Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema om Rating af Top 100 ROIC-performance 2024 – 60 af 100 selskaber skaber ikke aktionærværdi

Morten W. Langer

torsdag 01. maj 2025 kl. 11:25

CEO for Genmab Jan van der Winkel. Foto: Gregers Tycho
CEO for Genmab Jan van der Winkel. Foto: Gregers Tycho

Det kniber fortsat med lønsomheden i over halvdelen af de 90 største børsnoterede selskaber, samt de ti største unoterede selskaber. Kun 42 af dem kan levere et kapitalafkast på over syv pct., svarende til afkastet på en risikofri statsobligation plus et risikotillæg. Der er dog fremgang at spore, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Kun 42 af de 100 undersøgte selskaber i dette års ROIC Rating skaber et kapitalafkast (ROIC) på over syv pct. Det er dog lidt flere end i sidste års tilsvarende rating, hvor kun 37 selskaber leverede merværdi til aktionærerne.

Den positive udvikling sætter sig også i det gennemsnitlige kapitalafkast, som sidste år blev øget til 8,0 pct. – mod 7,4 pct. i 2023 og 5,9 pct. i 2022, hvor mange selskaber fortsat blev påvirket negativt af corona. I gennemsnitsberegningen er set bort fra fem små børsnoterede selskaber med meget høje negative ROIC-afkast, da de ville mudre det overordnede billede.

Principielt skal ROIC-afkastet ligge højere end en virksomheds vægtede kapitalomkostninger (Weighted Average Cost of Capital – WACC), der er et teoretisk udtryk for den forrentning, som investorer og kreditorer forlanger af en virksomhed.

Den gennemsnitlige kapitalomkostning, som investorerne kræver, kan med rimelighed sættes til mindst syv pct. Man kan med andre ord hævde, at kun 42 af de undersøgte virksomheder, der har en ROIC over syv pct., i princippet skaber værdi til ejerne.

Der er flere oplagte forklaringer på, at ROIC i gennemsnit ligger lidt højere i 2024 end i 2023. Den positive udvikling er umiddelbart overraskende, da mange af de store virksomheder ikke har klaret sig overdrevent godt sidste år med et vigende ROIC-afkast i forhold til året før. Antageligt er det blandt andet fordi, de store er længere fremme i en effektiviseringsproces, hvor de allerede i 2023 havde fået optimeret deres kapitalapparat.

En forklaring er også mange steder, at kapitalapparatet er udvidet med nye investeringer, og at de positive indtægtseffekter på de nye investeringer endnu ikke er slået fuldt ud igennem. Det er blandt andet tilfældet i Novo Nordisk, som beskrevet i temartiklen med udviklingen i de enkelte selskaber.

De største stigninger i ROIC-afkastet sidste år findes hos blandt andet Genmab, Mærsk (der har frasolgt aktiver og løftes af øgede rater i forlængelse af krisen ved Det Røde Hav), Ørsted (der gik fra minus i 2023 til et lille plus sidste år), Københavns Lufthavne (der løftes frem af en enorm vækst i flytrafikken), Netcompany (der er ved at genskabe en stærk lønsomhed efter nogle svære år), ISS og ALK-abelló.

Også Danish Crown har leveret markant bedre resultater med en ROIC øget fra lidt over nul i 2023 til knap fem pct. sidste år. Årets ratingvinder, NKT, har fordoblet ROIC afkastet til 15 pct. mod syv pct. året før. Også FLS fordoblede kapitalafkastet fra fire til otte pct. sidste år.

Størst tilbagegang i ROIC-afkast fra 2023 til 2024 finder vi blandt andet hos Danfoss, med en halvering fra 12 pct. til seks pct. North Medias ROIC dykker hele 77 pct. til fem pct. sidste år, mod 22 pct. året før.

Med det aktuelle makroøkonomisk klima og usikkerheder omkring toldpolitikker, energipriser og konsekvenser af AI-anvendelse i forretningsprocesser vil 2025 næppe bliver et lettere markedsmiljø. Og det vil endnu engang skærpe kravene til omstilling og nytænkning i erhvervslivets bestyrelser og topledelser.

Morten W. Langer

ROIC b - 01

ROIC b - 02

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank