Analyse fra finanshuset ING, bearbejdet til dansk:
Hvad en Trump-præsidentskab betyder for olie- og gasmarkederne
Energimarkederne forsøger at forstå, hvad et Trump-præsidentskab betyder for olie- og gaspriserne. Mens hovedparten af Trumps politikker forventes at være bearish for priserne, er den største opadgående risiko, hvordan den fremtidige præsident håndterer Iran.
“Vi har mere flydende guld end noget andet land i verden,” nævnte Trump i sin sejrstale, hvilket stemmer overens med tidligere udtalelser fra den kommende præsident om, at USA vil “bore baby, bore.” Og selvom den kommende administration vil have et mere positivt syn på olie- og gasindustrien, vil potentialet for produktionsvækst i sidste ende blive dikteret af prisen.
Der er en ekstra opadgående tendens i USA’s olieproduktion, men vi tror ikke, det vil ændre balancen betydeligt. Ifølge kvartalsvise Dallas Fed Energy Survey har olieproducenter brug for 64 USD pr. tønde for at bore en ny brønd rentabelt, og Kansas Fed Energy Survey viser et lignende tal. Dette sammenlignes med 2025 og 2026-priser på omkring 70 USD/tønde og 67 USD/tønde henholdsvis.
Den potentielle ekstra vækst i USA’s produktion forventes at komme fra føderale områder med en tilbagerulning af nogle af præsident Joe Bidens politikker – dog kan det tage noget tid, før vi ser effekten heraf. Olieproduktion på land på føderale områder udgjorde omkring 12 % af den samlede produktion i 2023; hvis man inkluderer offshore produktion, vokser denne andel til omkring 26 %. Biden-administrationen reducerede lejesalg på føderale områder og øgede også royaltybetalinger og krav til produktion på føderal jord. Hvis vi sammenligner antallet af nye lejekontrakter udstedt i Trumps første tre år i embedet, nåede det mere end 4.000. I Bidens første tre år nåede nye udstedelser lidt over 1.400. Dog har færre udstedelser af lejekontrakter haft lille indflydelse på produktionen indtil videre, hvor olieproduktionen på føderale områder er vokset hvert år, Biden har været i embedet.
Enhver stigning i olieproduktionen ville sandsynligvis også øge naturgasproduktionen gennem den tilknyttede produktion. Et Trump-præsidentskab kan også give mere sikkerhed til industrien og give dem tryghed til at investere i rørledningsinfrastruktur, hvilket kan afhjælpe en vedvarende flaskehals i USA’s naturgasmarked, især i Permian-regionen. Investering i naturgasrørledningskapacitet giver også potentialet for stærkere råolieproduktion.
Derudover vil vi under Trumps præsidentskab sandsynligvis se en ophævelse af Bidens pause i godkendelser af LNG-eksportprojekter. Selvom dette ikke ændrer det korte til mellemlange udsigter for det globale LNG-marked, vil det hjælpe med at fjerne en del af den langsigtede usikkerhed omkring LNG-udbuddet.
Olie- og gasudstedelser på føderal jord voksede under Trump, men bremsede under Biden
- Kilde: BLM, ING Research Kilde: BLM, ING Research Kan energi blive fanget i handelsspændinger? Handelsusikkerhed er en anden faktor, der kan have en negativ indvirkning på energipriserne, specielt når det gælder energipriser i USA. Vores hus’ synspunkt er, at Trump sandsynligvis vil fokusere på indenlandske spørgsmål i starten, men hans opmærksomhed vil efterhånden vende mod handel. Dette kunne ske i slutningen af 2025/begyndelsen af 2026.
Muligheden for stigende handelsfriktion vil sandsynligvis give modvind for energipriserne, især hvis energihandel bliver indblandet i nogle af disse spændinger. USA’s handelstold kan medføre gengældelsesaktioner mod USA på nogle eksportvarer, som vi så fra Kina under handelskrigen i 2018. Kinesiske olieindkøbere var tilbageholdende med at købe amerikansk råolie på grund af risikoen og den eventuelle implementering af toldsatser. Dette medførte, at WTI-Brent-rabatten steg fra omkring 3 USD/tønde til mere end 11 USD/tønde i 2018. En optrapning i handelskrigen med gengældelsestoldsatser – eller endda risikoen for told – kunne igen lægge pres på WTI-Brent-spreadet. Dog vil vi måske ikke se så meget pres på spreadet, givet at i begyndelsen af 2018 gik næsten en fjerdedel af USA’s råolieeksport til Kina, mens denne andel nu er faldet til omkring 7 %.
For naturgas opstår risikoen fra LNG-eksport. I 2018 indførte Kina gengældelsesafgifter på 10 % på USA’s LNG-import, som derefter blev øget til 25 % i juni 2019. Dette førte til, at USA’s LNG-eksport til Kina faldt til nul, og de begyndte først at komme sig, da Kina udstedte toldfritagelser som en del af handelsaftalen. Siden 2018 har der været store ændringer på det globale gasmarked, med et stramt LNG-marked og Europa som en betydeligt vigtigere køber af USA’s LNG – hvilket kan give USA en vis tryghed, hvis Kina skulle målrette USA’s LNG. Men timing er vigtig, da der er en betydelig mængde LNG-kapacitet, der forventes at blive idriftsat mod slutningen af dette årti, og dette vil sandsynligvis skubbe LNG-markedet mod et købers marked.
En mindre del af USA’s råolieeksport ender i Kina
- Kilde: EIA, ING Research Kilde: EIA, ING Research Trump og udenrigspolitik For energimarkederne, når det kommer til udenrigspolitik, vil det vigtigste være, hvordan præsident-elect Trump vil håndtere Rusland/Ukraine-krigen og konflikten i Mellemøsten. Trump har sagt, at han vil bringe Rusland/Ukraine-krigen til ophør, men det er uklart, hvordan han vil gøre det. At opnå en fredsaftale ville dog sandsynligvis fjerne en stor mængde geopolitisk risiko, der hænger over energimarkederne. Det er uklart, om en fredsaftale også ville indebære ophævelse af visse sanktioner mod Rusland.
Det er svært at forestille sig et scenarie, hvor Europa igen vælger at øge sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Det ville være i USA’s interesse, at Europa fortsat afviser russiske fossile brændstoffer, da USA’s olie- og gasindustri har været en af de største modtagere af denne beslutning.
Mellemøsten er den anden geopolitiske faktor, der fortsat hænger over energimarkederne. Mens Trump støtter Israel (hvilket var tydeligt under hans tidligere embedsperiode), har han sagt, at han vil forsøge at skabe fred i regionen. Dette vil ikke være nogen let opgave. Det er muligt, at han vil forsøge at opnå dette ved at tage en aggressiv holdning mod Iran, hvilket også vil lægge pres på Irans allierede. Enhver de-eskalering ville fjerne en stor risikopræmie fra både olie- og gasmarkedet.
Iran sanktioneringsrisiko Den største potentielle indvirkning af en kommende Trump-præsidentskab kunne komme fra hans holdning til Iran. Det var Trump, der genindførte sanktioner mod Iran i 2018, hvilket førte til et betydeligt fald i iransk olieeksport. Og selvom præsident Biden ikke ophævede disse sanktioner, har de ikke været strengt håndhævet. Dette har givet Iran mulighed for at øge eksporten betydeligt under Bidens embedsperiode. Risikoen for oliemarkedet er, at Trump igen tager en aggressiv holdning mod Iran og strengt håndhæver disse sanktioner. Dette indebærer en risiko for et tab på mere end 1 million tønder pr. dag af udbuddet fra olie-markedet. Dette ville være nok til at slette overskuddet, som vi i øjeblikket forventer gennem 2025 og ville kræve en revision af vores nuværende Brent-prognose for 2025 på 72 USD/tønde.
Trump vil sandsynligvis forsøge at modvirke enhver styrke i oliepriserne som følge heraf ved at presse OPEC+ til
