Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Analyse: Bag om kursmassakren på Novo Nordisk efter skuffende data

Steen Albrechtsen

lørdag 21. december 2024 kl. 11:55

Lars Fruergaard Jørgensen

De længe ventede data, der skulle gøre investorerne klogere på Novos fremtid med Cagrisema efter Wegovy, skuffede. En delforklaring på de skuffende data ligger måske i studiets opbygning, og det vil man forsøge at råde bod på i 2025 ved at starte et nyt studie.

I går spolerede Novo formentlig en hel del investorers juleferie, da aktiekursen nærmest faldt lodret efter Novos fremlæggelse af foreløbige – og meget begrænsede – data fra det længe ventede fase 3 studie med næste-generations fedmemidlet CagriSema. Det er tænkt som en efterfølger til Wegovy/Ozempic, der går af patent i 2030/31.

Da det stod værst til efter 20 minutter, var kursfaldet næsten 30 pct. og en aktiekurs under 530. Novo lukkede 20,7 pct. nede i kurs 589,20, og dermed er de seneste 1½ års kursstigning annulleret.

Der er store penge på spil på fedmemarkedet, og det er tydeligt på kursreaktionen, at fokus udelukkende var på det 25 pct. vægttab, som Novo havde indikeret som målsætning på baggrund af egne data og beregninger. En stor mængde investorer havde formentlig også sat næsen op efter mere end 25 pct.

Studiet (Redefine 1) med hele 3400 patienter indfriede sit primære endemål, som var et statistisk signifikant vægttab efter 68 uger i forhold til placebo. Vægttabet på 22,7 pct. er dog kun lige på niveau med Eli Lillys Zepbound, og dermed er vi endt i blot at sammenligne vægttabsprocenter, og det kan være en farlig vej på tværs af kliniske studier. Fokus fremover vil også være på bivirkninger og andre mulige positive effekter på hjertekar, leversygdommen MASH, alzheimers, m.v.

Vi har tidligere i år set forudsigelser om 2030’ernes marked give anledning til store udsving, og hvor man i sommer nok overreagerede positivt, er det nærliggende at se fredagens udvikling som en negativ overreaktion.

Det betyder bestemt ikke, at kurs 1000 er lige om hjørnet, for fredagens data er et tilbageslag for Novo, der har et meget stort fase 3 program kørende for Cagrisema.

Nu skal man gennemføre et nyt studie samtidig med, at vi i 2025 vil blive meget klogere på Cagrisema fra andre studier. Det er også kun naturligt, at 3. generationslægemidlet amycretin kan komme i fokus igen, efter det tiltrak sig stor opmærksom på forårets kapitalmarkedsdag.

I hvert fald er det alt for tidligt at aflive Cagrisema, ligesom vi også skal huske på, at dette næppe får indflydelse på den flotte vækst, som Novo bør præstere i de kommende år, hvor det stadig handler om udrulning (og produktion) af Wegovy. Her har man med det nu godkendte enorme fabriksopkøb taget et vigtigt skridt.

Forfatteren Mark Twain skulle stå bag citatet ”Rygterne om min død er stærkt overdrevne”, og det er et citat, der forekommer relevant ovenpå fredagens kursmassakre. Cagrisema er ikke død – og Novo ej heller. Vi sætter et kursmål på 750, som reflekterer en forventning om, at nye data i løbet af næste år vil reducere usikkerheden om Novos andel af fedmemarkedet efter Wegovy.

Konklusion

Aktuel kurs 589,20

Kortsigtet (< 3 mdr.) Køb
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 750

Steen Albrechtsen

SA og/eller nærtstående ejer aktier i Novo Nordisk

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Novo Nordisk - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank