Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Bruno Japp

mandag 03. marts 2025 kl. 7:00

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Her gennemgår vi de aktier, som lige nu vækker opmærksomhed ud fra en teknisk synsvinkel. Det kan være ved en stigning op gennem en modstandslinje, et fald ned gennem en støttelinje, udbrud fra en trendkanal, en tilstand af overkøbt eller -solgt som følge af en hurtig stigning eller et hurtigt fald etc.

Pandora
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 1267,50

Pandora har etableret en støttelinje ved kurs 1240, men aktiens styrke er aftagende. Vi forventer på kort sigt en stigning til niveauet 1300-1325, og derfra et nyt fald ned gennem støttelinjen ved kurs 1240. Shorthandlerne øgede i denne uge positionerne i Pandora.

Per Aarsleff
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 459,00

Per Aarsleffs årsregnskab 2024 udløste fredag et kursfald på 13,7 pct. Det bør imidlertid tages i betragtning, at kursen steg 16 pct. de foregående tre uger, så det er for tidligt at dømme Per Aarsleff ude.

Jyske Bank
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 580,00

Jyske Bank brød i denne uge op gennem loftet i en stigende kurskanal, og det er en bemærkelsesværdig præstation. Det skete efter gennembruddet af modstandslinjen ved kurs 536, og der er nu fri bane op til kurstoppen fra april 2024 i 614.

Sydbank
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 442,80

Sydbank følger samme model som Jyske Bank, hvilket indikerer, at kursstigningerne dækker over et sektorspecifikt forløb med kapitalindstrømning i bankaktierne.

Novonesis
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 434,40

Novonesis’ årsregnskab 2024 sendte onsdag kursen op gennem modstandslinjen ved kurs 412. Når vi alligevel kun siger Hold, skyldes det dels, at aktien nu møder en ny modstand ved kurs 435, og dels at kursstigningen kun udløste en forholdsvis normal omsætning. Det indikerer, at investorerne er usikre på, om kursen skal højere op.

Coloplast
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 764,00

Coloplast faldt i denne uge ned gennem støttelinjen ved kurs 785. Det skete efter, at støttelinjen havde holdt til presset to gange tidligere, men denne gang var der ikke flere kræfter tilbage hos Coloplast.

TCM Group
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 75,80

TCM Groups årsregnskab 2024 sendte kursen op gennem loftet i kursintervallet 65-70. Dermed er kursen tilbage i en månedlang stigende kurskanal, og næste stop kan blive kurs 80, hvor TCM toppede i oktober 2024.

HusCompagniet
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 55,40

HusCompagniet tilhører samme brancheindeks som TCM Group, og selskabets aktier blev da også trukket med op i denne uge, hjulpet af en ordre på 96 huse på Bornholm. Men den moderate kursstigning skete i forlængelse af et langvarigt kursfald, så vi siger Sælg.

Bruno Japp

Tidshorisont for anbefalinger: Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Ovenstående anbefalinger kan pga. den korte tidshorisont afvige fra vores anbefalinger med en længere tidshorisont andetsteds i ØU Formue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en aktie kan være købs- eller salgsegnet på kort sigt uden at være det på længere sigt. Bemærk endvidere, at købs- og salgsanbefalingerne kun er vejledende.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank