget, til minus 7,9 mod minus 0,6 i forrige måned.

Alt i alt synes aktiemarkedet lige nu at have skyklapper på, fordi de fremadrettede ledende indikatorer bestemt ikke peger i retning af sommervejr.

Ja, vi får mindst én rentesænkning fra FED den 18. september og 3-4 stykker frem mod nytår. Men ret beset er det fortsat et åbent spørgsmål, om de vestlige økonomier kan køre igennem efteråret uden en recession, indtil de kommende rentesænkninger får effekt om 3-6 måneder. Det skal man have i baghovedet de kommende uger.

Og selvom det stærke momentum sikkert kan drive aktierne endnu højere op de næste uger, så ser vi det som en mulighed for at positionere sig til den næste korrektion ned. Den kan komme som lyn fra en klar himmel, når og hvis nøgletallene skuffer.

Bavarian den store vinder med plus 47 pct.

På vores hjemmebane blev Bavarian den store vinder med en kursfremgang på 47 pct. Udbruddet af abekopper i Afrika forventes at øge salget af selskabets vaccine dramatisk. Men når der kommer de første indikationer på, at udbruddet er ved at komme under kontrol, så er det med at hjemtage gevinsten lynhurtigt. Vi har aktien i ØU Life Sciences Portefølje, og i ØU Porteføljen med Spekulative Tips.

Andre solide kursfremgangen var der til NKT med 9 pct. og Matas, Ambu og Zealand Pharma med 7 pct.

NKT kom med et godt 2. kvartalsregnskab, hvor hovedtallene dog allerede var kendte fra juli, hvor der kom en opjustering af årsforventningen. Ordrebogen er fortsat kæmpestor, og kabelforretningen ses fortsat at blive en af fremtidens vindere i kølvandet på udbygningen af den globale energiinfrastruktur.

I denne uge kommer der blandt andet 2. kvartalsregnskaber fra Coloplast, Jyske Bank, Sydbank, GN Store Nord, Lundbeck og ALK.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank