Det børsnoterede smykkefirma Pandora slår nu tilbage mod Jesper ”Kasi” Nielsen og hans salg af miniandele i gevinsten fra en eventuel erstatningssag mod selskabet. Pandoras advokatfirma Kromann Reumert har ’købt’ juraprofessor fra Københavns Universitet til at udarbejde et femten-siders responsum, som ret ensidigt angriber Kasi-Jesper fra alle sider: Konklusionen er, at salget af miniandele er ulovligt, at der ikke eksisterer et erstatningskrav mod Pandora, og at der derfor ikke er noget at sælge, skriver journalist Lars Abild i denne gennemgang af professorens responsum og en ny klage fra Pandoras advokat over Kasi-Jespers salg af miniandele til Forbrugerombudsmanden.
Pandora og smykkeselskabets advokater fra Kromann Reumert forsøger nu at slå hårdt tilbage mod Jesper ”Kasi” Nielsen, både med et responsum fra en juraprofessor og med en ny klage til Forbrugerombudsmanden. En gennemgang af de seneste angreb på Kasi-Jesper indikerer dog, at flere angrebspunkter er baseret på mangelfuld viden eller udeladelse af faktuelle oplysninger.
Hos Kromann Reumert blev partner Frank Bøggild allerede i efteråret 2019 hældt ned af brættet af Forbrugerombudsmanden. Men nu kører Kromann Reumert atter med en tilsvarende sag. Udgangspunktet for den nye klage er, at sagen er anderledes nu. Men det ligner en fejlslutning. Det vender jeg tilbage til.
Responsummet er udarbejdet af Andreas Bloch Ehlers, professor, dr.jur. fra Københavns Universitet med speciale i formueret med fokus erstatningsret. Han begyndte sin karriere hos Advokatfirmaet Kromann Reumert og skiftede i 2007 til universitetsverdenen, hedder det på KU’s hjemmeside.
Han har fået en bestillingsopgave fra Pandoras advokat Kromann Reumert, som tilsyneladende har haft til formål at finde mest muligt snavs på Kasi-Jesper. Et responsum vil normalt være balanceret med argumenter både for og imod. Det er ikke tilfældet her. Det femten siders responsum, dateret den 7. august 2025, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, indleder med at konstatere, at ”…’formålet med dette responsum er foretage en vurdering af, om salget af miniandelene er sket i strid med dansk lovgivning, og i bekræftende fald, hvad retsvirkningerne heraf er“ Interessant er det, at den juridiske vurdering alene handler om Jesper ”Kasi” Nielsens forretningsførelse i relation til transaktioner som i bund og grund ikke har noget med Pandora at gøre. Juraprofessoren forklarer dog i sit responsum, hvorfor salget af miniandele alligevel er interessant for Pandora:
”Pandora A/S har udtalt sig med skepsis over for salget af miniandelene, idet Jeppe Jensen, der er deputy general counsel hos Pandora A/S, fx har udtalt, at salget af miniandele er udtryk for ”bondefangeri” (…) Ved stævning af 6. februar 2025 har JLN (Jesper ”Kasi” Nielsen, red.) sagsøgt Pandora A/S med påstand om, at Pandora A/S straffes med bøde efter straffelovens § 267, og at Pandora A/S skal betale DKK 15.000 i godtgørelse for tort til JLN som følge af bl.a. de nævnte udtalelser.”
Stærkt vildledende
I et svar afviser Pandoras interne advokat, Jeppe Jensen, at der skulle være noget at komme efter: ”Jesper Nielsen forsøger desperat at puste liv i et grundløst krav, der allerede er endelig afgjort i en voldgiftssag.”
Sagen om anvendelse af ordet ”bondefangeri” er endnu ikke afgjort. Men det er oplagt, at responsummet er et bidrag i denne sag og et modangreb på Kasi-Jesper.
Juraprofessoren skyder i alle retninger. Men han glemmer tilsyneladende, at både Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet tidligere har kigget på sagen – og meldt hus forbi. Med andre ord har myndighederne i årevis haft mulighed for at gribe ind, hvis der virkelig var kød på sagen.
Finans skrev således i efteråret 2019: ”Pandora kaldte salget af ”ejerandele” for »stærkt vildledende og mangelfuldt«, fordi smykkeselskabet ikke mente, at forbrugerne blev oplyst af Kasi-Jesper på et korrekt og oplyst grundlag. Forbrugerombudsmanden er dog af den opfattelse, at Jesper Nielsen har skiltet nok med den risiko, man løber ved at bruge 10.000 kr. på en ”ejerandel” i voldgiftssagen mod Pandora.”
Økonomisk Ugebrev har kontaktet Frank Bøggild hos Kromann Reumert. Han fortæller ikke overraskende, at han har tavshedspligt på vegne af sin kunde Pandora. Pandora ønsker ikke at kommentere deres stævning eller, hvad der er nyt i forhold til afgørelsen i 2019.
Kasi-Jespers salg af miniandele i en mulig erstatningssag, som måske kan anlægges mod Pandora, måske ikke – og som måske vindes, måske ikke, er uden tvivl uortodoks og meget speciel.
Men at udstille tusindvis køberne af miniandele som naive små privatinvestorer, der bliver fuppet, er lige vel nedladende over for ofte veluddannede folk i gode jobs.
Utvivlsomt har de fleste private købt andele, fordi de synes, det er sjovt, og fordi de synes, Kasi-Jesper er en underholdende sprællemand. Enhver, der er ved sin fulde forstand, vil vide, at risikoen for at tabe sine penge er tårnhøj, og at Kasi-Jespers kamp mod the establishment er op ad bakke.
Vigtigheden bør også erkendes af, at NSK – tidligere kaldt Bagmandspolitiet – i snart fem måneder har politiefterforsket sagen med afhøringer i udlandet, efter at der er kommet nye belastende dokumenter frem i sagen. Netop dette forhold er meget vigtigt, fordi Pandoras advokatfirma Kromann Reumert i den nye klage til Forbrugerombudsmanden mener, at sagen efter den første voldgift har ændret markant karakter.
Før voldgiften var afgjort, var der en mulighed for, at der kunne tilfalde Kasi Jesper en erstatning, erkendes det. Men efter voldgiften blev tabt af Kasi ApS i 2021 mener Kromann Reumert ikke, at der er noget at komme efter – for ejerne af miniandele og for nye investorer. Og at Kasi derfor sælger varm luft. Advokatfirmaet skriver, at Jesper Nielsen ved salg af miniandele skaffer sig ”finansiering af omkostningerne til at føre sagerne mod Pandora.”
Videre skriver advokatfirmaet, at ”…investorerne får imidlertid ikke korrekte og fyldestgørende oplysninger om, at det hævdede krav a) aldrig har eksisteret, b) blev afvist under en uvildig revisorproces i 2021, c) blev opgivet af kravshaveren tilbage i 2021, d) ikke, selv hvis kravet eksisterede, tilkommer Jesper Nielsen, idet det hævdede krav i givet fald ville have tilhørt Kasi ApS, nu under konkurs, og e) for længst er bortfaldet ved passivitet og forældelse.”
Flere forhold af disse statements er faktuelt forkerte:
For det første nævner hverken Kromann Reumert eller juraprofessoren den igangværende politimæssige efterforskning, hvor forældelsesfristen er ti år ved straframmer over fire år, som er tilfældet i sager med grov kursmanipulation. Tilhørende erstatningssager får typisk forlænget forældelsesfristen til, at den parallelle straffesag er afgjort. Så forældelsen er næppe indtruffet endnu.
Går galt i byen
For det andet er denne politiefterforskning efter det oplyste baseret på nye hemmelige dokumenter i sagen, som muligvis kan danne grundlag for en ny voldgift eller erstatningssag mod Pandora. Om ikke andet kan kreditorerne i konkursboet genoverveje, om de skal forsøge at køre en erstatningssag. Boris Frederiksen har senest langt op til en drøftelse med boets kreditorer.
For det tredje er det korrekt, som Kromann Reumert skriver i klagen til Forbrugerombudsmanden, at ”grundlaget for de nyanlagte rets- og voldgiftssager er, at Jesper Nielsen nu hævder, at Pandora har begået bedrageri og regnskabsmanipulation, hvilket baseres på nye ”beviser”, som Jesper Nielsen hævder at have modtaget fra nuværende og tidligere ansatte hos Pandora.”
Men advokatfirmaet går helt galt i byen ved at skrive videre, at ”… at dette ikke er korrekt illustreres af, at de hævdede nye beviser er blevet præsenteret for kurator advokat Boris Frederiksen, der imidlertid ikke fandt anledning til at genoptage konkursbehandlingen, ligesom hverken Sø- og Handelsretten eller Østre Landsret har fundet grundlag for at genåbne boet. De nye rets- og voldgiftssager er således grundløse.”
Dette er altså beviseligt forkert: Økonomisk Ugebrev er nemlig i besiddelse af et brev fra kurator Boris Frederiksen til Sø- og Handelsretten, som har været omtalt for nylig i en artikel, hvor Boris Frederiksen beder om at få udvidet sit mandat i konkursboet.
Blandt andet for at kunne tage stilling til et tilbud fra Kasi-Jesper om at købe det potentielle krav mod Pandora ud af konkursboet. Og samtidig drøfte sagen med konkursboets kreditorer med genblik på at sælge fordringen eller måske finansiere Boris Frederiksens fortsatte undersøgelse af de nye dokumenter, han for nylig har fået i hænderne.
Lars Abild
