GN Store Nord er stadig den suverænt mest shortede aktie med en shortandel på 10,1 pct. Det er stort set uændret i forhold til sidste uge. Men det mest interessante i denne uge er det overordnede billede af shorthandlernes aktiviteter, som peger med store kursfald.
Normalt er der en livlig strøm af ændringer i shortpositionerne i både den ene og den anden retning. Men i sidste uge oplevede vi en begyndende reduktion i antallet af selskaber, hvor shorthandlerne havde reduceret deres shortandele. Og den tendens er accelereret betydeligt i den forløbne uge. Selvom vi medregner de allermindste shortpositioner og -ændringer, blev der i den forløbne uge kun reduceret shortpositioner i syv af de 45 aktier, som p.t. indeholder shortpositioner.
Til gengæld øgede shorthandlerne positionerne i 21 aktier, så forholdet mellem større og mindre shortpositioner i de aktier, hvor der er sket ændringer i den forløbne uge, er altså 3:1 til fordel for stigende shortandele.
Det tegner et tydeligt billede af shorthandlernes forventninger til det danske aktiemarked. Og det er ikke et positivt billede.
ChemoMetec skiller sig denne sammenhæng positivt ud med en reduktion i shortpositionerne med 1,20 procentpoint.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.