Danske life science selskaber er langt mindre transparente omkring deres skattebetalinger end det øvrige danske erhvervsliv. Blot 15 pct. af de danske life science selskaber offentliggør en komplet land-for-land oversigt over betalinger af selskabsskat. Det er halvt så mange som det øvrige danske erhvervsliv. Mens Coloplast og Zealand Pharma scorer højt på skattetransparens, leverer Bavarian Nordic og Novo Nordisk en skuffende præstation. Redaktør Claus Strue Frederiksen giver her et overblik over 20 danske life science selskabers skattetransparens.
Danske life science selskaber halter langt efter det øvrige danske erhvervsliv på skattetransparens, viser Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2025.
Blot ét af de tyve life science selskaber oplyser om selskabets samlede skattebidrag fordelt på afholdte skatter som selskabsskat og opkrævede skatter som medarbejderskat. For de 98 selskaber fra andre sektorer, der indgår i ratingen, oplyser 21 herom – altså 5 pct. af life science selskaberne mod 21 pct. af de øvrige selskaber.
På land-for-land rapportering oplyser 30 pct. af life science selskaberne om deres skattebetalinger på lande og regionsniveau, for selskaberne i andre sektorer er andelen 57 pct. – altså næsten dobbelt så mange.
For fuld land-for-land rapportering – der omhandler selskaber, som oplyser om skattebetalinger for samtlige lande, de opererer i – er forskellen mellem life science branchen og det øvrige erhvervsliv endnu større. Blot 15 pct. af life science selskaberne offentliggør fuld land-forland rapportering, for det øvrige erhvervsliv er det 32 pct.
Visse life science selskaber er gode til skattetransparens – det gælder blandt andet Coloplast og Zealand Pharma, der topper life science listen med henholdsvis 10 og 9 point ud af 15 mulige. Begge selskaber leverer fuld landfor-land rapportering, og Coloplast udmærker sig desuden ved, som eneste life science selskab, at have udgivet en dedikeret skatterapport.
Gubra er året højdespringer fra nul point i 2024 til 7 point i år. Siden sidste rating har den danske biotekvirksomhed udgivet en skattepolitik, hvor selskabet blandt andet oplyser om brug af skatteincitamenter i Danmark, samt at det er bestyrelsesmedlem og formand for audit committee Alexander Martensen-Larsen, der har det overordnede ansvar for selskabets skattepolitik.
”Hos Gubra er vores engagement ikke kun fokuseret på innovation indenfor kontraktforskning og lægemiddeludvikling, men også på at bidrage positivt til klimaet og samfundet. Vi lægger stor vægt på ansvarlighed og gennemsigtighed i alt, hvad vi gør. Vi er stolte af at have offentliggjort vores skattepolitik i 2024, og vi ser dette som et vigtigt skridt i vores fortsatte arbejde med at styrke vores ansvarligheds- og bæredygtighedsindsats”, siger Kristian Borbos, CFO i Gubra, til Økonomisk Ugebrev.
Læs hele artiklen her.
Claus Strue Frederiksen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.