Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Auktion om Kasi-boets mulige mia. krav mod Pandora

Lars Abild

lørdag 23. august 2025 kl. 9:04

Boris Frederiksen
Boris Frederiksen

Efter at NSK, i daglig tale Bagmandspolitiet, i fem måneder har efterforsket Kasi-sagen, begynder kurator i Kasi-boet, advokat Boris Frederiksen, nu også at rykke på sig. Han har skrevet til Sø- og Handelsretten med en anmodning om at få udvidet sit mandat i konkursboet til at undersøge sagen yderligere. Jesper ”Kasi” Nielsen har tilbudt boet et beløb på en million kr. for det mulige erstatningskrav imod Pandora. Men det åbner for en Pandoras æske af mulige udfald, hvor der sandsynligvis vil opstå budkamp om et muligt milliardkrav mod Pandora. Journalist Lars Abild fortæller her på baggrund af nye dokumenter i sagen om forskellige scenarier herfra

Efter at den tidligere voldgiftssag mellem konkursboet efter Kasi ApS og Pandora i 2021 faldt ud til smykkeselskabets fordel, har kurator Boris Frederiksen ikke interesseret sig for, om der kunne være flere penge i boet til kreditorerne.

Efterfølgende har det været den private Jesper Kasi Nielsen, som har skabt larm om, hvorvidt der fortsat var chance for at gøre krav gældende mod Pandora for den milliard-store earn out, som han hele tiden har ment, Kasi ApS blev snydt for.  

Nu har sagen taget en ny dramatisk drejning, som muligvis kan skabe grundlag for nye civilretsretlige erstatningssager mod Pandora samtidig med en igangværende politiefterforskning af strafferetslige aspekter af sagen.

Økonomisk Ugebrev kunne for nylig fortælle om, at kurator Boris Frederiksen havde holdt møde med Kasi-familien og dennes advokat (uden Jesper Kasi Nielsen), hvor der var fremlagt nye dokumenter i sagen.

Bonusser til ledende medarbejdere

Det drejer sig om de dokumenter, som Økonomisk Ugebrev længe har været i besiddelse af, og som er velbeskrevet i en stribe artikler gennem året. Kort fortalt handler det om, at der foreligger dokumenter og regneark, der viser et skyggeregnskab for det europæiske Pandora-selskab CWE tilbage for 2015, som viser markant højere overskud end de officielle regnskaber med svage resultater, der blev sendt til myndighederne.

Et pikant forhold – NSK er blevet informeret via sine afhøringer rundt i Europa om, at der internt i CWE blev udbetalt bonusser til ledende medarbejdere baseret på det høje interne resultat. Dokumentation har ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger været lønsedler og bonuspapirer.

Nu har kurator Boris Frederiksen skrevet til Sø- og Handelsretten med en anmodning om at få udvidet sit mandat i konkursboet, der hidtil alene har handlet om at skrabe nogle ekstra penge ind, som Jesper Kasi Nielsen angiveligt havde fundet, som han mener tilhører boets kreditorer.

Ved det seneste møde i juli mellem Kasi-familien og Boris Frederiksen skete der især to ting: For det første fremlagde Kasi-familien det omdiskuterede skyggeregnskab for kurator. Og for det andet blev der fremsat et tilbud om at købe konkursboets eventuelle rettigheder til et erstatningskrav mod Pandora.

I et længere brev til Sø- og Handelsretten, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, hedder det blandt andet, at: ”det er kurators vurdering, at forholdet falder uden for formålet med konkursboets genoptagelse og derfor kurators aktuelle mandat, jf. skifterettens retsbog af 22. januar 2025 samt skifterettens kendelse af 24. april 2025 om afvisning af yderligere genoptagelse af boets forhold. Det bemærkes, at sidstnævnte kendelse er kæret til Østre Landsret, som endnu ikke har truffet afgørelse.”

Videre hedder det, at ”i lyset af det foreliggende tilbud (på en mio. kr. red) vil kurator i sagens natur gerne have mulighed for at forespørge konkursboets kreditorer, hvorvidt de ønsker, at konkursboet skal afsøge muligheden for et eventuelt salg i henhold til de tilbudte vilkår og/eller om kreditorerne ønsker, at kurator skal indgå i nærmere forhandlinger om et sådant salg.”

Og nu begynder det at blive rigtig interessant. Fordi det, at Boris Frederiksen som kurator igen kommer på banen, åbner for en stribe muligheder.

Kan Kasi-familien købe krav?

Første fase er, at Sø- og Handelsretten med stor sikkerhed vil udvide Boris Frederiksens mandat til at kunne forhandle en aftale med Kasi-familien om salg af det eventuelle krav mod Pandora. Vurderingen vil være, at kreditorerne i konkursboet selvfølgelig skal have mulighed for at få disse værdier. Det har Kasierne hele tiden hævdet, er deres plan.

Men der er også en stribe andre udfald, end at Kasi-familien blot får lov til at købe den eventuelle fordring på Pandora for en mio. kr.

Anden fase er nemlig, at Boris Frederiksen skal afklare med konkursboets kreditorer, om de ”ønsker at konkursboet indgår forhandlinger og eventuelt aftale om et salg af det nævnte mulige krav mod Pandora A/S.”

Videre skriver kurator, at ”konkursboet er uden nævneværdige økonomiske midler”, og at kreditorerne må acceptere at stille økonomisk sikkerhed ”til at varetage forholdet, ligesom kurator vil forelægge vilkårene for et endeligt aftaleudkast for konkursboets kreditorerne til deres godkendelse,” hedder det.

Er det så en no-brainer, at Boris Frederiksen som kurator og kreditorerne bare skal sige ja tak til den ene million kroner for at sælge værdien af det eventuelle erstatningskrav mod Pandora. På ingen måde, lyder vurderingen fra erfarne advokater.

Værdien af erstatningskravet er som minimum en million kroner på nuværende tidspunkt. Men det kan godt være, at det er meget mere værd. Så hvis kreditorerne beder Boris Frederiksen om at sælge det eventuelle erstatningskrav, vil det være oplagt at undersøge, om andre aktører vil betale mere end en million kroner.

Det er helt normal praksis i insolvens-verdenen, at private aktører, f.eks. advokater med speciale i erstatningssager, køber den slags aktiver ud af konkursboer. En ekstern køber af fordringen vil som udgangspunkt vurdere, om det er realistisk at føre en erstatningssag, og hvad den potentielt kan indbringe i erstatning. Det skal også vurderes, hvor let det er at bevise kravet og omkostninger ved en eventuel retssag.

Da det kan være dyrt og tidskrævende for konkursboet selv at forfølge disse krav, kan mulige investorer, advokatfirmaer eller parter med særlig interesse (f.eks. tidligere ejerkredse eller kreditorer) give tilbud om at købe kravene fra boet. Typisk indgår boet en aftale om overdragelse af kravet, typisk mod et engangsbeløb eller en aftale om procentvis andel af et eventuelt provenu ved en retssag.

Overdragelsen kan alene besluttes af kurator Boris Frederiksen efter godkendelse hos kreditorerne.

Og det er sandsynligvis der, vi kommer til at stå lidt længere fremme i processen.

Det interessante spørgsmål er nu, hvem der kan have interesse i at købe den mulige erstatning, som potentielt kan løbe op i en lille milliard kroner.

Andre oplagte købere til det mulige erstatningskrav er danske eller udenlandske specialistfirmaer, der har specialiseret sig i den type køb af erstatningskrav ud af konkursboer og i at føre komplicerede erstatningssager.

Velkendte eksempler af den type selskaber er belgiske Deminor med hovedkontor i London. Selskabet, som er en såkaldt litigation funder og konsulent, har ført og finansieret retssager mod flere danske selskaber, navnlig i store gruppesøgsmål (class actions) og ansvarssager.

I en retssag mod Danske Banks Tomas Borgen tabte Deminor sagen på vegne af en gruppe investorer. I en sag mod OW Bunker blev indgået et forlig på 645 mio. kr. Sagen blev ført af Deminor på vegne af tyve institutionelle investorer, uden at nogle af parterne erkendte et juridisk ansvar. Netop et sådan udfald ses ofte, fordi parterne dermed undgår lange belastende retssager. Og det kan også ske i en eventuel sag mod Pandora.

Deminor har også været involveret i investorgruppesager mod ledelsen i Vestas og Pandora, typisk ved at bidrage med finansiering og rådgivning i forbindelse med ansvarssager. Disse sager opstår som følge af påstået mangelfuld eller misvisende investorkommunikation. Men der findes ikke offentlige domsresultater.

Den tredje vej

Økonomisk Ugebrev beskrev i februar, at Kasi-familien faktisk var i kontakt med Deminor. Det vides ikke, hvad der er kommet ud af denne kontakt, og om den er en del af Kasi-familien plan om at købe fordringen ud af konkursboet.

En anden temmelig opsigtsvækkende mulighed er, at Pandora selv byder ind på at købe kravet. Det anses for at være en realistisk mulighed, da det vil lukke en eventuel sag meget hurtigt. Og smykkeselskabet kan argumentere med, at der i et køb af fordringen slet ikke ligger en anerkendelse af et ansvar, men alene bunder i et hensyn til at undgå at skulle anvende tid og penge på en langvarig retssag.

En tredje vej er, at de aktuelle kreditorer i konkursboet giver Boris Frederiksen økonomiske ressourcer til selv at undersøge sagen yderligere – måske med henblik på, at konkursboet selv igen køre en erstatningssag – baseret på de nye dokumenter i sagen. Dette er også et realistisk scenarie.

Boris Frederiksen antyder nemlig i det aktuelle brev til Sø- og Handelsretten, at der måske kan være noget at komme efter:

For det andet har kurator på et møde den 27. juni 2025 med Annette Laustrup Nielsen, Søren Colding og deres advokat fået udleveret en række dokumenter, som der efter deres umiddelbare indhold indikerer at Pandora CWE i året 2014 i andre sammenhænge anvendte en ”internal EBITDA” på 35,1 %, hvilket er højere end den EBITDA-margin som dannede grundlag for Pandora A/S’ opgørelse af Earn Out Payment til Kasi ApS af 27. marts 2015. Det har ikke været muligt for kurator at verificere oprindelsen og/eller autenciteten af disse dokumenter, herunder dokumenternes kontekst.”

Se dokumentet:

Bemærk Boris Frederiksens formulering: ”…. en række dokumenter, som der efter deres umiddelbare indhold indikerer, at Pandora CWE i året 2014 i andre sammenhænge anvendte en ”internal EBITDA” på 35,1 %, hvilket er højere end den EBITDA-margin…” Her skal Boris Frederiksen naturligvis gå på listefødder og kan kun antyde, at der måske er noget, der bør undersøges yderligere – ellers kunne han muligvis risikere et erstatningskrav fra Pandora for eventuelle kurspåvirkende konklusioner.

Boris Frederiksen slutter brevet til Sø- og Handelsretten med følgende: ” Konkursboets kreditorer skal derfor i sagens natur på et oplyst grundlag have mulighed for at tage stilling til det fremsatte tilbud. Hvis skifteretten udvider kurators mandat som ovenfor anført, vil kurator indkalde boets kreditorer til et møde og en nærmere drøftelse.”

Næste skridt bliver, at Sø- og Handelsretten giver grønt lyst til Boris Frederiksens videre arbejde med sagen. Vi følger op, da sagen kan blive en af de mest spektakulære i dansk børsrets-historie. Ikke mindst fordi Bagmandspolitiet også fortsat er på sagen.

 

Læs tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev om sagen her:

Spøger Kasi-sagen bag Frigasts exit-melding fra Pandora?

Kammeradvokat i Kasi-Pandora tvist overvejer nu nye undersøgelser

Kammeradvokaten åbner dør for ny fokus på Kasi-erstatning

Genstart “Genstart” – DR’s troværdighedsnedtur: Uvederhæftig kritik af Kasi Jesper

Bagmandspoliti fortsætter efterforskning i Kasi-sagen

Kasi-sagen: Bagmandspolitiet, NSK, har brug for mere efterforskningstid – udsætter forældelsesfrist

Kasi-sagen: NSK nærmere bevisgennembrud med rettens hjælp

Konkursbo genåbnet. Millionkrav mod Pandora

Kasi-Jesper får nu børsjægeren Deminor  til at undersøge sagsanlæg mod Pandora 

Ny åbning i Kasi-opgør: Konkursbo genåbnet, kurator Boris Frederiksen søges afsat

Bagmandspolitiet, NSK, er nu gået ind i tvist mellem Kasi ApS og Pandora

Pandora: “Nyt sagsanlæg fra Kasi et bizart forsøg på at narre folk til at købe hans værdiløse lodsedler”

Mystik om dobbelt bogholderi i Pandora op til Kasi-earn-out

Kasi-konkursboet forsøges åbnet ved landsretten

Pandora tog første stik: Genåbning af Kasi-konkursbo afvist af Sø- og Handelsretten

Pandora mistænkes for talfusk med Kasi-Jespers earn-out, søger genoptagelse af konkursbo og ny Voldgift

 Lars Abild

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Udløber snart
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Økonomipartner til en styrelse med høje ambitioner
Region Midtjylland
Specialkonsulent/økonomikonsulent til sygehus- og socialområdet
Region Sjælland
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank