Kære læser
Stemningen på det amerikanske aktiemarked har senest været en ren fest. Fra januar 2025 får den nyvalgte amerikanske præsident Trump overvældende magt med flertal til republikanerne i både Kongressen og i Huset. Forventningen er, at Trump nu har magten til at gennemføre de fleste af sine valgløfter uden den store modstand.
Det amerikanske aktiemarked har i den grad fejret sejren. På knap to uger er de amerikanske aktier steget ca. 5 pct., mens de europæiske aktier i Stoxx 600 indeks er nede med et par procent.
USA-aktier er på den korte bane særligt løftet af en forventning om skattelettelser, liberaliseringer i finanssektoren, som vil øge M&A-aktiviteten og skabe mere dynamik i erhvervslivet, billigere energi og en mere liberal erhvervslovgivning.
Bag det hele ulmer flere usikkerheder: En eventuel told på europæiske selskabers eksport til USA – og i sidste ende en mulig handelskrig. Andre politikområder kan også stå foran store ændringer. Fredag blev J. F. Kennedy Jr. udpeget som ny sundhedsminister i Trump-administrationen, og det sendte health care og biotekakterne i hullet. Igen forøget usikkerhed.
Handelskrig og inflation
Spørgsmålet er, om tømmermændene efter aktiefesten allerede nu vil begynde at melde sig efter den første eufori. En handelskrig med toldsatser vil øge inflationen, både i Europa og USA. Særligt den svage økonomiske vækst i Europa vil blive hårdt ramt. Og øget inflation i USA vil begrænse den amerikanske centralbanks mulighed for at nedsætte de korte renter.
Alt dette vil naturligvis ikke ske lige foreløbig, da Trump først sætter sig på tronen i løbet af januar 2025. Så vi skal nok hen midt i 2005 eller efteråret 2025, før der sker noget. Men jo tættere, vi kommer på klarhed om Trumps intentioner med told på europæiske varer, jo mere vil markedet indarbejde en risikopræmie for et inflationsscenarie. Det vil løfte renterne og presse aktierne, særligt i Europa, som nærmest allerede ligger ned.
Konsekvensbilledet for Europa ser langt værre ud end for USA. Europa er for tiden meget afhængig af LNG gasimport fra USA, køb af militærudstyr og særligt komponenter og udstyr indenfor tech.
USA kan lettere undvære os, end vi kan undvære dem. Det giver Europa en stor sårbarhed, hvor det politiske landskab for tiden også er usikkert. Tysklands regering er i opbrud, og Macron i Frankrig er afhængig af den yderste venstrefløj.
Højeste optimisme siden 2017
Det rejser spørgsmålet om, hvor vi er i det store billede. De private investorers optimisme omkring aktiemarkederne de næste tolv måneder har ikke været højere siden 2017, som var en enlig top for de seneste 25 år. Vi ved fra Nobelprisvinder Robert Shiller, at markederne kan være præget af ”irrationel exuberance” meget længere, end vi tror og forventer.
Et advarselstegn er, at investorerne generelt er meget optimistiske omkring aktier, men ikke omkring obligationsrenter. Det gør markedet sårbart over for eksogene chok. Eksempelvis som da markedet eksplodererede under det såkaldte Yen Carry Trade blow-up for nogle måneder siden.
Den type chok kan starte et selvforstærkende udsalg, netop fordi markedet måske er ude af balance. Vi ser risiko for, at den seneste stigning i amerikanske aktier var en af de sidste euforidrevne hop fremad, baseret på håb og forventning mere end realiteter.
Efter dette løft er det vanskeligt at se, hvad der skal drive markederne endnu længere op, i hvert fald på den korte bane. Mens 3. kvartalsregnskaber i det europæiske Stoxx600 indeks har mere end levet op til forventningerne, har analytikerne nedjusteret deres forventninger markant til 4. kvartal.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør