Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

NNIT og de optimistiske opkøbsrygter

Steen Albrechtsen

mandag 07. oktober 2024 kl. 11:40

Pär Fors, CEO hos NNIT

De sidste par år har NNIT’s aktionærer tålmodigt ventet på, at virksomhedens omstruktureringer og frasalg skulle vise resultater i både regnskaber og aktiekurs. Nu er der kommet en hjælpende hånd til kurscomebacket i form af opkøbsrygter. Men om der er hold i dem på kort sigt er en anden sag. På 1-2 års sigt er et bud på kurs 150-200 imidlertid muligt.

For 14 dage siden blev en række rygter ført til torvs om, at ”en række potentielle bydere” regner på muligheden for at afnotere selskabet. Det gav straks anledning til en pæn kursstigning fra 110-115 til over 130.

En pæn stigning, men heller ikke stor nok til, at man for alvor kan sige, at det er tale om seriøse rygter og et snarligt bud på vej.

Vi nøjes med at konstatere, at der dagen efter rygterne i pressen og kursstigningen kom et ikke ubetydeligt insiderkøb fra et bestyrelsesmedlem på en halv million kroner. Det taler for, at der ikke ligger et bud lige om hjørnet, eller i hvert fald ikke et bud eller interessetilkendegivelse, der på nogen måde har været forbi bestyrelsen endnu.

Men man kan sige, at ånden nu er ude af flasken, og efter opsplitningen af NNIT, hvor den lidet profitable serverforretning blev frasolgt, er banen nu kridtet op for, at NNIT igen kan blive splittet op og solgt i en eller to bidder.

Måske ikke lige i denne måned, men qua den store koncentration i ejerskabet og selskabets svindende strategiske betydning for Novo Nordisk, findes der næppe et NNIT med Novo Fonden som majoritetsejer om et eller to år.

Der bør være nok upside til, at man stadig kan berettige at være investeret i NNIT de kommende år, hvor man kan være med på det forretningsmæssige comeback, som NNIT er i gang med.

NNIT er i fuld gang med sin ”turnaround”, så det er oplagt at kigge lidt længere frem, hvis vi skal finde nogle mere rammende nøgletal at regne på.

Vi har tidligere argumenteret for, at en EBIT-driftsindtjening på 300 mio. kr. eller mere kan ligge i kortene, når man kigger frem mod 2026, som er sidste år i strategiperioden. Et EBIT-resultat på det niveau bør kunne aflejre ca. 250 mio. kr. på bundlinjen eller 10 kr. per aktie i 2026.

Potentielt kursmål på 150-200

Vor kursmål fra sidst på 130 er nu mere eller mindre indfriet. Med et NNIT i tocifret omsætningsvækst med en tocifret EBIT-margin mener vi godt, at en Price/Earnings på 15-20 kan forsvares. I det tilfælde taler vi med udgangspunkt i 2026-estimatet om en mulig overtagelseskurs på 150-200.

Når den aktuelle ”interesse” formentlig er kølnet på kortere sigt, sætter vi et nyt kursmål på 150 for at illustrere, hvilken vej vi ser aktien gå på 6-12 mdr. sigt.

Primært på grund af den fortsatte bedring i forretningen, men også sekundært fordi ”Der sjældent går røg af en brand, uden at der er ild…”. Med SimCorp så vi f.eks. at de første overtagelsesrygter blev bragt i pressen i august 2022, hvorefter der gik hele otte meget stille måneder, før der kom et tilbud på bordet ultimo april 2023.

Konklusion

Aktuel kurs 123,80

Kortsigtet (< 3 mdr.) Hold
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 150

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

NNIT - aktuelle signaler

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank