Tilsynet mistænker pensionsbranchen for ulovlige prisaftaler

For blot to år siden greb Finanstilsynet ind over for massive og vedvarende underskud på sundhedsforsikringer, som blev finansieret af høje investeringsomkostninger. Men nu er den gal igen: Økonomisk Ugebrev kan her afsløre, at Finanstilsynet i et aktuelt brev til pensionsselskaberne kræver oplysninger om prispraksis for de investeringsomkostninger, kunderne betaler. Branchen skal igen redegøre i detaljer for de rabatter, de giver. Og meget tyder på, at der igen er sket omfordeling mellem kunderne. Omfordelingen, der kan betyde hundreder af tusinder kroner mere eller mindre i pension for en kunde, møder kritik fra Per Bremer Rasmussen, tidligere formand for Pensionskommissionen. Fagredaktør Carsten Vitoft fortæller om baggrunden for Finanstilsynets krav til pensionsselskaberne.

Ældre Sagen har anmeldt pensionsselskabet Danica til Finanstilsynet for at diskriminere pensionskunderne. I den forbindelse har det være fremme, at ældre danskere på pension kan komme til at betale dobbelt så meget i investeringsomkostninger end danskere i arbejde.

På den baggrund har Finanstilsynet nu iværksat en omfattende undersøgelse af størstedelen af pensionsbranchen.

I virkeligheden er det et blødende sår, der nu genåbnes, efter pensionsbranchen har brugt det meste af året på at omlægge deres prisstrukturer. 2024 skulle ellers være året, hvor billigere sundhedsforsikringer (såkaldte SUL-forsikringer) og dyre investeringsomkostninger blev afløst af bedre balance i regnskaberne.

Men omlægningen af priserne har ikke været uden kritik, og flere pensionsselskaber har muligvis benyttet prisændringerne til at gøre det mere fordelagtigt for de kunder, de gerne vil have flere af. Bl.a. har Økonomisk Ugebrev tidligere beskrevet, hvordan PFA som de første i branchen begyndte at diskriminere alene baseret på jobtitel.

Finanstilsynet bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at man har genåbnet undersøgelserne af branchens priser, og i torsdags i denne uge havde selskaberne deadline for at indsende redegørelser til Finanstilsynet, der nu vil bruge foråret til at undersøge, om loven er overholdt.

”Det er rigtigt, at Finanstilsynet har igangsat en undersøgelse for bl.a. at kortlægge, hvilke prisstrukturer pensionsselskaberne benytter for deres formueadministration, og om disse er fair for pensionskunderne. Baggrunden er, at Finanstilsynet har observeret, at pensionsselskaberne siden 2022, hvor kravet om særskilt forvaltning af sygeog ulykkesforsikringer (SUL) blev indført, i højere grad konkurrerer på pensionsopsparing. Konkurrence mellem pensionsselskaber kan generelt være til fordel for kunderne, men det er samtidig vigtigt, at priser og vilkår er fair,” skriver Finanstilsynet i en mail til Ugebrevet.

Per Bremer Rasmussen, tidligere adm. direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension, siger, at det er svært at vurdere de konsekvenser, det her kan have for branchen og pensionskunderne. Det vil afhænge af omfanget af en eventuel usaglig prisdiskrimination.

”Det her er virkelig noget, der deler vandene på tværs af pensionsselskaberne, men det er godt for alle parter, at det bliver undersøgt. Det er bekymrende, at Ældre Sagen mener at have eksempler på, at pensionsselskaberne diskriminerer mellem pensionister og personer, der er i opsparingsfasen. Det undergraver tilliden til at spare op til pension, hvis kunderne føler sig unfair behandlet. Forskelle i priser skal være sagligt og økonomisk funderet og ikke baseret på, hvem pensionsselskaberne helst vil have ind som kunder,” siger han, der også var formand for den første Pensionskommission.

Ny uro

Pensionsbranchen er en volumenforretning, hvor alt handler om vækst. Når først omkostninger er betalt handler det groft sagt bare om at få så mange kunder ind i forretningen som muligt. Og meget gerne de gode kunder, som indbetaler meget og belaster så lidt som muligt.

I mange år var det billige forsikringer, der drev den proces, og det virkede vidunderligt for branchen, der kunne overtrumfe med billige forsikringer, som arbejdsgiverne elsker, da det sender deres syge medarbejdere uden om ventelisterne.

Disse tilbud koster stadig branchen milliardunderskud, som så er blevet dækket af højere investeringsomkostninger for kunderne. Men det satte tilsynet en stopper for i 2023, og fra 2024 gik branchen så i gang med at få balance på disse poster.

Men i tilfældet med Ældre Sagen og Danica var der eksempler på, at kunderne ved overgangen til pensionstilværelsen oplevede, at deres investeringsomkostninger steg til det dobbelte under det nye prisregime. Alene fordi de gik på pension. Ældre Sagen nærmest forlangte Finanstilsynet på banen, og det lægger man heller ikke skjul på i brevet til pensionsbranchen, som Ugebrevet er kommet i besiddelse af.

”Finanstilsynet modtog i oktober 2024 et brev fra Ældre Sagen, hvor Ældre Sagen henviser til, at et – og muligvis flere – pensionsforsikringsselskaber har indført forskellige priser på formueadministration for pensionister og ikke pensionister. Ældre Sagen er af den opfattelse, at dette er en konsekvens af, at prisen for syge- og ulykkesforsikring er hævet for at sikre balance i denne del af forretningen samtidig med, at prisen for formueadministration for kunder, der har tilknyttet en sådan forsikring, er sænket,” starter brevet fra Finanstilsynet, der videre skriver:

”Finanstilsynet har et strategisk fokus på at sikre en ordentlig finansiel sektor. Virksomheder og finansielle forbrugere skal kunne have tillid til, at den sektor, der forvalter deres midler, ikke alene handler i overensstemmelse med sektorlovgivningen, men også agerer ordentligt og redeligt i alle forretningsmæssige aspekter. Det følger af reglerne om god skik, at et livsforsikringsselskab skal handle redeligt og loyalt overfor kunderne, hvilket bl.a. indebærer, at livsforsikringsselskaberne ikke må forskelsbehandle kunderne på et usagligt grundlag.”

Oversat til dansk betyder det, at man godt må diskriminere sagligt, men ikke usagligt, og det er den grænse, Finanstilsynet nu vil sætte for branchen, der altid har haft det med at gå lige til grænsen – og nogle gange over.

”Jeg har personligt meget svært ved at se objektive og legitime grunde til at diskriminere mellem folk i arbejde og pensionister, og jeg har svært ved at forestille mig, at der skulle være reelle forskelle i omkostningerne til formueadministration. I de garanterede og traditionelle pensioner har vi en bekendtgørelse, der sætter disse grænser. Man har ikke noget tilsvarende for markedsrenteprodukterne, og man kunne overveje at gå den vej,” forklarer Bremer Rasmussen.

Deler branchen

Pensionsselskaberne er heller ikke åbenmundede, men mange vil ikke udtale sig, inden alle har afleveret deres redegørelser til Finanstilsynet. Men allerede nu kan man spore glæde hos flere af de mindre pensionsselskaber, mens det er dårligere nyheder for de helt store selskaber. At branchen er delt, ses også af reaktionen fra Forsikring & Pension, hvor man normalt har en mening om alt mellem himmel og jord. Nu er reaktionen noget mere afdæmpet på den nye udvikling.

”Vi er opmærksomme på, at Finanstilsynet har igangsat denne undersøgelse og afventer nærmere,” lyder det i en mail fra underdirektør Jan V. Hansen.

Hos hans største medlemmer er opfattelsen lige nu, at stordriftsfordele kommer alle kunder til gode, og de, der bidrager mest til dette, skal have mest ud af det – altså de bedste priser. Man undrer sig også over Finanstilsynets gøre og laden på dette område. Først vil tilsynet ikke have for hård konkurrence på SUL-forsikringer, og nu vil de åbenbart heller ikke have for hård konkurrence på investeringsomkostningerne. Vil tilsynet overhovedet have konkurrence, spørges det.

Blandt de største findes PFA, Danica og Velliv.

Hos de mindre pensionsselskaber er holdningen stik modsat. Her vil man helst ikke konkurrere på omkostninger, da man jo ikke har samme stordrift som de store. Her vil man helst konkurrere på alt andet – f.eks. afkast. Det skal dog nævnes, at de små pensionsselskaber har givet de samme rabatter som alle andre – men ellers vil de jo bare tabe kunderne, lyder det. Blandt de små findes AP Pension og Sampension.

Spørger man Finanstilsynet, handler det her absolut ikke om at forhindre den frie konkurrence mellem pensionsselskaberne, men konkurrence på unfair vilkår er ingen tjent med. Heller ikke pensionsselskaberne i det lange løb.

”Pensionsselskaber har frihed til at fastsætte deres priser og vilkår, men de skal overholde reglerne om god skik. Reglerne om god skik pålægger pensionsselskaberne at handle redeligt og loyalt over for deres kunder. Det indebærer bl.a., at der ikke må ske usaglig forskelsbehandling af kunder i samme situation. De finansielle virksomheders behandling af forbrugerne har en direkte effekt på tilliden til sektoren. Finanstilsynet har derfor et strategisk fokus på, at pensionskunderne får gode og fair produkter, der matcher deres behov. Vi vil på baggrund af undersøgelsen vurdere, om der er forhold, som Finanstilsynet kan og bør gribe ind overfor,” skriver tilsynet.

Carsten Vitoft