Er Global Clean Energys gode afkast kortvarigt, spurgte vi i sidste uge. Svaret kom prompte: iShares Global Clean Energy ETF leverer ugens største afkast.
iShares Global Clean Energy ETF steg 2,81 pct. i denne uge, og det er langt bedre end alle de øvrige ETF’er.
Tættest kom de to iShares Core S&P 500 ETF’er, som begge leverede et afkast på lidt over 2 pct.
Den øgede styrke i de grønne aktier ser vi også på det danske aktiemarked. Vestas ser ud til at have standset sit langvarige kursfald, og er nu på vej opad igen, mens Ørsted i mandags steg 1,3 pct. under årets største omsætning.
Bruno Japp
Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår, har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling er BLS Globale aktier med en formue på næsten 14 mia. kr. fordelt på to afdelinger, nemlig en udbyttebetalende afdeling og en akkumulerende afdeling. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.