I et lovudkast med en masse nye forslag fra erhvervsministeriet er det diskret blevet sneget ind, at Nationalbankens direktører fremover skal åremålsansættes for seks år, og højst to perioder. Er det starten på en hel nødvendig modernisering af Nationalbanken, som har presset sig på i årevis, spørger chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar
Er der endelig en modernisering omkring god selskabsledelse, åbenhed, ledelsesforhold, insiderregler og mange andre ting på vej omkring Danmarks Nationalbank?
I hvert fald ser det ud som om, at nogen har tænkt tanker om modernisering af forholdene i nationalbanken, hvor de fleste regelsæt er fra 1936. Økonomisk Ugebrev har i en artikelserie over de seneste år gennemgået en stribe forhold, hvor Nationalbanken er, populært sagt, håbløst forældet. Og hvor der altså er brug for en modernisering.
Forleden udsendte Erhvervsministeriet et lovudkast i høring, som handler om ansættelsesforholdene for Nationalbankens direktion. I sig selv ikke en revolution, men et initiativ der kan være forløber for flere moderniseringer.
I lovudkastet lægges op til et opgør med de tidligere tidsubegrænsede direktøransættelser, til de fylder 70 år. I begrundelsen hedder det, at ”de tidsubegrænsede udpegninger er også atypiske, hvis der sammenlignes med centralbankerne i f.eks. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, Island, Holland samt ECB, hvor der almindeligvis anvendes åremålsansættelse for direktører med embedsperioder på 5-8 år, eventuelt suppleret med muligheden for genudpegning én gang.”
Skrevet i en anden verden
Det er positivt, at myndighederne nu begynder at se lidt på, hvordan man i andre europæiske centralbanker indretter sig, og hvordan man de fleste steder i langt højere grad har indrettet sig, så det flugter med god praksis i samtiden, og hvor man har gjort op med tidligere tiders ophøjethed og nærmest royale afstandtagen fra den brede offentlighed. Ja, den danske kongefamilie er mere tilnærmelig end Nationalbankens direktion.
For to år siden skrev vi i en kommentar om problemstillingen med følgende indledning: ”Nationalbanken har et påtrængende behov for at blive moderniseret. Økonomisk Ugebrev har i en artikelserie påvist, at Danmarks Nationalbank lever i en virksomhedskultur, der er præget af en fortidig selvforståelse uden forbindelse til en omverden, som lægger stigende vægt på transparens og åben kommunikation.”
Videre hed det: ”Manglende åbenhed i kommunikationen, en fortidig regulering, manglende overholdelse af revisionsreglerne og manglende spekulationsregler i bestyrelsen præger Nationalbanken, som Økonomisk Ugebrev har beskrevet i en stribe artikler i 2021 og 2022. Kan det virkelig passe, at Nationalbanken – her på tærsklen til 2023 – baserer sin virksomhed på sin egen lov fra 1936, som blev skrevet i en anden verden, med andre normer og krav til åbenhed, compliance og governance?”
I en artikelserie om Nationalbankens ”hemmelige” guldbeholdning skrev Henrik Denta i foråret 2023 bl.a., at ”for kun tredje gang siden 1950 har Nationalbanken kontrolleret sin guldbeholdning i Bank of England. Banken er tidligere blevet kritiseret for kun at lave små stikprøvekontroller og har åbenbart lyttet til kritikken. Men bankens åbenhed halter langt bagefter andre centralbankers,” skrev han i serien.
I december 2021 skrev ØU i en kommentar under overskriften ”Slank Nationalbanken, lad tilsynet overtage de fleste opgaver,” at ”for ti år siden foreslog daværende direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein, at Finanstilsynet skulle lægges ind under Nationalbanken. Men i dag er situationen vendt på hovedet. Siden Bernsteins udmelding har Finanstilsynet været igennem en omfattende modernisering og har overtaget stort set alle nye og vigtige opgaver med at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Nationalbanken kæmper derimod med en håbløst forældet og utidig ledelsesstruktur.”
Faktum er, at Nationalbanken er blevet en kolos på lerfødder, som i realiteten ikke har mange tvungne opgaver. Derfor er det en rigtig god ide, og på tide, at regeringen begynder på den nødvendige modernisering. Man kan håbe på, at den nye direktør Ulrik Nødgaard (55) vil sætte sig i spidsen for dette projekt, når han lige får fast grund under fødderne.
Han må også anses for at blive den næste topmand i Nationalbanken, når Christian Kettel Thomsen (65) senest om 4-5 år må forventes at gå på pension.
Morten W. Langer
