Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Her er de laveste nøgletal ved årets slutning

Linda

lørdag 02. januar 2016 kl. 18:36

Vi gennemgår i disse oversigter de danske aktier, som ved årets afslutning har de laveste P/E og K/I-værdier. P/E står for Price/Earning, altså aktiekurs i forhold til selskabets overskud pr. aktie. De oplyste værdier er baseret på analytikernes forventede overskud for 2016 og de aktuelle aktiekurser, og der er i tallene altså taget højde for, hvordan de enkelte selskaber ses udvikle sig i 2016. K/I står for Kurs/Indre værdi, og nøgletallet angiver forholdet mellem aktiekursen og den bogførte egenkapital pr. aktie.

De dyreste danske C20 aktier som Chr. Hansen og Coloplast handles op til 35 gange 2016-overskuddet. Det opfattes som meget høje værdiansættelser, som dog også afspejler en stor sikkerhed hos de professionelle investorer og analytikere om, at selskaberne fortsat vil præstere overskudsvækst, og at risikoen for store overskudsfald er begrænsede på grund af deres defensive karakter.

Som det fremgår af tabellen handles de billigste danske aktier typisk ned til P/E-værdier omkring 8-10. Enkelte undtagelser under disse værdier afspejler typisk meget stor usikkerhed om selskabets fremtid, og i værste fald en høj konkursrisiko. Der kan dog også være nogle rigtig spændende køb imellem. Det rekonstruerede DS Torm handles til kun fem gange det forventede overskud i år, hvilket er meget lavt. Et potentiale på 20-40 % er inden for rækkevidde med fortsat gunstige forhold for tankrederierne. Andre relativt billige aktier er A.P. Møller-Mærsk, TDC, Per Aarsleff, DS Norden, Monberg & Thorsen, H+H International, SP Group og Matas.

DS Norden har vi købt til Pensionsporteføljen, og vi ser også et betydeligt kurspotentiale i de andre ”billige” aktier med lidt medvind. For APM vil stigende containerrater og/eller stigende oliepriser være positivt. For APM ser vi også aktionærvenlige tiltag, så-som en opsplitning af shipping og olieaktiviteter i to børsnoterede selskaber som en betydelig kurstrigger. For TDC vil indikationer på at udmeldte prisstigninger ikke undergraver forretningen være positivt, samt skabe mere klarhed og sikkerhed om den fremtidige udbyttepolitik.

Hovedparten af de større banker handles til en P/E omkring 10, og generelt anser vi ikke bankaktierne for billige på grund af pres på forretningen fra flere sider. Bankernes bedste mulighed for at pumpe deres aktiekurser er øgede aktieudbytter og aktietilbagekøb, og det kan også give en moderat positiv kursudvikling i år. Men underliggende er indtjeningen under pres, så vi ser mere kursstigninger som en mulighed for at lette sig i bankaktier.

K/I-værdier under 1 betyder, at aktien handles til under den bogførte egenkapital i selskabet. Det skyldes typisk, at der er betydelig goodwill, som forventes nedskrevet på et senere tidspunkt, eller svage forventninger til den fremtidige lønsomhed. Eksempler på lave K/I-værdier er Topsil, Greentech, North Media, Parken, TK Development og en lang række mindre banker. Parken og TK Development, er fremhævet som potentielle vinderaktier i 2016 i denne udvidede Nytårsudgave. Også DS Norden er med i puljen af Vinderaktier i 2016, men usikkerheden på denne aktie er som nævnt meget stor, trods en umiddelbart lav værdiansættelse.

se tabeller her 

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank