Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Sikker havn: Defensive Europa-aktier og guld

Morten W. Langer

mandag 07. april 2025 kl. 9:00

Sikker havn: Defensive Europa-aktier og guld

Den seneste uge har der ikke være mange steder at søge ly for stormvejret. Men der har været nogen: Store danske defensive aktier, rettet mod det europæiske hjemmemarked, har navigeret flot igennem krisen.

Mindre plusser har der således været til Novonesis, Royal Unibrew, Carlsberg og ALKabello og ikke mange andre. I den modsatte ende af ranglisten over sidste uges afkast finder vi de fleste store danske aktier med største minusser til Mærsk, GN Store Nord, FLS, Torm, Pandora, NTG og bankaktierne, der også fik store kurshug med udsigt til en mulig europæisk recession og lavere udlånsrenter.

Vi må indrømme, at det begynder at krible i fingrene for at købe ind til de aktuelle aktiekurser, som for en pæn andel af selskaberne virker meget attraktive.

I første omgang er det nok bedst at fokusere på de sikre papirer. Men det er også vigtigt at begynde at se på, hvilke aktier man skal se efter, i de forskellige positive scenarier.

Eksempelvis forventer vi, at EU indgår en mere lempelig toldaftale med USA. Vi tror ikke på en dyb europæisk recession, fordi der også vil komme nationale finanspolitiske lempelser, herunder de to nye tyske megafonde, til blandt andet investering i infrastruktur.

Derfor vil det være oplagt at kigge mod FLS, NKT, Vestas, samt nogle storbanker, eksempelvis Danske Bank og Ringkjøbing Landbobank. Vi har i Basisporteføljen i år holdt os ude af bankaktier. Men efter de seneste kursfald er eksempelvis Danske Bank aktien sendt tilbage til starten af 2024 med en værdiansættelse på otte gange det forventede overskud i år.

Generelt er de danske banker rigtig godt polstrede mod udlånstab, og det er allerede velkendt, at Trumps toldsatser isoleret set vil få begrænset negativ effekt på den danske samfundsøkonomi. Så der er grund til at tro, at de store danske bankaktier stille og roligt vil vinde en del af det tabte tilbage. Vi overvejer derfor små trinvis indkøb allerede i den kommende uge.

En anden gruppe, som kan blive begunstiget af lavere forhandlede toldsatser med USA, er de danske selskaber med eksport til USA. Nogle af de meget hårdt ramte er Pandora, som dog også er ramt af højere guld- og sølvpriser samt vigende amerikansk forbrugertillid. Aktien er halveret, og værdiansættelsen er i høj grad præget af usikkerhed og en stor risikopræmie. Vi har beholdt posten i Basisporteføljen.

Vi ser også efter nogle af de store danske eliteaktier, som efter vores vurdering er blevet meget billige. Vi kan hen ad vejen godt finde på at supplere op i Novo Nordisk, og genkøbe DSV og Mærsk.

Grundlæggende vil vi i første omgang sidde på hænderne, og forsøge at spotte hvornår køberne for alvor kommer tilbage. Risikoen for at nervøsiteten og de panikagtige udsalg fortsætter i den nye uge er stor. Men det er også klart, at der snart opstår gode købsmuligheder.

Morten W. Langer

Sektorindeks 01

Sektorindeks 02

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Teamleder og medarbejdere til Koncernstyring og Tilsyn i Fødevareministeriet
København

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank