Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kortkrigen skærpes: Danske Bank dropper Visa/Dankort til erhverv

Henrik Denta

fredag 07. marts 2025 kl. 11:55

Jan Damsgaard, professor ved institut for digitalisering ved CBS
Jan Damsgaard, professor ved institut for digitalisering ved CBS

Dankortets nedtur bliver forstærket, når Danske Bank følger andre banker og udfaser Visa/Dankortet til erhvervskunder. Kunderne får i stedet et Master-Card, der dermed tilføjer Visa endnu et nederlag i Danmark. Blandt storbanker er det nu kun Nordea, der tilbyder erhvervskunder et Visa/Dankort, skriver journalist Henrik Denta.

Dankortet og Visa/Dankortet er stadig de mest udbredte kort i Danmark. Men lige siden 2015 er kurven kun gået en vej, og det er nedad. Til gengæld vokser antallet af udenlandske kort. Ifølge Danmarks Nationalbanks seneste betalingsanalyse er dansk-udstedte internationale debetkort firedoblet siden 2009.

Den udvikling bliver forstærket, når Danske Bank nu begynder at udfase Visa/Dankortet til sine erhvervskunder. Det bekræfter banken overfor Økonomisk Ugebrev.

”Vi besluttede i foråret 2024 at udfase Visa/Dankort for Danske Banks virksomhedskunder. Den proces er vi gået i gang med. I stedet for Visa/Dankort tilbyder vi firmakortet MasterCard Business Debit, der er målrettet netop erhvervskunder,” skriver banken i et svar.

Banken vil ikke oplyse hvor mange kort, det drejer sig om, eller sætte tal på, hvor stort et forretningsområde, det er for banken. Virksomheder bruger oftest bankoverførsler til at udføre betalinger med, men kort og kortbetalinger for både små og store virksomheder er et vigtigt forretningsområde, understreger banken i sit svar.

”MasterCard-løsningen giver bl.a. bedre muligheder for at administrere hævegrænser, flere forskellige medarbejdere kan have et firmakort uden at skulle bøvle med fuldmagter og endelig er det et samarbejde med District, der er vores netbank for virksomheder. Ændringen vil kun påvirke vores erhvervskunder, da vi ønsker at tilbyde en kortløsning, der er målrettet deres behov,” skriver Danske Bank.

Banken vil ikke svare på, hvorfor det er nødvendigt i denne proces helt at udfase Visa/Dankortet i stedet for at tilbyde MasterCard-løsningen som en ekstra alternativ service.

Jan Damsgaard, professor i digitalisering ved CBS, har længe spået Dankortets langsomme men sikre død. Han er ikke i tvivl om, hvorfor det nu er erhvervskunderne, der må undvære Dankortet.

”Hver gang, bankerne forsøger at røre ved Dankortet til private, skaber det en masse medieomtale og politisk røre. Den modstand risikerer bankerne ikke, når det gælder Dankortet til erhvervskunderne” siger Jan Damsgaard.

Andre banker

Danske Bank følger dermed efter flere andre banker, der også har udfaset Visa/Dankortet til erhvervskunder, og hver gang er det i stedet MasterCard, der er blevet det foretrukne kort.

Allerede for et par år siden gik Nykredit samme vej og erstattede deres Visa/Dankort løsning til erhvervskunder med et MasterCard, der kommer i forskellige udgaver og med forskellige tilbud. Nykredit er nu i gang med at overtage Spar Nord, men om det samme også kommer til at gælde for Spar Nords kunder, vil Nykredit ikke oplyse, da de endnu ikke ønsker at frigive detaljer om overtagelsen af Spar Nord. Også Sydbank droppede for et par år siden Visa/Dankortet, og da var det til både erhvervskunder og private kunder.

De private kunder får dog stadig et Dankort, men nu kombineret med et MasterCard. Erhvervskunderne får tilbudt et MasterCard i forskellige udgaver med forskellige løsninger.

Jyske Bank går sine egne veje og tilbyder sine erhvervskunder både et MasterCard og et Visa-kort, men ikke et Dankort. Banken oplyser ikke, hvilket af de to kort der er størst, men alt tyder på, at det er MasterCard, banken helst vil sælge til sine kunder.

Visa Debit-Business kortet tilbydes kun i begrænset omfang og er beregnet som ”et firmakort til dig, der har en begrænset rejseaktivitet og udlæg i mindre omfang, samt ønsker et alternativ til et kreditkort,” som banken selv formulerer det.

Dermed er det kun Nordea af storbankerne, der fortsat tilbyder erhvervskunderne et Visa/Dankort. På spørgsmålet, om der er overvejelser om at skifte kortet ud, svarer banken: ”Vi kommenterer ikke på kommercielle overvejelser.”

Jan Damsgaard, professor ved institut for digitalisering ved CBS, har sit eget bud på, hvorfor det hver gang er Visa-kortet der ryger ud til fordel for et MasterCard.

”Jeg kender ikke detaljerne i aftalerne, men Visa-kortet har jo i mange år været co-brandet med Dankortet, og det har måske gjort dem noget langsommere og fået Master-Card til at skærpe konkurrencen med bedre fordele for bankerne, der udsteder kortene,” siger han.

Henrik Denta

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Controller med revisionsbaggrund
Region Nord
Fondsrådgiver – sociale indsatser
Region Hovedstaden
HK søger en erfaren arbejdsskadeadvokat
Region Hovedstaden
Medarbejder til økonomi og puljeadministration
Region Hovedstaden
Udløber snart
Direktør til Teknik- og Miljøforvaltningen
Region Sjælland
Ansøger til “Økonomidirektør til Region Midtjylland”
Region Midt
Analytisk stærke konsulenter søges til Dansk Fjernvarmes analyseenhed og til interessevaretagelse af affaldsenergien
Region Hovedstaden
Kreativ fundraisingchef til en af landets største patientforeninger
Region Hovedstaden
Udløber snart
Head of Danish Tax
Region Hovedstaden
Kontaktdirektør med partnerambitioner til reklamebureauet Shark & Co.
Region Midt
Finance Specialist
Region Midt
Finanskoordinator
Region Hovedstaden
Controller til Danske Commodities
Region Midt
Vi søger Chief Financial Officer (CFO)
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank