Copenhagen Benchmark (CB) sluttede 2015 i 1235, og denne uge lukkede indekset i 1201. Altså et fald på 2,8 %. I sammenligning med de seneste års hæsblæ-sende stigninger er det naturligvis ikke noget godt resultat, men det er på den anden side heller ikke dramatisk negativt.
Dermed er der rettet væsentligt op på den skrækkelige start på 2016, som det danske aktiemarked leverede frem til den 9. februar. Her blev bunden nået efter et fald på ikke mindre end 15 % i løbet af kun fem uger.
Netop dette kraftige fald er det imidlertid vigtigt at huske på, når man ser på de seneste ugers lodrette kursstigninger. Der er nemlig ikke tale om en fortsættelse af de foregående års nærmest uendelige stigninger på 20-30 % om året, men om en stigning fra et meget ringe udgangspunkt.
Det betyder at den seneste måneds stigning i CB på 14 % ikke kan udlægges som et reelt billede af tilstanden på det danske aktiemarked. Som det fremgår af øverste figur i højre spalte har denne stigning kun bragt CB tilbage til det vandrette interval 1100-1244, som indekset har ligget i de seneste 12 måneder.
Når en årelang massiv stigning afløses af en neutral sidelæns bevægelse, så indeholder det en advarsel til investorerne. Det er nemlig et budskab om, at der ikke længere er kræfter til at trække kurserne opad, og så vil næste naturlige reaktion være at man høster gevinsterne. Kursfaldet i årets første fem uger var måske første bølge i sådan et forløb Der kan imidlertid være gode penge at tjene ved at være i markedet i perioden efter et sådant fald. Altså under en såkaldt korrektion. Men stigningen er i så fald midlertidig, og man skal være parat til at forlade markedet igen hurtigt.
Bruno Japp
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



