Miljø- og Fødevareklagenævnet gav kort før jul Nordic Wastes søsterselskab DSH Recycling afslag på at udskyde en regning på 57 mio. kr. fra Miljøstyrelsen ved at nægte opsættende virkning på betalingen. Beslutningen virker som et politisk slag i luften, da selskabet på det tidspunkt allerede var under rekonstruktion og konkursbehandling. Også de efterfølgende begivenheder efter Nordic Waste lugter af politisk indblanding. Overraskende var det miljøministeren, der før jul kunne meddele, at der vil blive udtaget stævning mod bestyrelsesmedlemmerne i konkursramte Nordic Waste.
Giver det mening at pålægge et selskab at betale en regning på 57 mio. kr. nu og her, efter at selskabet er gået konkurs, og hvor der er en verserende retssag? Umiddelbart ikke, vurderer ekspert. Selskabet DSH Recycling ejede grunden og bygninger, hvor Nordic Waste arbejdede med at rense forurenet jord.
Da Nordic Waste hurtigt gik konkurs, sendte Randers kommune og Miljøstyrelsen en del af regningen for oprydningen, helt præcist en regning på 57.639.729,74 kr., videre til søsterselskabet DSH Recycling. Både kommunen og miljøstyrelsen mente, at DSH Recycling som ejer af grund og bygninger, havde et medansvar.
Ingen opsættende virkning
DSH Recycling gik i rekonstruktion, men besluttede at svare igen med at stævne Randers kommune og kræve, at deres afgørelse om et medansvar var ugyldig. Samtidig ankede DSH Recycling afgørelsen om, at betaling af regningen skulle betales med det samme og ikke have opsættende virkning. En opsættende virkning ville medføre, at regningen først skulle betales, når retten havde afgjort udfaldet af stævningen.
Den 20. november 2024 gik DSH Recycling konkurs. Og en måned senere, 20. december, kom afgørelsen om afvisning af opsættende virkning.
Fremgangsmåden undrer Peter Pagh, professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet.
”Hvis Miljøstyrelsen havde sendt DSH et påbud om at betale eller krævet en økonomisk sikkerhedsstillelse, så vil en klage over dette automatisk udløse opsættende virkning. Nu har de fået en regning, og den har ikke opsættende virkning, har klagenævnet afgjort. Det virker underligt”, siger Peter Pagh.
Sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet virker mudret. I afgørelsen hedder det: ”Der er ikke i miljøskadeloven taget stilling til, hvorvidt en klage over en afgørelse om hæftelse for omkostninger har opsættende virkning.” Og beslutningen er alene taget af nævnets formand, oplyses det.
Baggrund for ønsket om opsættende virkning kan henføres til en klage fra 6. september 2024, hvor DSH’s advokat afviser kravet fra myndighederne: ”Der er ikke grundlag for at anse klager for ansvarlig for den overhængende fare for miljøskade, klager i alle tilfælde er ansvarsfri, jf. miljøskadelovens § 47, og afgørelsen lider af forvaltningsretlige mangler”, hedder det.
Selvom slagsmålet om penge synes passeret for længst, da begge Nordic Waste selskaber er erklæret konkurs, fortsætter sagerne.
Stævning mod bestyrelsen
For nylig meddelte miljøministeren, at kurator i konkursboet efter Nordic Waste vil udtage stævning mod bestyrelsen i Nordic Waste, altså et symbolsk erstatningskrav rettet mod private erhvervsfolk. Ifølge Ritzau er kravet på en halv milliard kroner.
Som Økonomisk Ugebrev tidligere har beskrevet, er det nærliggende at antage, at Randers Kommune ikke har været tilstrækkelig opmærksom på risikoen for jordskred ved de løbende miljøtilsyn og godkendelser.
Økonomisk Ugebrev erfarer tillige, at familien Østergaard-Nielsen har givet økonomisk opbakning til, at kuratorerne i boet efter DSH Recycling kunne fortsætte stævningen mod Randers kommune, som har anlagt erstatningssag mod selskabet. Påstanden er blandt andet, at DSH ikke har stået for driften, der lå hos Nordic Waste.
Det bliver Østre Landsret, der skal tage stilling til stævningen mod Randers kommune.
Henrik Denta
