Finanshus: Efter USA’s angreb på Iran: Hvad nu?

Fra Franklin Templeton, bearbejdet til dansk:

I weekenden angreb det amerikanske militær Irans faciliteter i forbindelse med landets atomambitioner. Eskaleringen af ​​det, der tidligere havde været en israelsk-iransk konflikt, markerer en betydelig ændring med vigtige globale konsekvenser på kort og mellemlang sigt.  

Specifikt er risikoen nu steget for, at Iran forsøger at udvide konflikten, potentielt ved at angribe amerikanske militære mål i Mellemøsten, amerikanske allieredes olie- og gasproduktionsfaciliteter eller ved at forhindre strømmen af ​​råolie via Hormuzstrædet. 

Efter vores vurdering er Irans militære lederskab og kapaciteter imidlertid blevet betydeligt forringet af den igangværende konflikt. Desuden anerkender Irans lederskab tydeligt risiciene – ja, den militære nytteløshed – ved samtidig at udfordre USA og Israel i direkte kamp. Et forsøg på at lukke Hormuzstrædet ville også udelukke Iran fra de indtægter, det får fra sin eksport af råolie, især til Kina. Dette er en ustabil situation, og en vi fortsat overvåger. 

Ikke desto mindre steg oliefuturespriserne med 2 % før åbningen af ​​markederne i Asien mandag, og i skrivende stund peger aktiefutures for det meste nedad, omend beskedent. Den indledende markedsreaktion er præget af forsigtighed med bevægelser mod traditionelle sikre havne. På kort sigt og i perioder med usikkerhed forventer vi, at investorerne vil tiltrække sig mod energi- og globale forsvarsaktier samt opfattede sikre aktiver som guld og amerikanske statsobligationer.

Den amerikanske dollar, der også betragtes som et tilflugtssted, er steget en smule. Efter vores mening er det nu mere sandsynligt, at renten vil falde, måske for at beskytte højere værdiansatte vækstaktier. Medmindre oliepriserne stiger betydeligt, mener vi, at en stor indflydelse på inflationen synes usandsynlig. Hvis det bliver klart, at konflikten ikke vil eskalere mere bredt, forventer vi dog, at markedssvagheden sandsynligvis vil være kortvarig.  

På længere sigt skal investorer dog også overveje følgende implikationer. 

For det første vil Irans manglende evne til at forsvare sig mod angreb, om noget, understrege dets ønske – såvel som andre landes i andre regioners – om at udvikle troværdig afskrækkelse. Og det betyder sandsynligvis atomvåben. For lande, der er urolige over og sårbare over for regional konflikt, vil ønsket om at erhverve atomvåben som afskrækkelse efter vores mening kun vokse. 

For det andet, selvom Iran sandsynligvis ikke vil angribe direkte mod USA lige foreløbig, vil det sandsynligvis på et tidspunkt, enten via stedfortræder eller på andre måder.

For det tredje, og som vi har skrevet andetsteds, efterlader den ensidige tilbagetrækning af amerikansk hegemoni – på trods af denne weekends militære operationer – mange lande og regioner mindre sikre på deres nationale forsvar. Den voksende risiko for konflikt i alle dele af verden forstærker behovet næsten overalt for at øge udgifterne til nationalt forsvar, med alt hvad det indebærer for leverandørerne af militært udstyr og den teknologi, der understøtter det. Dette skift er tydeligvis i gang i Tyskland og i store dele af Europa, og det vil kun tage fart andre steder.