Kære læser
Ja, det lyder lidt, som om jeg nu for alvor er ved at tage de sorte briller på. Og det er også rigtigt.
Det der startede som et historisk stærkt short squeeze efter nedturen oven på Trumps befrielsesdag har nu nået boblelignende tidstande.
De vestlige aktiemarkeder har generobret de historiske toppe, som blev nået i slutningen af januar eller starten af februar i år. Og flere af de ledende aktieindeks har endda overhalet de tidligere toppunkter. Det er imidlertid meget vanskeligt at finde gode forklaringer på, at aktiemarkederne på denne måde nu skal i nye rekorder. Og det giver nærmest ingen mening, at aktiemarkederne skal fortsætte op herfra. Og ja: Vi har tidligere set aktiebobler, drevet af et euforisk momentum, føre aktiemarkederne meget højere op, end de kan bære. Og det kan vi selvfølgelig ikke udelukke sker igen.
Så som investor kan man udmærket godt vælge at spille med på de sidste benzindampe for at forsøge at få de sidste gevinster med. Men man kan også vælge rettidig omhu og skrue ned for aktierisikoen, så man ikke står alt for blottet, når kursfaldene kommer.
Vi er nemlig ret overbeviste om, at de kommer snart. Vi begynder at se rigtig mange advarsels- signaler i den underliggende makroøkonomi, som godt nok senest er blevet overdøvet af afslutningen af Israel-Iran krigen og af en handelsaftale mellem USA og Kina.
Og det kan også godt være, at aktierne får endnu et løft indenfor de næste uger, hvis Europa og USA får forhandlet en toldaftale på plads. Det tror vi dog bliver mere end svært. Så best case her er nok en udskydelse af deadline.
Men tilbage til de fundamentale forhold:
For det første er de ledende økonomiske indikatorer for både USA og Europa nu under markant svækkelse. Det er meget svært at se en styrkelse af de store vestlige økonomier lige foreløbig.
For det andet er der nu lagt op til en eksplosion i statsgælden, både i Europa med de nye krav til forsvarsinvesteringer i NATO-regi i Europa og i USA på grund af de store skattelettelser.
For det tredje er effekten af de stigende toldsatser slet ikke slået igennem endnu, men det kommer: Enten i form af stigende inflation (og renter) – eller også i form af faldende overskud i de selskaber, som eksporterer – fordi de forsøger at neutralisere toldsatserne med lavere engrospriser.
For det fjerde har en stor andel af de generelle kursstigninger i USA været drevet af stigende aktiekurser på tech. Og det kan meget vel fortsætte en rum tid endnu. Stigningerne i tech har neutraliseret kursfald i andre sektorer. Men det bliver sværere og sværere.
På det danske aktiemarked har vi kun mærket de negative effekter, især fra vigende healthcare-aktier. Så herhjemme er Copenhagen Benchmark Cap indenfor de seneste tre uger dykket knap 6 pct. Det er den virkelighed, som nu er ved at slå mere massivt igennem.
I Økonomisk Ugebrevs Kortsigtede Portefølje er afkastet i år nu 13,3 pct. mod Copenhagen Benchmark Cap indeks på 1,4 pct., altså 12 procentpoint bedre. C25-indeks står i år på minus 3,0 pct.
I Økonomisk Ugebrevs Langsigtede Portefølje er afkastet minus 2,4 pct., som især skyldes en meget defensiv positionering med kun ca. 20 pct. af formuen nettoeksponeret mod aktier.
Vores afdækningspositioner fylder altså knap 40 pct. af formuen, blandt andet ETF’er i short DAX og i Short S&P Future. Disse afdækningspapirer vil stige i kurs i svage eller negative markeder. Det er altså en forsikringspræmie, vi har betalt den seneste måned for at afskærme porteføljen mod de større kursfald, som vi forventer forude.
Vi forventer at fastholde den defensive tilgang, indtil vi observerer positive ændringer i det makro- økonomiske billede og i renteudsigterne.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
