De investeringer, der kræves for at imødegå udfordringerne med at styrke EU’s konkurrenceevne og styrke energi- og teknologiovergang i EU, er enorme. Hertil skal også lægges en multimilliard regning til at styrke EU’s militære kapaciteter. EU er på vej med en ny plan for at skaffe den nødvendige finansiering, herunder overvejelser om igen at hive bankunionen op af hatten.
EU bør fremskynde sin køreplan mod en opsparings- og investeringsunion, vurderer finanshuset BNP Paribas i en analyse. Men givet situationens hastende karakter må den også tage højde for, hvad det aktuelle finansielle økosystem kan kapere. Herunder de europæiske banker, som sidder på den overvejende markedsandel på finansiering, fordi det europæiske børs- og kapitalmarked er underudviklet.
Det påpeges, at udskydelsen af FRTB (Fundamental Review of Trading Book) til 2027 og Europa-Kommissionens lovgivningsforslag om securitisering, der forventes i juni, er skridt i denne retning.
Draghi vurderer i sin rapport fra september 2024 (se boks nedenfor), at EU’s finansieringsbehov vil ligge på omkring 750 til 800 mia. euro om året. Ifølge BNP Paribas’ beregninger vil ReArm/Readiness 2030-planen, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 6. marts, tilføje næsten 190 mia. euro årligt.
Sammen med de eksisterende finansieringsbehov i EU-økonomien, vil det øge det samlede årlige finansieringsbehov i EU til over 1,5 billioner euro – altså mere end en fordobling af de strømme, der har været mellem 2014 og 2024.
Virksomheder i vanskeligheder
EU har for at kunne håndtere finansieringsudfordringen udarbejdet en plan for en ”Opsparings- og investeringsunion”. Ideen blev først lanceret af Europa-Kommissionen i 2014 under navnet ”Kapitalmarkedsunion”. Siden da er der fulgt adskillige handlingsplaner, lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige tiltag, men realiseringen er stadig langt væk.
De største forhindringer for større integration af kapitalmarkederne er bl.a. de forskelligartede love om virksomheder i vanskeligheder og national tilsynspraksis. Den 19. marts 2025 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, der havde til formål at genstarte projektet, fulgt den 15. april af en målrettet høring, som er åben til 10. juni.
Mario Draghi erkender selv, at selvom integration af kapitalmarkederne er afgørende, er det ikke tilstrækkeligt til at frigive de nødvendige midler. Desuden er vejen til en opsparings- og investeringsunion stadig lang. Selv når den institutionelle struktur er på plads, vil dens succes afhænge af investorers appetit på langsigtede, risikobetonede europæiske aktiver.
EU’s økonomi er præget af rigelige opsparingsstrømme (omkring 1,4 billioner euro), men især af en stærk præference blandt opsparere for likvide og lavrisikoaktiver. Disse præferencer er historiske og kulturelt betingede og kan nok ikke ændres med et trylleslag, vurderer finanshuset.
Frigive bankernes udlånskapacitet
På mellemlangt sigt må de derfor indgå i ligningen ligesom den dominerende rolle, bankerne spiller i finansieringen af økonomien.
BNP Paribas skriver, at bankers låneformidling og kapitalmarkeder ikke bør være modsætninger, men komplementære. For eksempel vil kanalisering af risikobetonede opsparinger til private equity og venturekapital kunne give virksomheder mere egenkapital og dermed øget lånekapacitet.
Ligeledes vil udviklingen af gælds- og securitiseringmarkeder frigive bankernes udlånskapacitet, hvilket igen skaber nye monetære ressourcer (indskud), der kan cirkulere og investeres i markederne. I lyset af behovets hastende karakter og det europæiske økosystem fremstår en styrkelse af bankernes rolle som den mest realistiske kortsigtede løsning, lyder vurderingen.
Morten W. Langer
Draghi-rapporten peger på tre veje til at øge banksektorens kapacitet til at finansiere økonomien:
1.Genoplivning af securitiseringsmarkedet
Securitisering kan stimulere investeringer ved at tillade banker at overføre risiko til investorer, hvilket frigiver
kapitalkrav til nye lån. Men det europæiske marked har aldrig rigtig rettet sig op efter finanskrisen i 2008. Før krisen var markedet (inkl. UK) på 75 pct. af det amerikanske niveau – i 2024 kun 15 pct.
2.Regulering
For at sikre lige vilkår mellem EU-banker og ikke-EU-banker har Kommissionen udvist pragmatisme – senest med udsættelsen af FRTB. Den endelige amerikanske Basel III-implementering er forsinket til 2027 eller senere, og også UK og Canada er forsinkede.
3.Bankunionen
Draghi anbefaler at afskaffe barrierer for likviditetstransmission inden for paneuropæiske bankgrupper og foreslår en specifik indskudsgarantifond for grænseoverskridende grupper, adskilt fra nationale garantier. Den første kapitaltilførsel kunne delvist ”arves” fra de nationale fonde. Dette kunne overvinde modstand mod at samle garantier i den europæiske indskudsgarantiordning (EDIS), som derfor har haft svært ved at komme i gang.
